ADHtisme: ADHD med komorbid Autisme (eller omvendt) er et begreb som vi har skabt her hos ADDspeaker, da vi har erfaret at langt over halvdelen af vores medlemmer, rent faktisk, lider af både ADHD og Autisme, samtidigt. Denne artikel beskriver kort hvad ADHtisme er, hvordan det ser ud, hvordan det føles og hvordan man bedst behandler det, ud fra både videnskabelig evidens og praktisk/personlig erfaring fra vores medlemmer.
ADHtisme: ADHD med komorbid Autisme (eller omvendt) er et begreb som vi har skabt her hos ADDspeaker, da vi har erfaret at langt over halvdelen af vores medlemmer, rent faktisk, lider af både ADHD og Autisme, samtidigt. Denne artikel beskriver kort hvad ADHtisme er, hvordan det ser ud, hvordan det føles og hvordan man bedst behandler det, ud fra både videnskabelig evidens og praktisk/personlig erfaring fra vores medlemmer.
Inspireret af en kronik i Dagbladet Information, 26. august 2019, med titlen: “Børn med ADHD har mere gavn af at lære at håndtere deres symptomer end af medicin” hvori læge Jens Kruse udtaler sig.
Jens Kruse udtaler i kronikken […] Opmærksomhedsvanskeligheder, impulsivitet og hyperaktivitet. Det er kernesymptomerne for den hyppigst stillede diagnose i børne- og ungdomspsykiatrien: ADHD. I de fleste tilfælde, hvor psykiatere stiller den endelige diagnose, bruger de også ressourcer på at stille yderligere diagnoser. Det kan være adfærdsforstyrrelser, søvnbesvær, angst, depression og misbrug. Men også tvangstilstande, tics og ikke mindst autisme kan følge med. Nogle af disse tilstande kan også være følgetilstande af medicineringen eller måske være forstærket af den. […].
Da jeg læste hans kronik, blev jeg svært “symptomplaget” og kommenterede kronikken. Selve formålet med min kommentar, var at udfordre den åbenlyse misforståelse af årsag og sammenhæng mellem ADHD og Autisme, ADHD-medicin og psykosociale, pædagogiske tiltag, og det faktum at ADHtisme ER en 100% biologisk betinget, medfødt og genetisk (70%) eller neurobiologisk (30%), en kronisk og livslang, “varig og væsentlig” psykisk funktionsnedsættelse – PUNKTUM –
Når jeg læser hvordan dr. Jens Kruse drager konklusioner der bygger på (mis)forståelse af hvad årsagen til at personer med ADHD der kommer i medicinsk behandling og efterfølgende begynder at udvise autistiske symptomer, skulle være, så får det mine tæer til at krølle så meget, at jeg får krampe.
Årsagen er IKKE at ADHD-medicin fremprovokere autisme, for autisme er en medfødt gennemgribende udviklingsforstyrrelse, ikke noget man kan pådrage sig efter undfangelsen … sådan er dét bare … og det gider jeg slet ikke diskutere for det er videnskabelig evident, altså udenfor vores emotionelle indflydelse. Man er født med Autisme, præcis som man er født med ADHD, der er en specifik udviklingsforstyrrelse.
En udviklingsforstyrrelse betyder, at man har en abnormal anatomisk udvikling af den normale fysiske og aldersmæssige udvikling af selve ens hjerne, og dermed indirekte af ens kognitive funktioner, primært ens Eksekutive Funktioner (verbale og nonverbale eksekutive funktioner såsom hæmningskontrol, impuls- og selvkontrol, emotionel selvkontrol- og selvregulering, planlægning og processering af stimuli m.v.).
Når man har en GENNEMGRIBENDE udviklingsforstyrrelse (Autisme) så betyder det at man er ramt på ALLE områder af kognitiv funktion, inklusiv de fysiologiske såsom sanserne, hvorimod man ved en SPECIFIK udviklingsforstyrrelse (ADHD) alene er ramt på NOGLE områder af kognitiv funktion, primært manglende alderssvarende hæmningskontrol.
Når man har ADHtisme, ja så har både en gennemgribende og en specifik udviklingsforstyrrelse, på én og samme tid …
Forestil dig et hus med flere etager … i kælderen bor autismen, i stuen bor ADHD’en og på første sal bor ADHtismen.
Hvad er det første du ser, når du træder ind i et hus som dette? Det er stueplanet, korrekt?
Hvad ser du så? Du ser ADHD’en, korrekt?
Men kan du se hvad der foregår i kælderen og på kvisten fra stueplanet? Nej, vel?
Det er her den grundlæggende misforståelse opstår, fordi personer som læge Jens Kruse antager at det de ser, i stueplan, er udtryk for alt hvad der foregår, i hele huset … og det kan du jo nok se, ikke er muligt, korrekt?
Når så læger såsom dr. Kruse behandler en persons ADHD med ADHD-medicin (der virker for 90% af alle med ADHD, er sikkert og effektivt, har få ikke-alvorlige bivirkninger og IKKE er lavet for at Big Pharma kan tjene penge på det selvom Scientology har brugt millioner af dollars på at promovere den agenda …), så er det at man får et indblik i hvad der ellers foregår i ‘resten af huset’.
Da ADHD er den mest synlige del af ADHtisme, så er det klart at dr. Kruse et al., bliver noget skrækslagne når personen pludseligt går fra at være ‘all over the place’ til nu at sidde … helt stille … og hyperfokusere på “opgave-irrelevante” aktiviteter, f.eks. “at researche prisudviklingen på hårde hvidevarer i Sovjet-blokken op gennem 80’erne” eller andre pænt smalle emner …
ADHD-medicin giver ikke Autisme, men den viser til gengæld den autisme som altid har været der, men som har været gemt væk i kælderen, og dermed udenfor synsvidde … indtil nu …
Vi ved, fra både videnskabelig evidens, og i særdeleshed fra praktisk/personlig erfaring fra VORES Facebook gruppe (hvor vi i dag er mere end 500 personer der selv lider af ADHD, Autisme og for over 50%’s vedkommende ADHtisme), at det er det samme billede der opleves hver gang man medicinerer en person med uopdaget ADHtisme … nemlig at deres “Autistiske Personlighed” bliver synlig, og da vi mennesker ikke er så gode til at håndtere når ‘nogen’ forandrer sig, så antager vi ‘at der da må være noget helt galt’ … men det er der faktisk ikke … det er blot den (autistiske) del af personligheden som ikke har fået lov at “komme op fra kælderen” … før nu …
Det korte svar er … neurokemi …
Det længere svar er, at når man får behandlet ADHD’en med medicin, så får personen pludselig (og øjeblikkeligt) en hæmningskontrol- en midlertidig NEJ-HAT, hvilket betyder at de symptomer der er relateret til den dysfunktion som giver symptomerne hyperaktiv/impulsiv og letafledelig adfærd, med et forsvinder … hvorfor?
FAKTA: Letafledelighed er IKKE det samme som uopmærksomhed, nærmere det modsatte … letafledelighed betyder at man ikke er i stand til hæmme at alle de stimuli som man modtager, bliver “sorteret og prioriteret” på forhånd, nede i kroppen, før det rammer vores bevidsthed … resultatet af den dysfunktion er temmelig tydelig ved ADHD (hyperaktiv/impulsiv adfærd), hvorimod den i autismen viser sig som sanseforstyrrelse primært.
Fordi den menneskelige hjerne har en kronisk NEJ-HAT på … 90% af alle stimuli (sanser, følelser, fornemmelser og tanker m.v.) bliver “stoppet i døren” af hæmningskontrollen, fordi hjernen kun har et sigte – overlevelse.
At overleve kræver energi, og energi kræver aktion (jagten på føde, reproduktion etc.) og når hjernen ikke kan se nogen umiddelbar positiv belønning ved en given aktivitet – så er det at NEJ-HATTEN kommer på og hæmningskontrollen lukker ned for ‘al aktivitet der er opgave-irreleveant’, da den jo skal spare på energien … for at sikre personens overlevelse … (Det er i øvrigt derfor at vi har svært ved at bryde vaner, men den tager vi en anden gang).
ADHD er IKKE er opmærksomhedsforstyrrelse, en adfærdsforstyrrelse eller noget af alt det andet sludder som folk har forsøgt at forklare det med, i årtier … al videnskabelig evidens har påvist, at ADHD er en biologisk betinget, neurokemisk og neuroanatomisk dysfunktion af hæmningskontrol, og at selve den forstyrrelse af normal funktion der kommer til udtryk via ovenstående symptomer, skyldes af NEJ-HATTEN er gået kaput …
FAKTA: ADHD gør, at barnets modenhed på impuls- og selvkontrol er mellem 30-40% forsinket, set i forhold til andre jævnaldrende, eller med andre ord, din 7 årige med medicinsk ubehandlet ADHD har en hæmningskontrol, fysiologisk og kognitivt, der svarer til det man kunne forvente af et barn på … 4-5 år … DERFOR er vi motorisk urolige, snakke uafladeligt og har ingen, som i INGEN evne til at udsætte “umiddelbare behov” … så glem nu alt det andet sludder om sukker, fiskeolie, neurofeedback, fjernhealing osv., det her er videnskab, ikke tro …
Når jeg føler eller tænker noget, så burde min hjerne kunne skelne mellem ‘dét dér er det nok bedst forbliver indeni mit hoved” og så er der, dét der bare kommer ud via min mund og fingre, udenom min egen frie vilje … jeg bliver overhovedet ikke spurgt, ok?
Den NEJ-HAT der skal sikre at skille skidt for sig og snot for sig, for dermed sikre mig at jeg “opnår det bedst mulige udbytte af en nuværende investering af energi, og dette med den længst mulige tidshorisont, og uden negativt at påvirke mine sociale relationer”, den er der bare ikke, ok?
Det er det som vi kalder “fremtiden og konsekvenserne” i daglig tale, men da min NEJ-HAT er blevet væk i posten, da jeg blev født, så har jeg en adfærd der mest af alt minder om “at min hjerne på ingen måde er forbundet med mine læber” og jeg siger (og gør) derfor bare det jeg lige føler for, i nuet, uden (om)tanke på fremtiden og dens mulige konsekvenser.
FAKTA: Det er præcis derfor at det at STRAFFE et barn med ADHD for deres ‘uønskede adfærd’ går direkte imod enhver videnskabelig anbefaling! Når nu ungen ikke selv har ‘kontrol over broen’, så kan du jo ikke true dig til at hans ‘sømænd’ for fanden da snart må have fattet det, vel? Det ENESTE der virker er, at forklare PRÆCIST OG ENKELT hvad du forventer af barnet – på forhånd – og så IKKE straffe barnet når det ikke når i mål – hver gang – men derimod (skam)rose at de forsøgte, og fremhæve og BELØNNE den adfærd, som du ønsker at se mere af … DET er videnskabeligt bevist, er det der virker og KUN det der virker … endnu engang … er det udenfor emotionel, pædagogisk, ideologisk og psykologisk kontrol og dermed er det ikke noget jeg gider at diskutere … det ER bare sådan – deal with it!!!!
Derfor er det også at jeg, som jo er en moden mand på 47-år, ind imellem virker som om jeg er en hormon-plaget 14-årig teenager, der springer for det ene NU til det næste NU, uden omtanke. Det er skide sjovt, set indefra, men ikke altid lige populært for ens omgivelser, og slet ikke dagen efter når tømmermændene melder sig, og “man skal rydde og efter festen” …
Når jeg får ADHD-medicin, så får jeg “installeret en midlertidig NEJ-HAT” der gør mig ligeså kedelig og fornuftig som dig, men ligesom Askepot, så forsvinder den superkraft også, når uret slår 12 midnat … og min medicin er opbrugt, så er der nemlig fest … igen.
Når folk ikke forstår hvad ADHD i virkeligheden er, så antager de at der er tale om “vilje”, altså som i at jeg ikke VIL gøre det rigtige, og det kunne ikke være mere langt fra sandheden. Jeg VIL gerne, men jeg KAN ikke, gøre det “rigtige”, hvad enten jeg ved hvad det rigtige er eller ej, for jeg har ingen indflydelse på hvordan min hjerne (ikke) virker, og dette er ingen undskyldning for min adfærd, blot en fandens god forklaring på den, til gengæld.
Jeg har ingen problemer med at lære … noget som helst … faktisk tror jeg at jeg lærer noget hurtigere end de fleste, på trods af min beskedne IQ på 106 point … men jeg har ingen kontrol over om jeg NÅR at bruge det jeg VED eller har lært (pædagogik, psykoterapi osv.) inden min fysiologi allerede HAR handlet og dermed defineret min verbale (sproglige, auditive) og nonverbale (kropssprog, tanker, emotioner osv.) adfærd.
Jeg er lige så meget ‘passager’ i mit liv, som du er .. i mit liv … ligesom du ikke kan styre og kontrollere hvad jeg gør, ligedan kan jeg ej heller! Det er ikke et valg, det er et vilkår!
Muligvis, jeg er lige ved at “tænke mig frem til den” mens jeg sidder her og skriver … for jeg har ingen “indre stemme” og ej heller noget “indre øje”, hvilket gør at jeg ikke kan bearbejde “mulige fremtidige løsninger på nuværende problemer” ved at simulere dem indeni i min hjerne, for dernæst at “se” dem for mit indre øje, og bruge min indre stemme til at debattere hvilken af de mulige løsninger på det forestående problem, mon er den bedste (på længst muligt sigte og blah blah blah, se ovenfor).
Så hvad gør man, når man som jeg, ikke kan ‘genbruge’ sine erfaringer fra tidligere i livet (fordi man ikke kan “se” fortiden), og dermed ikke er i stand til at bruge den viden man har (simulering af mulige fremtidige løsninger) for sit indre øje), for dernæst at “tale med sig selv” om hvad er bedst at gøre, lige nu?
Man gør lige præcis det der “føles” rigtigt … præcis som en hund hvor du har lagt et kødben foran den, ville gøre … æder det! Du kan jo ikke forklare din køter, at “Fido, hvis du nu kan lade det kødben ligge i 20 min., så får du TO kødben af moar i stedet”, vel? Tænk på mig, uden medicin, som den Fido dér … der er biologisk INGEN forskel på Fido og jeg, når jeg ikke er medicineret!
Man får skældud … konstant og hele tiden … (et barn på 12 år, med ubehandlet ADHD, har fået irettesættelser mere end 20.000 gange oftere, end et barn på 12 år, uden ADHD). Hvad tror du at det gør ved en persons selvværd og selvtillid, selvopfattelse og motivation for at “forbedre sig”?
I øvrigt er det da, for fanden, det smadrede selvværd, der er den mest alvorlige af alle sen-følger ved ubehandlet ADHD i barndommen. Dette er ligeledes årsagen til at personer med ADHD har så utroligt svært ved at genvinde det tabte selvværd senere i livet, og derfor også selve grunden til, at de fortsætter med at tro på løgnen om, ‘at alt jo alligevel ER deres skyld’, og dermed så også deres skam at bære rundt på, resten af livet … og det uanset om det er sandt eller ej …
Det er jo den kunstigt skabte følelse af lavt selvværd … i mig … der er blevet yderligere forstærket, for hver gang jeg er blevet mindet om den jeg JEG, nu igen har fucked det hele op … og dermed er blevet gjort forkert, som den jeg ER, på trods af, at den jeg ER, jo ikke er noget JEG selv har kontrol over, vel? Kan du se hvor kæden hopper af? Jeg bliver skældt ud og irettesat for det jeg GØR, hvilket jeg GØR fordi jeg ER født sådan, sgu da ikke fordi jeg selv har VALGT at VÆRE sådan, vel?
Misforstå mig nu endeligt ikke, jeg trækker ikke mit “handicap-fri-pas” frem nu, jeg forsøger blot at få dig til at forstå, at “min ADHD ingen undskyldning er for min adfærd … men den er til gengæld en fantastisk god forklaring på den” … og dermed også selve forklaringen på, hvorfor jeg ER som jeg ER og dermed GØR de ting som jeg GØR, også selvom jeg da selvklart bagefter ‘set i bagklogskabens ulideligt klare lys‘, ja sagtens selv, kan se at det hele er noget møg …
Jeg kan godt fortælle dig hvad det gør ved en person med ADHD … det ender typisk i at en af to mulige ting sker;
1) det der kaldes for ODD (60-80% af alle børn med ADHD udvikler ODD) … eller “hvad rager det, du siger lige nu, mig … overhovedet? Jeg er da FLØJTENDE ligeglad med at du truer med bål og brænd … senere … for lige nu er det altså dét her, jeg vil”. (manglende hæmningskontrol fører til manglende evne til at forudse konsekvenser, fremtiden, fordi man jo ikke kan “forestille” sig de negative ting, i nutiden, og dermed bruge sin indre stemme til at overtale sig selv, om IKKE at gøre det, man lige føler for … i nuet!
2) det der kaldes for en “unaturlig tidlig død” … selvmord … for blot det at lide af ADHD giver dig en 3x højere risiko for at tage dit eget liv, og har du angst, depression, spiseforstyrrelse eller lignende, så stiger den risiko så til 5x højere risiko, end for alle andre, uden ADHD.
Er det så med “vilje” eller ej? Nej, det er ikke med vilje, det er bare sådan dét er, uanset om du kan lide det/mig eller ej. Du har et valg, du kan undgå mig, jeg har intet valg, jeg skal omgåes dig, og dermed bliver den jeg ER til et problem, ikke kun for dig, men da fandme også for mig, ikke?
Nu har jeg brugt 7 år på at, med større og mindre held, forklare især pædagoger og forældre, at ADHD-medicin ikke er narko, ikke er vanedannende, ikke bliver givet fordi forældrene ikke gider opdrage deres børn, ikke skyldes for lidt fiskeolie, for meget sukker og iPad, og slet ikke – at barnets adfærd, på ingen mulig måde, skyldes – MODERENS MANGLENDE FORÆLDREEVNE!!!!!!
Af alle symptomer på ADHD, ved vi evidensbaseret, at 80% af alle de træk som kendetegner ADHD er genetisk betinget, altså udenfor egen viljes kontrol, og at forældrenes indflydelse på barnets adfærd er på mellem 0-5%! Det viser mere end 70 tvillingestudier af børn med ADHD, hvor den ene har ADHD og den anden ikke har, og hvor de vokser op i samme psykosociale miljø.
Så jeg GIDER fandme ikke diskutere det her længere – det ER bare sådan – slut! (Gad vide om jeg skal have min næste dosis ADHD-medicin … snart?)
Medicinen installere en midlertidig NEJ-HAT i min hjerne, som gør at mine læber bliver forbundet til min hjerne, således at jeg kan NÅ at stoppe op, overveje konsekvenserne af mine handlinger, gøre brug af tidligere erfaring, lærdom og pædagogik, inden jeg bare handler impulsivt.
Jeg ER ikke en møgunge – men det jeg GØR er fandme det en møgunge gør …
Jeg KAN ikke selv styre det, uanset hvor meget jeg gerne VIL …
Tror du at det er fedt at være født sådan? Tror du det er fedt at leve i en tilstand af konstante sociale tømmermænd? Nej, vel?
Hvorfor skal jeg undskylde for at “jeg var pissestiv i baren i aftes og lavede mindst en scene” når du bare kan fnise dagen efter og sige “jeg kan ikke huske en skid, tihi …”?
Når jeg får min medicin, i den rigtige blandning, dosis og på det rigtige tidspunkt på døgnet, så har jeg en 90% sandsynlighed for at opføre mig bare tilnærmelsesvist normalt, ligesom du, uden medicin er sandsynligheden så … 0% …
Medicinen gør KUN det at den giver mig mulighed for at mediere det som naturen har givet mig, ADHD, Autisme eller ADHtisme, og dette kun i en begrænset tidsperiode – den helbreder mig ikke – den gør mig bare mindre fucked up sålænge den virker.
Videnskabeligt og evidensbaseret er svaret klart og entydigt: JA!!!!
Ville du undlade at give dit barn den medicin som vi VED virker på deres symptomer, virker sikkert og effektivt, uden alvorlige bivirkninger NU og uden at det fucker med barnets helbred, på lang sigt?
Ville du undlade at give dit barn den insulin som deres medfødte Diabetes krævede … blot fordi nogle enfoldige personer der tror på at man er fuld af Thetan’s som skal ud og hvis ideologi er baseret på en ‘uligevægtig’ persons fantasier?
Nej, vel?
Så hvorfor pokker kan jeg ikke få dig/jer til at forstå at I ER BLEVET NARRET!
Der er SÅ meget videnskabeligt bevis på at ADHD-medicin er både sikekrt, effektivt osv osv osv., at jeg kunne lave en liste med mere end 10.000 studier på den, der alle som én påviser dens positive effekt, men du dr. Jens Kruse har valgt blot at lytte til én af dem, Professor Ole Jakob Storebø, Ph.D., der i 2015 lavede et metastudie af ADHD-medicin, og hvor han og hans hold, på forhånd, havde skrevet deres konklusion … manden kunne ikke engang PÅVISE det han påstår i sin konklusion!
Der er ingen evidens i det han fremlægger, det er biased, manipuleret og helt igennem amoralsk, videnskabeligt uvederhæftigt og mistænkeligt meget lig det som nogle religiøse ideologer har fremturet med de seneste 20 år … så kan du/I selv give mig min sølvpapirshat på, I don’t give a f … – for jeg har læst ALT hvad manden har skrevet, jeg HAR opfordret ham til dialog og jeg HAR indklaget ham for Cochrane’s styringskomité … allerede …
Manden har en agenda, og hans kollega Erik Simonsen (der i øvrigt er redaktør af Grundbog i Psykiatri) er helt på bølgelængde med ham, og sammen har de kørt deres show i årevis nu, for VORES skattepenge, OK? De tilfører INGEN værdi, deres “viden” er fabrikeret og deres moral og etik er udenfor enhver rimelighed … Simonsen skriver bogen og Storebø underviser i den … som adjunkt på Syddansk Universitet, hvor han underviser dit barns fremtidige psykolog … blot til info …
Se lige her hvad Erik Simonsen skriver i “Grundbog for Psykiatri” …
[…] ADHD er en anden diagnose, der har fået en stigende anvendelse i de senere år, og som i nogle tilfælde formodentlig også bliver brugt i forbindelse med tilstande, som man ikke tidligere ville karakterisere som afvigende eller sygelige, fx koncentrations-besvær, rastløshed, motorisk uro og impulsivitet hos børn. Behovet for at forklare, diagnosticere og behandle uro og koncentrationsbesvær, som ikke er så ualmindeligt hos børn, har muligvis ført til overdiagnosticering og behandling af ADHD. Risiko for at få en ADHD-diagnose er stærkt forøget for de yngste børn i klassen, hvilket forklares med, at de er mere umodne og derfor urolige end deres ældre klassekammerater. Undersøgelser viser, at den yngste dreng i klassen har omkring 30 % større risiko for at få en ADHD-diagnose end de øvrige børn. Nogle har peget på, at der stilles større krav til det moderne menneske i den vestlige verden om kontrol og præstation, hvorfor der er mindre tolerance for afvigelser og suboptimal funktion. I debatten om det diagnosticerede liv ligger en kritik af de kulturelle krav og forventninger, hvor „det perfekte er blevet det nye normale”, og af behandlings-systemet, hvor selv mindre afvigelser blive sygeliggjort. Det er endvidere blevet påpeget, at der er stærke økonomiske interesser bag diagnosticering af nye tilstande, fordi en diagnose oftest afføder indikation for medicinsk behandling. Eksempelvis er forbruget af ADHD-medicin steget dramatisk gennem de senere år. Medicinal-firmaerne har således kommercielle interesser i væksten af nye diagnoser. […]
– Grundbog i Psykiatri, 2. udgave, p. 51 (2017), Simonsen E. et al.
Stod der RISIKOEN for at FÅ en ADHD diagnose? Og der er så i lærebogen som ALLE psykiatere skal til eksamen i og kunne udenad – for at få deres eksamensbevis?
Behøver jeg sige mere? Kan du/I ikke selv se hvor BIASED det er?
FAKTABOKS: Hvis du fortsat mener at det er mig der bør indlægges, så læs venligst det HØRINGSSVAR til NKR for børn og unge 2018 som jeg har bidraget til, og hvor både Storebo og Medborgerens Menneskerettighedskommission MMK … aka Scientology … ligeledes har gjort deres synspunkter gældende … bemærk venligst det overlap der er i sprogbruget mellem Storebø og MMK og deres valg af ord til at beskrive den problemstilling som de ser, i forbindelse med ADHD-medicin … og fortæl mig lige at du ikke kan se … at det er præcis det samme de skriver …
OK, indrømmet, jeg røg lidt ud af en tangent dér … men det der er essentielt er, altså at ADHD-medicin IKKE GIVER NOGEN AUTISME … men den viser til gengæld den autisme som man er født med, men som har været skjult under den mere expressive ADHD. Vi er på samme tid, både ADHD’er og Autister, og medicinen viser dig forskellen, Dr. Jens Kruse, den skaber den ikke!
Jeg vil med glæde give dig og alle andre “den udvidede version” af hvad ADHtisme er og hvordan alle symptomer, komorbiditer og psykologiske faktorer hænger sammen, men det er “videnskabssnak” og det er ikke det rette fora her, til den slags.
Jeg sætter nogle referencer ind i teksten ovenfor og herunder, hvis du skulle have lyst til selv at udforske emnet nærmere.
/Peter ‘ADDspeaker’ Vang
Vi har lavet et forskningsprojekt, hvor vi har bedt vores medlemmer om at tage en meget grundig og evidensbaseret online-test, der bygger på forskning af en af verdens førende forskere indenfor autisme, Simon Baron-Cohen og hans model for Autism Quotient (AQ) og Empathy Quotient (EQ) og Systemizing Quotient (SQ) der tilsammen bliver til en profil som tydeligggører om du har nogle ‘træk’ og i en sammenhæng med alle de andre ting, gør at du muligvis kunne tænkes at have … ADHtisme?
Du kan selv tage testen her, og hvis du skriver at det er ADDspeaker der har henvist dig, så indgår din testscore i VORES eget forskningsprojekt, hvor vi indtil nu har fået lidt over 70 besvarelser, ikke nok til at være empirisk signifikant nok, men sammenholdt med vores forudgående viden om den diagnose som Psykiatrien har stillet på dem, jo giver os et OK guestimate på om vi er helt ude i hampen, eller ej … og det er vi IKKE 😉
Så kan du efterfølgende se hvor du ligger, i VORES oversigt over hvilken ‘belastningsgrad’ af symptomer, du udviser … det som kan føre til en officiel diagnose og efterfølgende forbedring af både livskvalitet, helbred og forventet middellevetid …
Barkley, R. A. (1997). Behavioral inhibition, sustained attention, and executive functions: constructing a unifying theory of ADHD. Psychological Bulletin, 121(1), 65–94. https://doi.org/10.1037/0033-2909.121.1.65
Instanes, J. T., Klungsøyr, K., Halmøy, A., Fasmer, O. B., & Haavik, J. (2018). Adult ADHD and Comorbid Somatic Disease: A Systematic Literature Review. Journal of Attention Disorders, 22(3), 203–228. https://doi.org/10.1177/1087054716669589
Kooij, J. J. S., Bijlenga, D., Salerno, L., Jaeschke, R., Bitter, I., Balázs, J., … Asherson, P. (2019). Updated European Consensus Statement on diagnosis and treatment of adult ADHD. European Psychiatry, 56, 14–34. https://doi.org/10.1016/j.eurpsy.2018.11.001
Faraone, S. V. (2018). The pharmacology of amphetamine and methylphenidate: Relevance to the neurobiology of attention-deficit/hyperactivity disorder and other psychiatric comorbidities. Neuroscience and Biobehavioral Reviews, 87, 255–270. https://doi.org/10.1016/j.neubiorev.2018.02.001
Franke, B., Michelini, G., Asherson, P., Banaschewski, T., Bilbow, A., Buitelaar, J. K., … Reif, A. (2018). Live fast, die young? A review on the developmental trajectories of ADHD across the lifespan. European Neuropsychopharmacology, 28(10), 1059–1088. https://doi.org/10.1016/j.euroneuro.2018.08.001
Katzman, M. A., Bilkey, T. S., Chokka, P. R., Fallu, A., & Klassen, L. J. (2017). Adult ADHD and comorbid disorders: Clinical implications of a dimensional approach. BMC Psychiatry. https://doi.org/10.1186/s12888-017-1463-3
Storebø, O. J., Krogh, H. B., Ramstad, E., Moreira-Maia, C. R., Holmskov, M., Skoog, M., … Gluud, C. (2015). Methylphenidate for attention-deficit/hyperactivity disorder in children and adolescents: Cochrane systematic review with meta-analyses and trial sequential analyses of randomised clinical trials. BMJ (Online), 351, h5203. https://doi.org/10.1136/bmj.h5203
Banaschewski, T., Buitelaar, J., Chui, C. S. L. L., Coghill, D., Cortese, S., Simonoff, E., & Wong, I. C. K. K. (2016). Methylphenidate for ADHD in children and adolescents: throwing the baby out with the bathwater. Evidence-Based Mental Health, 19(4), 97–99. https://doi.org/10.1136/eb-2016-102461
This website uses cookies.
Tilføj din kommentar her - Feedback er altid velkomment!