Stort set alle med ADHD har problemer med tid, timing og tidsfornemmelse. Kronisk tidsoptimisme gør at man sætter for lidt tid af til at færdiggøre en opgave, manglende tidsfornemmelse gør at man ingen anelse har om hvor lang man har brugt på en aktivitet, og ydermere er vores timing ude af synk med rum-tid, kort sagt - we're fucked ...
Stort set alle med ADHD har problemer med tid, timing og tidsfornemmelse. Kronisk tidsoptimisme gør at man sætter for lidt tid af til at færdiggøre en opgave, manglende tidsfornemmelse gør at man ingen anelse har om hvor lang man har brugt på en aktivitet, og ydermere er vores timing ude af synk med rum-tid, kort sagt – we’re fucked …
Denne artikel forklarer hvad den biologiske årsag er til vores defekte indre tidsstyring, Dit Kronobiologiske Ur også kaldet Dit Indre Ur, samt hvordan dette er årsag til vores manglende tidsfornemmelse, tidsstyring, døgnrytme og deraf følgende søvnforstyrrelser, og om hvordan alt til slut handler om en dysfunktionel synkronisering mellem din hjerne med ADHD og den universielle rum-tid … ‘Vi skal længere ind …’
Dit Indre Ur er ansvarlig for at synkroniserer din døgnrytme efter dag og nat, samt for at synkronisere alle de milliarder af små processer i din biologiske krop, der kræver synkronisering af tid, for at få alle processer til at fremstå som en samlet adfærd, f.eks. at din non-verbale (tanker, følelser, fornemmelser, kropssprog mm.) og din verbale (tale, lyde mm.) adfærd, er i overensstemmelse med hinanden, således at andre ikke, ubevidst, fornemmer at noget er off med/ved dig.
Tid er et fundamentalt begreb i vor erkendelse. Som sådant kan det ikke defineres eksplicit, et vilkår, som det deler med andre fundamentale begreber såsom længde og bevægelse. Trods manglen på en definition formår vi i de fleste erkende situationer at anvende begrebet tid på en entydig, korrekt måde.
Gyldendal, Den Store Dansk
Rum-tid er et firedimensionalt rum, hvori tre dimensioner repræsenterer det sædvanlige rum, og den fjerde dimension repræsenterer tiden.
Gyldendal, Den Store Danske
ADHD gør at det Indre Ur er ude af synk med rum-tid, hvilket gør at udover symptomer med tidsoptimisme og tidsfornemmelse, så er vores timing også dysfunktionel, hvilket er årsagen til at når man måler en person med ADHD i opgaver der kræver timing (f.eks. TOVA) så vil den tydeligste indikator på ADHD være i den måling der kaldes for ‘Responsetime Variability’ (reaktionstids-variabilitet), idet den vil være konsekvent – inkonsekvent – i performance over tid, altså notorisk stabilt ustabil hvis man måler den samme opgave over flere omgange, hvilket adskiller sig fra normalen hvor testpersonen enten er for langsom, for hurtig eller neutral.
ADHD-tid er ikke noget officielt begreb, men en hypotese jeg har opfundet til at forklare den dysfunktion i normal rum-tid, som vi der lider af ADHD oplever, når vi forsøger at interagere med den gængse, universelle rum-tid og oplever at vores tid, tidsfornemmelse og timing, er ude af synkroniseringen med den universelle rum-tid, hvilket så igen gør vi oplever et signifikant og svært invaliderende handicap, i mødet med samfundets normer og krav, for tid.
Selvom ADHD-tid som koncept er en hypotese, så består den af ganske videnskabeligt evidente komponenter, der er påviste, jeg har blot sat dem sammen ved at bruge min logiske sans samt min research og viden.
Det mest tydelige eksempel den manglende kongruens (overensstemmelse) mellem dit sprog og dit kropssprog jeg kan finde på, er resultatet af den dysfunktion i koordination af verbal- og non-verbal adfærd, man kan observere ved visse former for Autisme, f.eks. Asperger’s Syndrom, hvor ansigtsmimik og tale umiddelbart ikke virker til at være forbundet, hvilket efterlader personen med et ‘fladt, følelsekoldt og uengageret’ kropssprog, som ofte opfattes af andre som værende ‘stift og upersonligt’. (Dette er blot et eksempel for at illustrere hvordan den manglende synkronisering kunne præsentere sig, og ikke et konkret eksempel på at det er tilfældet ved Asperger’s Syndrom).
Personer med ADHD er notorisk berygtet for at komme for sent til aftaler. Dette skyldes et fænomen kaldet ‘tidsoptimisme’ hvilket betyder at personen ikke er i stand til at beregne hvor lang tid det vil tage at udføre en given aktivitet. Kombineret med den dysfunktionelle Eksekutive funktion der påvirker planlægning af aktiviteter over tid, sammensat til en trinvis plan for afvikling af delelementer af planen, med det sigte for øje, at færdiggøre hele kæden af sammensat adfærd for at opnå et resultat, på et givent tidspunkt.
Årsagen skyldes flere dysfunktionelle systemer der tilsammen resulterer i en tidsfornemmelse der ikke er synkroniseret med rum-tid der jo er hele universets synkroniserede tidsfornemmelse og det der gør at hvert individ kan synkronisere deres Indre Ur med rum-tid, og derved opnå en fælles reference for tid.
Den Circadiske Rytme (døgnrytmen) er også påvirket af denne dysfunktion og derfor bliver resultatet, at langt de fleste med ADHD lider af søvnforstyrrelser i større eller mindre grad. Dette skyldes at vores synkronisering med lys/mørke, dag/nat skal være synkroniseret med rum-tid for at følge en fælles døgnrytme for alle individer, for dermed at skabe en fælles referenceramme for dag og nat.
Evolutionsmæssigt fulgte denne solens gang på himlen over den afrikanske savanne og da det område af hjernen hvori vores Indre Ur skal findes, tilhører den ældste og mest basale del af vores hjerne, så er denne grundlæggende funktion uændret siden vi boede på savannen og ‘stod op med solen og gik i seng med månen’.
Når vores Circadiske Rytme er ude af synk med rum-tid, så er resultatet at man kommer ud af synk med dagens gang der normalt styres via mængden af lys der rammer vores nethinde og dermed signalere til vores Indre Ur, hvor i døgnets rytme vi nogenlunde befinder os. Da hele vores krops metabolisme er synkroniseret med døgnrytmen (således at vi fordøjer og restituerer mens vi sover), så påvirker vores dysfunktionelle Indre Ur altså også vores krops organer og deres evne til at sørge for at vi er i optimal form til at klare næste dags udfordringer.
Når kroppen ingen tidsfornemmelse har, så aner den heller ikke hvornår du skal sove, rent biologisk ment, og dermed fucker det med din metabolisme og i den grad med din søvn, idet du kommer ud af synk med rum-tid og f.eks. ingen naturlig træthed føler, selvom solen er gået ned, eller at du vågner tidligt om morgenen, før solen er stået op. Dette skyldes at selve balancen af vigtige hormoner, såsom melatonin, er ude af balance og dette medvirker blot til at ens døgnrytme bliver endnu mere ude af synk.
Når vi ikke får sovet nok og ikke heller får søvn med nok høj grad af søvnkvalitet, så påvirker dette vores Arousal. Arousal (opstemthed) er det autonome system der regulere hvordan din biologiske (og deraf følgende psykologiske) egentilstand er og bliver.
Arousal hænger sammen med Vigilance (årvågenhed), der igen er forbundet til den autoregulerende funktion i dit autonome nervesystem (ANS), der består af dit Sympatiske (fight or flight) og dit Parasympatiske nervesystem (rest and digest), der er det system som har til opgave at sikre din fysiske krops overordnede helbredstilstand.
Når du hviler, fordøjer og sover, så er det dit parasympatiske nervesystem der har kontrollen over hele din krop og sørger for at ‘rydde op’ og ‘smide ud’, ‘sætte på plads’ og ‘udføre reparationer’ i din krop.
Når du er vågen og igang, så er det dit sympatiske nervesystem der har kontrollen og har til opgave at sikre din overlevelse og at du bidrage aktivt til artens overlevelse (du kan nok selv gætte hvor jeg vil hen med dette, ikke?).
Når man er vågen så er et højt niveau af Vigilance og Arousal ønsket, så vi kan få ting fra hånden, og når vi hviler, så er et højt niveau af Vigilance og Arousal at foretrække, således at al fokus og energi går på de interne kropslige funktioner som ANS håndtere.
Som du måske kan fornemme, så har den lille ært som du så på billedet tidligere, en ufattelig stor betydning og konsekvens for menneskets funktionsevne, og grundet den specifikke udviklingsforstyrrelse som ADHD jo er, så oplever vi at timing og tid er både en bevidst og ubevidst årsag til rigtigt mange af vores symptomer på ADHD.
Ikke en skid … Acceptér det og lær at leve bedst muligt med det 😉
/ADDspeaker
Zaki, N., Spence, D. W., BaHammam, A. S., Pandi-Perumal, S. R., Cardinali, D. P., & Brown, G. M. (2018). Chronobiological theories of mood disorder. European archives of psychiatry and clinical neuroscience, 268(2), 107–118. doi: https://doi.org/10.1007/s00406-017-0835-5
Strauß, M., Ulke, C., Paucke, M., Huang, J., Mauche, N., Sander, C., … Hegerl, U. (2018). Brain arousal regulation in adults with attention-deficit/hyperactivity disorder (ADHD). Psychiatry research, 261, 102–108. doi: https://doi.org/10.1016/j.psychres.2017.12.043
Geissler, J., Romanos, M., Hegerl, U., & Hensch, T. (2014). Hyperactivity and sensation seeking as autoregulatory attempts to stabilize brain arousal in ADHD and mania?. Attention deficit and hyperactivity disorders, 6(3), 159–173. doi: https://doi.org/10.1007/s12402-014-0144-z
Gonen-Yaacovi, G., Arazi, A., Shahar, N., Karmon, A., Haar, S., Meiran, N., & Dinstein, I. (2016). Increased ongoing neural variability in ADHD. Cortex; a journal devoted to the study of the nervous system and behavior, 81, 50–63. doi: https://doi.org/10.1016/j.cortex.2016.04.010
Arns, M., & Olbrich, S. (2014). Personalized Medicine in ADHD and Depression: Use of Pharmaco-EEG. Current topics in behavioral neurosciences, 21, 345–370. doi: https://doi.org/10.1007/7854_2014_295
This website uses cookies.
Tilføj din kommentar her - Feedback er altid velkomment!