Alexithymia er at være ‘følelsesblind’: At have en manglende ‘mavefornemmelse‘ betyder, at man ikke kan mærke hvordan man har det, indeni, lige nu. Test dig selv her.
Alexithymia: en manglende evne til at udtrykke, beskrive eller skelne mellem sine følelser. Det kan forekomme i en række forskellige lidelser, især psykosomatiske og stofmisbrug, eller efter gentagen eksponering for en traumatisk stressfaktor. Det kan også være en lidelse i sig selv. (APA Dictionary)
TAS-20 testen her, er et videnskabeligt måleinstrument, der kan afdække evt. Alexithymia, samt graden af dysfunktion. Den består af 20 spørgsmål og tager 5-10 min.
– HUSK AT UDFYLDE DIN EMAIL HVIS DU VIL HAVE DIT TESTRESULTAT –
TESTEN ER ANONYM!
Hvis du ønsker at modtage dit testresultat på email, så kan du registrere dig, hvis ikke så er du helt anonym og indgår blot i de data som vi bruger i vores analysearbejde. Dine data er beskyttet og vil ikke blive delt! Resultatet af vores analyser bliver offentliggjort via vores blog, ADDspeaker.net, som er 100% non-profit og drevet frivilligt og betalt for via donationer fra medlemmer af ADDspeaker fælleskabet på Facebook.
At have en ‘mavefornemmelse‘ betyder, at man kan mærke hvordan man har det, indeni, lige nu. Denne intuitive tilstand er ekstremt vigtig for menneskers overordnede helbredstilstand, samt emotionelle velbefindende.
HJÆLP OS MED AT HJÆLPE DIG!
Siden vi startede ADDspeaker Research Projects tilbage i 2018, har mere end 500 personer hjulpet os med at indsamle vital information omkring ‘hvordan Autisme/ADHD ser ud som – set indefra’ og vi har i dag den mest omfattende viden omkring dette område, i Danmark, og er den største kilde til indsigt i hvilken betydning det at leve med disse lidelser har, for de personer som er blevet født med, skal leve med, og ender med at dø med.
Personer med Autisme og/eller ADHD, har ofte svært ved nøjagtigt at kunne beskrive: a) hvad de føler (manglende evne til at kunne navngive præcist hvilken følelse de mærker, f.eks. vred, glad, ked af det etc.), b) hvad årsagen er til de følelser de oplever, samt c) hvorhenne i deres krop de mærker disse følelser.
Videnskabelige studier har nu påvist, at dette skyldes en dysfunktion i Interoception.
Interoception: følsomhed over for stimuli inde i kroppen, som følge af responsen fra specialiserede sanseceller kaldet interoceptorer på hændelser i kroppen (f.eks. fra indvoldene). (APA Dictionary)
Interoception er kroppens interne barometer for ‘hvordan tingene står til’, og bruges af hjernen til at selvregulere kroppens mange funktioner, f.eks. blodtryk, salt- og væskebalance, blodsukker, temperatur, og søvnpresset.
Homeostasis (reaktivt) og Allostasis (proaktivt) arbejder i samarbejde med den Cirkadiske Døgnrytme (søvn/vågen cyklus), kontinuerligt på at sikre at vores krop er i den optimale tilstand for vores evne til overlevelser og forplantning.
Da 80% af alle med Autisme/ADHD lider af en søvnforstyrrelse, samt at flere end statistisk forventet, ydermere lider af angst, depression, RLS, Diabetes Type II, stofskiftesygdomme, mavetarmsygdomme, astma- og allergi, samt forskellige former for kræft, har Alexithymia en væsentlig betydning for individers samlede helbred og livskvalitet. Ydermere viser forskningen også, at Alexithymia er medvirkende årsag til Emotionel Dysfunktion og Intim Partner Vold, grundet nedsat evne til emotionel selv-regulering
Bagby, R. M., Ayearst, L. E., Morariu, R. A., Watters, C., & Taylor, G. J. (2014). The internet administration version of the 20-item Toronto Alexithymia Scale. Psychological Assessment, 26(1), 16–22. https://doi.org/10.1037/A0034316
Bagby, R. M., Taylor, G. J., & Parker, J. D. A. (1994). The twenty-item Toronto Alexithymia scale-II. Convergent, discriminant, and concurrent validity. Journal of Psychosomatic Research, 38(1), 33–40. https://doi.org/10.1016/0022-3999(94)90006-X
ben Hassen, N., Molins, F., Garrote-Petisco, D., & Serrano, M. Á. (2023). Emotional regulation deficits in autism spectrum disorder: The role of alexithymia and interoception. Research in Developmental Disabilities, 132. https://doi.org/10.1016/J.RIDD.2022.104378
Bilge, Y., & Tankut, Ü. (2022). The mediating role of alexithymia and cognitive flexibility in the relationship between behavioral inhibition system/behavioral activation system and depression in Turkish population. PsyCh Journal, 11(4). https://doi.org/10.1002/PCHJ.552
Brandão, T., Tavares, R., Schulz, M. S., & Matos, P. M. (2016). Measuring emotion regulation and emotional expression in breast cancer patients: A systematic review. Clinical Psychology Review, 43, 114–127. https://doi.org/10.1016/J.CPR.2015.10.002
Brewer, R., Cook, R., & Bird, G. (2016). Alexithymia: a general deficit of interoception. Royal Society Open Science, 3(10), 150664. https://doi.org/10.1098/rsos.150664
Ferraro, I. K., & Taylor, A. M. (2021). Adult attachment styles and emotional regulation: The role of interoceptive awareness and alexithymia. Personality and Individual Differences, 173, 110641. https://doi.org/10.1016/j.paid.2021.110641
Fournier, A., Luminet, O., Dambrun, M., Dutheil, F., Pellissier, S., & Mondillon, L. (2019). Importance of considering interoceptive abilities in alexithymia assessment. PeerJ, 7(11), e7615. https://doi.org/10.7717/peerj.7615
Gaggero, G., Bizzego, A., Dellantonio, S., Pastore, L., Lim, M., & Esposito, G. (2021). Clarifying the relationship between alexithymia and subjective interoception. PLoS ONE, 16(12 December). https://doi.org/10.1371/journal.pone.0261126
Gaggero, G., Dellantonio, S., Pastore, L., Sng, K. H. L., & Esposito, G. (2022). Shared and unique interoceptive deficits in high alexithymia and neuroticism. PloS One, 17(8). https://doi.org/10.1371/JOURNAL.PONE.0273922
Kinnaird, E., Stewart, C., & Tchanturia, K. (2019). Investigating alexithymia in autism: A systematic review and meta-analysis. European Psychiatry : The Journal of the Association of European Psychiatrists, 55, 80–89. https://doi.org/10.1016/J.EURPSY.2018.09.004
Lyvers, M., Lsdorf, S. M. K., Edwards, M. S., & Thorberg, F. A. (2017). Alexithymia and mood: Recognition of emotion in self and others. American Journal of Psychology, 130(1), 83–92. https://doi.org/10.5406/AMERJPSYC.130.1.0083
McNulty, J. K., & Hellmuth, J. C. (2008). Emotion regulation and intimate partner violence in newlyweds. Journal of Family Psychology : JFP : Journal of the Division of Family Psychology of the American Psychological Association (Division 43), 22(5), 794–797. https://doi.org/10.1037/a0013516
Mul, C. lène, Stagg, S. D., Herbelin, B., & Aspell, J. E. (2018). The Feeling of Me Feeling for You: Interoception, Alexithymia and Empathy in Autism. Journal of Autism and Developmental Disorders, 48(9), 2953–2967. https://doi.org/10.1007/s10803-018-3564-3
Nicholson, T. M., Williams, D. M., Grainger, C., Christensen, J. F., Calvo-Merino, B., & Gaigg, S. B. (2018). Interoceptive impairments do not lie at the heart of autism or alexithymia. Journal of Abnormal Psychology, 127(6). https://doi.org/10.1037/abn0000370
Ozsivadjian, A., Hollocks, M. J., Magiati, I., Happé, F., Baird, G., & Absoud, M. (2021). Is cognitive inflexibility a missing link? The role of cognitive inflexibility, alexithymia and intolerance of uncertainty in externalising and internalising behaviours in young people with autism spectrum disorder. Journal of Child Psychology and Psychiatry and Allied Disciplines, 62(6), 715–724. https://doi.org/10.1111/JCPP.13295
Panayiotou, G., Panteli, M., & Vlemincx, E. (2019). Adaptive and maladaptive emotion processing and regulation, and the case of alexithymia. Cognition and Emotion, 35(3), 488–499. https://doi.org/10.1080/02699931.2019.1671322
Poquérusse, J., Pastore, L., Dellantonio, S., & Esposito, G. (2018). Alexithymia and Autism Spectrum Disorder: A Complex Relationship. Frontiers in Psychology, 9. https://doi.org/10.3389/fpsyg.2018.01196
Romero-Martínez, Á., Lila, M., & Moya-Albiol, L. (2020). Alexithymia as a Predictor of Arousal and Affect Dysregulations when Batterers with Attention Deficit Hyperactivity Disorder Cope with Acute Stress. Behavioral Sciences, 10(4). https://doi.org/10.3390/BS10040070
Shah, P., Catmur, C., & Bird, G. (2016). Emotional decision-making in autism spectrum disorder: the roles of interoception and alexithymia. Molecular Autism, 7, 43. https://doi.org/10.1186/s13229-016-0104-x
Shah, P., Hall, R., Catmur, C., & Bird, G. (2016a). Alexithymia, not autism, is associated with impaired interoception. Cortex, 81, 215–220. https://doi.org/10.1016/j.cortex.2016.03.021
Shah, P., Hall, R., Catmur, C., & Bird, G. (2016b). Alexithymia, not autism, is associated with impaired interoception. Cortex, 81, 215–220. https://doi.org/10.1016/j.cortex.2016.03.021
Trevisan, D. A., Mehling, W. E., & McPartland, J. C. (2021a). Adaptive and Maladaptive Bodily Awareness: Distinguishing Interoceptive Sensibility and Interoceptive Attention from Anxiety-Induced Somatization in Autism and Alexithymia. Autism Research, 14(2), 240–247. https://doi.org/10.1002/aur.2458
Trevisan, D. A., Mehling, W. E., & McPartland, J. C. (2021b). Adaptive and Maladaptive Bodily Awareness: Distinguishing Interoceptive Sensibility and Interoceptive Attention from Anxiety-Induced Somatization in Autism and Alexithymia. Autism Research, 14(2), 240–247. https://doi.org/10.1002/aur.2458
Zdankiewicz-Scigała, E., Scigała, D., Sikora, J., Kwaterniak, W., & Longobardi, C. (2021). Relationship between interoceptive sensibility and somatoform disorders in adults with autism spectrum traits. The mediating role of alexithymia and emotional dysregulation. PLoS ONE, 16(8 August). https://doi.org/10.1371/JOURNAL.PONE.0255460
This website uses cookies.
