Jeg fandt disse “48 tegn på Autisme, som vi ikke vidste var Autisme”, men uden forklaringen på hvorfor de opstår. Det forklarer jeg her.

RESUMÉ

Denne artikel er delt op i to dele, og du kan evt. scrolle ned til anden del, hvis du ikke orker at læse alt mit detaljerede autisme-ævl, men bare vil have tilfredsstillet din ADHD-styrede FOMO om emnet 🤓

Den første del forklarer den videnskabelige årsag til at personer med ASF ikke blot er ‘anderledes’ men fundamentalt ‘forskellige’ fra personer der er Neurotypiske, samt redegører for årsagen til at Neurodiversitet bygger på en grundlæggende manglende indsigt i den neuroanatomiske, neurofysiologiske og neuropsykologiske årsag (genetik) der forårsager den ‘anderledes’ adfærd.

Den anden del gennemgår 6 grafiske illustrationer af de 48 tegn på ASF som du måske kender eller ikke kender, samt en forklaring til den underliggende årsag til pågældende symptom (tegn).

INTRODUKTION

Autisme Spektrum Forstyrrelse (ASF) er en psykisk lidelse som mellem 1,2 og 2,8% af befolkningen lider af (Sundhedsstyrelsen).

ASF er en gennemgribende udviklingsforstyrrelse, hvilket betyder at lidelsen påvirker alle funktionsområder, modsat ADHD som er en specifik udviklingsforstyrrelse fordi den primært påvirker specifikke funktionsområder (Hæmningskontrol og Motorkontrol) som manifesteres ved letafledelighed, hyperaktivitet og impulsivitet.

ASF er derfor meget mangfoldig i sin symptomatologi og da mellem 40-84% med Autisme ligeledes opfylder diagnosekriterierne for ADHD, så er langt de flestes samlede funktionsevne signifikant nedsat, hvilket medfører betydelige handicap, i mødet med samfundets normer og krav, som individet ikke er i stand til at leve op til, som forventet, set i forhold til deres jævnaldrende.

Derfor er tegn der viser dysfunktion på et eller flere områder, meget vigtigt at forstå, set ud fra et “specifikt, situationsbestemt og kontekstafhængigt” perspektiv., da symptomer kan manifestere sig forskelligt alt efter de krav som situationen stiller, de personer man interagere med, samt selve det fysiske miljø hvor interaktionen foregår.

DEL 1

FORSTÅ HVORFOR NEURODIVERSITET-BEGREBET BYGGER PÅ EN GRUNDLÆGGENDE MISFORSTÅELSE AF AUTISME

For at forklare denne komplekse lidelse, så har man forsøgt at ‘normalisere’ den dysfunktionelle adfærd, som blot en ‘anderledeshed’ fremfor som en defekt med årsag i grundlæggende genetiske forskelle.

Dette begreb kaldes for Neurodiversitet, og bygger på begrebet Biodiversitet som kendes fra andre grene af videnskaben.

Af Sundhedsstyrelsens Patienthåndbog fremgår følgende:

“Indenfor de senere år er der opstået en opfattelse af autisme som en anderledes udvikling af hjernen frem for en udviklingsforstyrrelse. Man taler om en anderledes måde at opfatte og navigere i verden på, som påvirker alt hvad man gør, og som kan blive et handicap i samspillet med andre mennesker, netop fordi den er gennemgribende anderledes “

Hvorfor dette er noget sludder og skadelig propaganda, i min optik, forklares her!

Genotype vs. Phenotype – og hvorfor Autisme ikke blot er ‘anderledes’ men defekt genetik.

Mennesket, homo sapiens sapiens, det moderne menneske er en af de arter som findes på jorden.

Dét der adskille denne art fra alle andre arter kaldes for en Genotype, et slags blueprint som er det samme i DNA hos alle artens individer.

Da alle mennesker er unikke individer der har en unik DNA-profil, bestående af 23 kromosomer fra faderen og 23 kromosomer fra moderen, så er vi alle en ‘kopi af Genotypen Homo sapiens sapiens’ som gøres unik ved at blande faderens og moderens DNA og skabe en ny variant eller kopi. Denne unikke DNA-profil kaldes for Phenotype og kan ses som ‘din unikke kopi af Genotypen’.

Som tidligere beskrevet så er ASF en gennemgribende udviklingsforstyrrelse, hvilket betyder at selve den anatomiske og fysiologiske (kroppen) og den neuroanatomiske og neuropsykologiske (knoppen) – er gennemgribende (fordi den påvirker alle funktionsområder) og bestemt af den Phenotype som vi er født med, udvikler sig, rent anatomisk, anderledes end den ‘Neurotypiske’ (NT) Phenotype, så er der altså tale om biologiske forskelle der giver verbale og nonverbale, adfærdsmæssige, psykologiske betingelser, som gør at individer med Autisme ‘præsenterer sig med’ (ser ud som) en anden funktionsevne end den der forventes og ses hos individer der er NT.

Det betyder, at det ikke er dét en person GØR, der er årsagen til denne ‘anderledeshed’, men at det er det personen ER der dikterer denne ‘præsentation’ som OPLEVES som anderledes – set udefra, fra samfundets NT perspektiv.

Sagt med andre ord, grunden til denne ‘anderledeshed’ er således ikke baseret på et bevidst viljestyret valg … det er derimod baseret på ubevidste og ikke-viljestyrede, genetiske vilkår.

Det er derfor man siger at: “Hvis du har mødt en person med Autisme, så har du mødt én person med Autisme“, fordi selvom alle med ASF deler den Phenotype som genetisk giver individet den gennemgribende udviklingsforstyrrelse, så er hvert individs unikke kopi af den ‘Autistiske Phenotype’ også unik og dermed ‘forskellig’.

AUTISME ER IKKE BLOT “AT VÆRE ANDERLEDES END” MEN DERIMOD “AT VÆRE GENNEMGRIBENDE FORSKELLIG FRA” – DET NEUROTYPISKE FORVENTEDE!

Peter ‘ADDspeaker’ Vang (2022))

ANDERLEDES vs. FORSKELLIG

Når noget er ‘anderledes‘ så taler vi om den OPLEVELSE noget giver os, SPECIFIKT adskiller sig fra det vi FORVENTEDE os, baseret på vores viden, erfaringer, værdier og overbevisninger fra tidligere oplevelser af samme slags.

Når noget er ‘forskelligt‘ så taler vi om at den OPLEVELSE noget giver os, FUNDAMENTALT adskiller sig fra det vi FORVENTEDE os, baseret på vores viden, erfaringer, værdier og overbevisninger fra tidligere oplevelser af samme slags.

Eksempel:

Hvis du tager en bid af et æble og får en bitter smag i munden, hvor du havde forventet at æblet ville smage sødt, så er der tale om en anderledes oplevelse, end det du havde forventet.

Hvis du tager en bid af et æble og oplever smagen bacon, så er der tale om en oplevelse der er fundamentalt forskellig fra det du forventede dig.

“Personer med Autisme ligner måske alle de andre grønne ‘æbler’ .. men de smager af ‘bacon’, for en NT’er, når de tager en ‘bid af vores grønne æbler'”

Peter ‘ADDspeaker’ Vang (2022)

BEAUTY IS IN THE EYE OF THE BEHOLDER

Sådan siger et engelsk ordsprog, at “skønhed bestemmes af øjnene der ser”.

Det er altså selve betragterens (NT) oplevelse af den betragtede (ASF), der definere ‘skønheden’.

Normer og krav er socialkonstruktivistiske begreber som vores kultur er baseret på. Disse bygger på den oplevelse som – størstedelen – af samfundets individer – oplever – en persons adfærd og funktionsevne.

Disse normer og krav er baseret på den man forventer at opleve, set ud fra det neurotypiske perspektiv.

Et handicap opstår når en person ikke er i stand til at ‘leve op til forventningerne’ når personen skal følge ‘samfundets normer og krav’ – et handicap er altså ikke den underliggende årsag til at personens adfærd adskiller sig fra det forventede … men udelukkende at ‘betragteren’ (samfundet) forventer at personen lever op til samfundets normer og krav.

Forstå det nu .. Man ikke kan VÆRE handicappet! … Man kan alene HAVE et handicap! og at dette handicap alene opstår “i mødet med samfundets normer og krav”, som individet ikke kan leve op til!

Peter ‘ADDspeaker’ Vang (2022)

AUTISME SET UD FRA ET HELT NYT PERSPEKTIV!

Da Danmark endnu ikke har formået at leve op til kravet om at implementere ICD-11 diagnosesystemet 1. januar 2022, som vi havde forpligtet os til via vores medlemsskab af EU, så står vi i dag med en meget ringe, forældet og diskriminerende (mis)forståelse af hvad Autisme i virkeligheden er, gør og betyder for alle vi der er født med og kommer til at dø med … Autisme …

Med ICD-11 er der kommet en helt ny definition af kravene for at opfylde den kliniske diagnose for Autisme Spektrum Forstyrrelse.

Som du kan se af den nye definition, så er der nu fokus på INDIVIDETS oplevelse af deres evne til at ‘leve op til samfundets normer og krav’ og med en anerkendelse af, at denne oplevelse kan PRÆSENTERE SIG forskelligt alt efter de ‘specifikke, situationsbestemte og kontekstafhængige” normer og krav, som individet forsøger at leve op til.

Dette flytter ‘vurderingen’ af funktionsevnen, fra betragterens (NT) subjektive NT vurdering og til den betragtedes (ASF) oplevelse af NT’ernes vurdering af individets funktionsevne ift. ‘at leve op til samfundets normer og krav’.

Handicappet opstår altså ved at betragteren forventer noget ANDERLEDES fra/af den betragtede, end den adfærd som betragtede udviser og som skyldes en gennemgribende FORSKELLIG funktionsevne til at ‘leve op til samfundets normer og krav’.

EKSEMPEL:

“LIGE BØRN LEGER BEDST” siger et dansk ordsprog.

Set ud fra et NT perspektiv betyder dette, at børn med ensartede forudsætninger (f.eks. samme køn, samme alder eller taler samme sprog) leger bedst sammen.

Set ud fra et ASF perspektiv kunne nogen forstå dette meget mere konkret, således at ‘lige’ betyder, at det kun er børn der er født i lige årstal der må lege sammen og dem der er født i ulige årstal må lege med hinanden, og at lige børn og ulige børn ikke kan lege ligeså godt sammen.

Her bør du , både som NT og ASF kunne give mig ret i, at der ikke blot er tale om ‘anderledes’ men ‘forskellig’ oplevelse af dette ordsprog og dets betydning, ikke?

DEL 2

48 forklaringer på hvorfor Autisme – IKKE – blot er …

“en anderledes måde at opfatte og navigere i verden på, som påvirker alt hvad man gør, og som kan blive et handicap i samspillet med andre mennesker, netop fordi den er gennemgribende anderledes” som Sundhedsstyrelsen definere Autisme som!

Lige en hurtig forklaring til ER og GØR …

ER er det du er født som (højde, drøjde, hårfarve, øjenfarve … og genetiske lidelser såsom ASF og ADHD).

GØR er den verbale (sproglige) og nonverbale (kropssproglige) adfærd som du udviser.

Din adfærd kan skyldes noget du GØR fordi du har valgt at gøre dette, som et valg, bevidst og viljestyret (værdier og overbevisninger).

Men noget af din adfærd er noget du GØR som skyldes det du ER og er ubevidst og ikke-viljestyrede valg som er et vilkår som er betinget af den du ER.

Så når jeg nu gennemgår hver af de 48 tegn, så skriver jeg (ER) eller (GØR) som forklaring på om dette tegn skyldes at man blot er ‘anderledes‘ (GØR) eller om dette skyldes at man er ‘forskellig‘ (ER), samt med (ER -> GØR) hvis adfærden skyldes genetik og ikke er viljestyret.

48 tegn på Autisme …

1. Udfordret ift. Tidsstyring (ER -> GØR): Skyldes at 80% med ASF også lider af Cirkadisk Døgnrytmeforstyrrelse (ER) og/eller at 40-84% med ASF også har ADHD (ER) som medfører ‘TIDSNÆRSYNETHED’ pga. dysfunktion i de eksekutive funktioner.

2. Hader at have strømper på (ER -> GØR): Skyldes at den gennemgribende udviklingsforstyrrelse påvirker ‘kroppens’ evne til at ‘frasortere og prioritere’ sansemæssige stimuli, som ‘opgave relevante’ eller ‘opgave irrelevante’, set ud fra den aktuelle opgave. Dette er det ‘filter’ som NT har, der adskiller dem fra at blive ‘sanseoverstimuleret’ ligesom det ses ved ASF.

3. Svært ved at forholde sig til lyde (ER -> GØR): Skyldes at den gennemgribende udviklingsforstyrrelse påvirker ‘kroppens’ evne til at ‘frasortere og prioritere’ sansemæssige stimuli, som ‘opgave relevante’ eller ‘opgave irrelevante’, set ud fra den aktuelle opgave. Dette er det ‘filter’ som NT har, der adskiller dem fra at blive ‘sanseoverstimuleret’ ligesom det ses ved ASF

4. Kæmper med at svare på beskeder (ER -> GØR): Dette skyldes de dysfunktionelle eksekutive funktioner som kaldes for Theory of Mind, Mentalisering, Kognitiv Fleksibilitet og Konkret Tænkning, kort sagt: “At kunne forestille sig hvad den anden forestiller sig”. Når man ikke kan vide hvad den anden tænker, så overtænker man ofte sine svar og derfor kæmper vi med at svare.

5. Taler enten for højt eller for lavt (ER -> GØR): Dette skyldes ens Arousal (opstemthed). Hvis noget giver en høj Arousal (sanse, følelses- og emotionsmæssigt) som er positiv eller negativ, så reagere man ved at være HEN-IMOD eller VÆK-FRA motiveret, altså at man enten bliver begejstret (høj) eller utryg (lav), og dette kan komme til udtryk via Tone- og stemmeleje. Skyldes nedsat Hæmningskontrol over vores Motorkontrol, altså ‘med vilje’ eller ‘ikke med vilje’ alt efter om det er Hæmningskontrol der styrer Motorkontrol eller Motorkontrol der ikke styres af Hæmningskontrol pga. manglende fysiske forbindelser mellem de to dele af hjernen, altså udviklingsforstyrrelsen der forsinker denne evne med op til 30% (ved ADHD).

6. Kan ikke mærke hvornår jeg er tørstig (ER): Dette skyldes at TØRST styres via dit Allostatiske system som består flere forskellige dele af Hypothalamus, som tilsammen styrer hele din kropslige ‘balance’ af behov for forskellige ressourcer, heriblandt SØVN, FØDE, SEX osv., ved at synkronisere dit indre ur med den tid som Solen giver (efter lysintensiteten, temperaturen og årstiden) som styres af din Cirkadiske Døgnrytme. Når din krop ikke kan ‘mærke’ at den har ubalance i sin salt- og væskebalance, så kan den ikke give besked til dig om at du bør indtage mere væske. Denne dysfunktion skyldes en genetisk fejl og er udenfor viljestyret kontrol.

7. Lytter til den samme musik igen og igen (ER -> GØR): Skyldes at den gennemgribende udviklingsforstyrrelse påvirker ‘kroppens’ evne til at ‘frasortere og prioritere’ sansemæssige stimuli, som ‘opgave relevante’ eller ‘opgave irrelevante’, set ud fra den aktuelle opgave. Dette er det ‘filter’ som NT har, der adskiller dem fra at blive ‘sanseoverstimuleret’ ligesom det ses ved ASF. For at sænke den indre uro/stress, så udviser personer med ASF såkaldt ‘repetitiv adfærd’ for at reducere ‘uforudsigelighed’ ved at optimere ‘forudsigelighed’, så man ikke stresses over at skulle forholde sig til ikke-forventede stimuli. Kaldes også for Self-Soothing.

8. Føler os grundlæggende anderledes end andre (ER -> GØR): Dette skyldes de dysfunktionelle eksekutive funktioner som kaldes for Theory of Mind, Mentalisering, Kognitiv Fleksibilitet og Konkret Tænkning, kort sagt: “At kunne forestille sig hvad den anden forestiller sig”. Når man ikke kan vide hvad den anden tænker, så overtænker man ofte sine tanker om ‘hvad de andre mon tænker om mig?’. Dette kan føre til Social Angst.

9. Klodsethed (ER): Skyldes at vores Proprioceptive sans, den som fortæller os hvor vi befinder os – i tid og rum – og gør at vi ikke går ind i ting eller vælter ting. Dette skyldes en genetisk fejl som gør at dette system ikke bliver forbundet korrekt til de systemer der styrer disse funktioner (fingerfærdighed, hånd-til-øje koordination, generel motorik osv.). Dette er også forbundet med letafledeligheden som konstant påvirker vores fokus og koncentration, og nedsætter vores opmærksomhed på udførelse af adfærd.

10. Forstår ikke vittigheder (ER -> GØR): Dette skyldes de dysfunktionelle eksekutive funktioner som kaldes for Theory of Mind, Mentalisering, Kognitiv Fleksibilitet og Konkret Tænkning, kort sagt: “At kunne forestille sig hvad den anden forestiller sig”. Når man ikke kan vide hvad den anden tænker eller forestiller sig og da vittigheder kræver at man kan ‘forestille sig’ det som fortælleren ‘ser for sig selv’, så kan man jo ikke ‘se det sjove’. Det er samme dysfunktion som gør at personer med ASF er så ringe til at lyve … for for at kunne lyve, så må man først vide ‘hvad jeg ved som jeg ved at du ikke ved’ og så manipulere med modpartens ‘forestilling’ således at den bliver fordelagtig for en selv, altså en løgn.

11. Sensitiv overfor lys (ER -> GØR): Skyldes at den gennemgribende udviklingsforstyrrelse påvirker ‘kroppens’ evne til at ‘frasortere og prioritere’ sansemæssige stimuli, som ‘opgave relevante’ eller ‘opgave irrelevante’, set ud fra den aktuelle opgave. Dette er det ‘filter’ som NT har, der adskiller dem fra at blive ‘sanseoverstimuleret’ ligesom det ses ved ASF.

12. Tendens til at fokusere på detaljerne ER -> GØR): Dette skyldes de dysfunktionelle eksekutive funktioner som kaldes for Theory of Mind, Mentalisering, Kognitiv Fleksibilitet og Konkret Tænkning, kort sagt: “At kunne forestille sig hvad den anden forestiller sig”. Når man ikke kan vide hvad den anden tænker eller forestiller sig, så føler man et øget behov for at føle sig sikker på at modparten forstår præcis hvad man mener. Derudover spiller hyperfokus og særinteresser også ind her, samt den nedsatte evne til at aflæse andre kropssprog (interesse, intention osv.).

13. Stort behov for planlægning (ER -> GØR): Skyldes at den gennemgribende udviklingsforstyrrelse påvirker ‘kroppens’ evne til at ‘frasortere og prioritere’ sansemæssige stimuli, som ‘opgave relevante’ eller ‘opgave irrelevante’, set ud fra den aktuelle opgave. Dette er det ‘filter’ som NT har, der adskiller dem fra at blive ‘sanseoverstimuleret’ ligesom det ses ved ASF. For at sænke den indre uro/stress, så udviser personer med ASF såkaldt ‘repetitiv adfærd’ for at reducere ‘uforudsigelighed’ ved at optimere ‘forudsigelighed’, så man ikke stresses over at skulle forholde sig til ikke-forventede stimuli.

14. Går på tæer (ER -> GØR): Skyldes at vores Interoceptive (mavefornemmelse) sans, den som hjælper os med at fortolke stimuli til følelser og Proprioceptive sans, den som fortæller os hvor vi befinder os – i tid og rum – og gør at vi ikke går ind i ting eller vælter ting. Dette skyldes en genetisk fejl som gør at dette system ikke bliver forbundet korrekt til de systemer der styrer disse funktioner. Skyldes at den gennemgribende udviklingsforstyrrelse påvirker ‘kroppens’ evne til at ‘frasortere og prioritere’ sansemæssige stimuli, som ‘opgave relevante’ eller ‘opgave irrelevante’, set ud fra den aktuelle opgave. Dette er det ‘filter’ som NT har, der adskiller dem fra at blive ‘sanseoverstimuleret’ ligesom det ses ved ASF. For at sænke den indre uro/stress, så udviser personer med ASF såkaldt ‘repetitiv adfærd’ for at reducere ‘uforudsigelighed’ ved at optimere ‘forudsigelighed’, så man ikke stresses over at skulle forholde sig til ikke-forventede stimuli.

15. Forhøjet eller nedsat smertetærskel (ER -> GØR): Skyldes at vores Somatosensoriske (kropsfornemmelse) sans, den som hjælper os med at fortolke stimuli til fornemmelser, følelser og sansning, som efterfølgende bliver fortolket af vores smertecenter i hjernen, ikke får ‘specifik information’ nok, fra det Sympatiske Nervesystem, så hjernen derfor må bero på tidligere erfaringer og generalisere ud fra denne. Smerte Smerte beror på vores Nociceptive system, som er afhængig af at den modtager korrekte stimuli for at kunne fortolke smerten korrekt. Dette skyldes en genetisk fejl som gør at dette system ikke bliver forbundet korrekt til de systemer der styrer disse funktioner. Skyldes at den gennemgribende udviklingsforstyrrelse påvirker ‘kroppens’ evne til at ‘frasortere og prioritere’ sansemæssige stimuli, som ‘opgave relevante’ eller ‘opgave irrelevante’, set ud fra den aktuelle opgave. Dette er det ‘filter’ som NT har, der adskiller dem fra at blive ‘sanseoverstimuleret’ ligesom det ses ved ASF.

16. Kravundgående (ER -> GØR): Dette er en pådraget dysfunktion som skyldes ‘frygten for at fejle’. Dette skyldes de dysfunktionelle eksekutive funktioner som kaldes for Theory of Mind, Mentalisering, Kognitiv Fleksibilitet og Konkret Tænkning, kort sagt: “At kunne forestille sig hvad den anden forestiller sig”. Når man ikke kan vide hvad den anden tænker eller forestiller sig, så kan man hurtigt blive usikker på om andre forstår en, og da personer med ASF har mange traumer omkring at enten blive misforstået eller at have misforstået, andre menneskers intention med deraf følgende konflikt, så fører dette til lavt selvværd og angst.

17. Ikke glad for berøring (ER -> GØR): Skyldes at den gennemgribende udviklingsforstyrrelse påvirker ‘kroppens’ evne til at ‘frasortere og prioritere’ sansemæssige stimuli, som ‘opgave relevante’ eller ‘opgave irrelevante’, set ud fra den aktuelle opgave. Dette er det ‘filter’ som NT har, der adskiller dem fra at blive ‘sanseoverstimuleret’ ligesom det ses ved ASF. For at sænke den indre uro/stress, så udviser personer med ASF såkaldt ‘repetitiv adfærd’ for at reducere ‘uforudsigelighed’ ved at optimere ‘forudsigelighed’, så man ikke stresses over at skulle forholde sig til ikke-forventede stimuli.

18. Konstant følelse af udmattelse (ER): Dette skyldes ens Arousal (opstemthed). Hvis noget giver en høj Arousal (sanse, følelses- og emotionsmæssigt) som er positiv eller negativ, så reagere man ved at være HEN-IMOD eller VÆK-FRA motiveret, altså at man enten bliver begejstret (høj) eller utryg (lav), og dette kan komme til udtryk via affektive egentilstand (stress).

19. Nyder gentagelser (ER -> GØR): Skyldes at den gennemgribende udviklingsforstyrrelse påvirker ‘kroppens’ evne til at ‘frasortere og prioritere’ sansemæssige stimuli, som ‘opgave relevante’ eller ‘opgave irrelevante’, set ud fra den aktuelle opgave. Dette er det ‘filter’ som NT har, der adskiller dem fra at blive ‘sanseoverstimuleret’ ligesom det ses ved ASF. For at sænke den indre uro/stress, så udviser personer med ASF såkaldt ‘repetitiv adfærd’ for at reducere ‘uforudsigelighed’ ved at optimere ‘forudsigelighed’, så man ikke stresses over at skulle forholde sig til ikke-forventede stimuli. Kaldes også for Self-Soothing.

20. Svært med mange mennesker sammen (ER -> GØR): Dette skyldes de dysfunktionelle eksekutive funktioner som kaldes for Theory of Mind, Mentalisering, Kognitiv Fleksibilitet og Konkret Tænkning, kort sagt: “At kunne forestille sig hvad den anden forestiller sig”. Når man ikke kan vide hvad den anden tænker eller forestiller sig, hvilket fører til både sansemæssig (stress) og kognitiv overstimulering (udmattelse), især ved større forsamlinger med mange sanseindtryk.

21. Oplever intense følelser (ER -> GØR): Dette skyldes ikke at man kan føle mere eller at man kan føle stærkere end alle andre. Årsagen skal findes i Emotionel Dysfunktion som er nedsat evne til at selvregulere emotionelle tilstande ved at skifte fokus fra det intense stimulus eller ved at ‘nedregulere’ eller ‘udskifte’ stærke emotionelle reaktioner på stimuli med andre emotioner som er mindre intense. Dette symptom skyldes komorbid ADHD og er et resultat af flere komplekse dysfunktioner.

22. Meget sensitiv overfor temperatur (ER): Dette skyldes at temperatur styres via dit Allostatiske system som består flere forskellige dele af Hypothalamus, som tilsammen styrer hele din kropslige ‘balance’ af behov for forskellige ressourcer, heriblandt SØVN, FØDE, SEX osv., ved at synkronisere dit indre ur med den tid som Solen giver (efter lysintensiteten, temperaturen og årstiden) som styres af din Cirkadiske Døgnrytme. Når din krop ikke kan ‘mærke’ at den har ubalance i f.eks. salt- og væskebalancen, så kan den ikke give besked til dig om at du bør indtage mere væske, det samme princip gør sig gældende omkring temperaturforandringer. Denne dysfunktion skyldes en genetisk fejl og er udenfor viljestyret kontrol.

23. Opfatter ting bogstaveligt (ER -> GØR): Dette skyldes de dysfunktionelle eksekutive funktioner som kaldes for Theory of Mind, Mentalisering, Kognitiv Fleksibilitet og Konkret Tænkning, kort sagt: “At kunne forestille sig hvad den anden forestiller sig”. Når man ikke kan vide hvad den anden tænker eller forestiller sig, og når man ‘kalder en spade for en spade’ modsat NT’ere der ‘siger ting mellem linjerne’ (antyder ting uden at skrive det de i virkeligheden mener), så bliver man som ASF ofte opfattet som rigid eller ‘bogstavelig’ … af NT’erne … men typisk ikke af andre med ASF!

24. Meget direkte (ER -> GØR): Dette skyldes de dysfunktionelle eksekutive funktioner som kaldes for Theory of Mind, Mentalisering, Kognitiv Fleksibilitet og Konkret Tænkning, kort sagt: “At kunne forestille sig hvad den anden forestiller sig”. Når man ikke kan vide hvad den anden tænker eller forestiller sig, og er konkret tænkende, samt enormt villig til at hjælpe andre med ens viden, så kan man komme til at sige ting, som en NT ved er bedst blot at tænke for sig selv.

25. Længere bearbejdningstid (ER -> GØR): Dette skyldes de dysfunktionelle eksekutive funktioner som kaldes for Theory of Mind, Mentalisering, Kognitiv Fleksibilitet og Konkret Tænkning, kort sagt: “At kunne forestille sig hvad den anden forestiller sig”. Når man ikke kan vide hvad den anden tænker eller forestiller sig, så tager det indimellem lidt ekstra tid.

26. T-Rex arme ? Jeg aner ikke hvad dette betyder?

27. Kan høre strøm (ER): Skyldes at den gennemgribende udviklingsforstyrrelse påvirker ‘kroppens’ evne til at ‘frasortere og prioritere’ sansemæssige stimuli, som ‘opgave relevante’ eller ‘opgave irrelevante’, set ud fra den aktuelle opgave. Dette er det ‘filter’ som NT har, der adskiller dem fra at blive ‘sanseoverstimuleret’ ligesom det ses ved ASF.

28. Tendens til at gå frem og tilbage (ER -> GØR): Skyldes at den gennemgribende udviklingsforstyrrelse påvirker ‘kroppens’ evne til at ‘frasortere og prioritere’ sansemæssige stimuli, som ‘opgave relevante’ eller ‘opgave irrelevante’, set ud fra den aktuelle opgave. Dette er det ‘filter’ som NT har, der adskiller dem fra at blive ‘sanseoverstimuleret’ ligesom det ses ved ASF. For at sænke den indre uro/stress, så udviser personer med ASF såkaldt ‘repetitiv adfærd’ for at reducere ‘uforudsigelighed’ ved at optimere ‘forudsigelighed’, så man ikke stresses over at skulle forholde sig til ikke-forventede stimuli.

29. Imiterer andre mennesker (ER -> GØR): Dette skyldes de dysfunktionelle eksekutive funktioner som kaldes for Theory of Mind, Mentalisering, Kognitiv Fleksibilitet og Konkret Tænkning, kort sagt: “At kunne forestille sig hvad den anden forestiller sig”. Når man ikke kan vide hvad den anden tænker eller forestiller sig. Derfor bruger mange, især piger og kvinder, en metode hvor de OBSERVERE, ANALYSERER og IMITERER dem de ønsker at have et socialt fællesskab med. Det er også derfor Soap Operas er så populære blandt autister, fordi alle følelser er overdrevne og tydelige.

30. Knytter os til ting (ER -> GØR): Ting og dyr kan ikke ‘få os til at føle os forkerte’ ligesom mennesker kan, derfor knytter vi os dybere til dyr og objekter end andre mennesker.

31. Ser mønstre i ting (ER -> GØR): Skyldes at den gennemgribende udviklingsforstyrrelse påvirker ‘kroppens’ evne til at ‘frasortere og prioritere’ sansemæssige stimuli, som ‘opgave relevante’ eller ‘opgave irrelevante’, set ud fra den aktuelle opgave. Dette er det ‘filter’ som NT har, der adskiller dem fra at blive ‘sanseoverstimuleret’ ligesom det ses ved ASF. For at sænke den indre uro/stress, så udviser personer med ASF såkaldt ‘repetitiv adfærd’ for at reducere ‘uforudsigelighed’ ved at optimere ‘forudsigelighed’, så man ikke stresses over at skulle forholde sig til ikke-forventede stimuli. At se efter mønstre er en del af repetitiv adfærd.

32. Har brug for at maden ikke rører hinanden på tallerkenen (ER -> GØR): Skyldes at den gennemgribende udviklingsforstyrrelse påvirker ‘kroppens’ evne til at ‘frasortere og prioritere’ sansemæssige stimuli, som ‘opgave relevante’ eller ‘opgave irrelevante’, set ud fra den aktuelle opgave. Dette er det ‘filter’ som NT har, der adskiller dem fra at blive ‘sanseoverstimuleret’ ligesom det ses ved ASF. For at sænke den indre uro/stress, så udviser personer med ASF såkaldt ‘repetitiv adfærd’ for at reducere ‘uforudsigelighed’ ved at optimere ‘forudsigelighed’, så man ikke stresses over at skulle forholde sig til ikke-forventede stimuli. Kaldes også for Self-Soothing.

33. Undskylder meget (ER -> GØR): Dette skyldes de dysfunktionelle eksekutive funktioner som kaldes for Theory of Mind, Mentalisering, Kognitiv Fleksibilitet og Konkret Tænkning, kort sagt: “At kunne forestille sig hvad den anden forestiller sig”. Når man ikke kan vide hvad den anden tænker eller forestiller sig, så kan man hurtigt blive usikker på om andre forstår en, og da personer med ASF har mange traumer omkring at enten blive misforstået eller at have misforstået, andre menneskers intention med deraf følgende konflikt, så fører dette til lavt selvværd og angst.

34. Har indøver manuskripter i hovedet (ER -> GØR): Dette skyldes de dysfunktionelle eksekutive funktioner som kaldes for Theory of Mind, Mentalisering, Kognitiv Fleksibilitet og Konkret Tænkning, kort sagt: “At kunne forestille sig hvad den anden forestiller sig”. Når man ikke kan vide hvad den anden tænker eller forestiller sig, så derfor planlægger man alle tænkelige scenarier på forhånd, så man ikke pludseligt står uden en ‘forudsigelig’ situation. For at sænke den indre uro/stress, så udviser personer med ASF såkaldt ‘repetitiv adfærd’ for at reducere ‘uforudsigelighed’ ved at optimere ‘forudsigelighed’, så man ikke stresses over at skulle forholde sig til ikke-forventede stimuli.

35. Tendens til at hyperfokusere (ER -> GØR): Hyperfokus ses kun ved ASF, ikke ved ADHD (Perserverance). Forskellen er, at man ved ASF ikke KAN skifte fokus af fysiologiske årsager (neurokemi), hvorimod man ved ADHD ikke VIL skifte fokus fordi man får en kontinuerlig belønning ved at fortsætte den nuværende adfærd (neurokemi). Skyldes at den gennemgribende udviklingsforstyrrelse påvirker ‘kroppens’ evne til at ‘frasortere og prioritere’ sansemæssige stimuli, som ‘opgave relevante’ eller ‘opgave irrelevante’, set ud fra den aktuelle opgave. Dette er det ‘filter’ som NT har, der adskiller dem fra at blive ‘sanseoverstimuleret’ ligesom det ses ved ASF. For at sænke den indre uro/stress, så udviser personer med ASF såkaldt ‘repetitiv adfærd’ for at reducere ‘uforudsigelighed’ ved at optimere ‘forudsigelighed’, så man ikke stresses over at skulle forholde sig til ikke-forventede stimuli. Hyperfokus kan være Self Soothing da det er en afart af repetitiv adfærd.

36. Kommer til at afbryde (ER -> GØR): Dette skyldes nedsat Hæmningskontrol pga. komorbid ADHD og ikke ASF. Ved ASF kan man ikke STOPPE med at tale om det emne som har ens særinteresse, men modsat ADHD så afbryder man oftest ikke, fordi man ikke kan holde sin begejstring tilbage.

37. Vanskeligt ved at skifte aktivitet (ER -> GØR): Hyperfokus ses kun ved ASF, ikke ved ADHD (Perserverance). Forskellen er, at man ved ASF ikke KAN skifte fokus af fysiologiske årsager (neurokemi), hvorimod man ved ADHD ikke VIL skifte fokus fordi man får en kontinuerlig belønning ved at fortsætte den nuværende adfærd (neurokemi). Skyldes at den gennemgribende udviklingsforstyrrelse påvirker ‘kroppens’ evne til at ‘frasortere og prioritere’ sansemæssige stimuli, som ‘opgave relevante’ eller ‘opgave irrelevante’, set ud fra den aktuelle opgave. Dette er det ‘filter’ som NT har, der adskiller dem fra at blive ‘sanseoverstimuleret’ ligesom det ses ved ASF. For at sænke den indre uro/stress, så udviser personer med ASF såkaldt ‘repetitiv adfærd’ for at reducere ‘uforudsigelighed’ ved at optimere ‘forudsigelighed’, så man ikke stresses over at skulle forholde sig til ikke-forventede stimuli. Hyperfokus kan være Self Soothing via repetitiv adfærd.

38. Oplever meget angst (ER -> GØR): Dette skyldes de dysfunktionelle eksekutive funktioner som kaldes for Theory of Mind, Mentalisering, Kognitiv Fleksibilitet og Konkret Tænkning, kort sagt: “At kunne forestille sig hvad den anden forestiller sig”. Når man ikke kan vide hvad den anden tænker eller forestiller sig, så bliver man usikker, selvbevidst, får tankemylder og bekymringstanker, ondt i maven … angst.

39. Kæmper med hygiejne (ER -> GØR): Kan skyldes sansemæssig overstimulering f.eks. skarpe/hårde vandstråler ved brusebad, kan skyldes allergiske reaktioner på parfume i hygiejneprodukter, kan skyldes trygheden ved at ‘føle sig som man plejer’ og kan skyldes at man er særligt plaget af duft-overstimulering og så kan det selvfølgeligt også skyldes ens personlige præference.

40. Hyperempatisk (ER -> GØR): Dette begreb findes ikke. Ved ASF befinder man sig typisk i den ene ende det kontinuum som empati måles efter. Dette går fra Kognitiv Empati (jeg føler MED/FOR dig) i den ene ende, til Affektiv Empati (jeg føler SOM dig) i den anden ende. NT har normalt en afbalanceret empati der svinger lidt til begge sider fra midten, hvorimod ASF normalt enten er primært Kognitiv eller primært Affektiv empatiske. Dette skyldes primært dysfunktion i Theory of Mind, som gør at man enten ‘ikke kan forestille sig det den anden føler’ eller ‘ikke kan adskille det man ser den anden føle, fra det man selv føler’. Jeg tror at man med ‘hyperempatisk’ her mener at man er meget Affektiv Empatisk.

41. Elsker dyr (ER -> GØR): Ting og dyr kan ikke ‘få os til at føle os forkerte’ ligesom mennesker kan, derfor knytter vi os dybere til dyr og objekter end andre mennesker.

42. Svært ved at identificere følelser (ER -> GØR): Dette skyldes dysfunktion mellem vores Interoceptive (mavefornemmelse) sans og skyldes ikke at man kan føle mere eller at man kan føle stærkere end alle andre. Årsagen skal findes i Emotionel Dysfunktion som er nedsat evne til at selvregulere emotionelle tilstande ved at skifte fokus fra det intense stimulus eller ved at ‘nedregulere’ eller ‘udskifte’ stærke emotionelle reaktioner på stimuli med andre emotioner som er mindre intense. Dette symptom skyldes oftest komorbid ADHD og er et resultat af flere komplekse dysfunktioner, men kan også skyldes Alexithymia som er nedsat eller manglende evne til at identificere og kategorisere følelser og emotioner, og dette er ofte set sammen ASF.

43. Anderledes kropsholdning (ER -> GØR): Dette skyldes enten fysiske komorbide lidelser såsom hypermobile led, Scheuermans eller andre skelet- og muskel lidelser eller at ens Proprioceptive sans er dysfunktion så man ikke kan placere sig fysisk, i ‘tid og rum’ korrekt i forhold til omgivelserne. Kan også være relateret til sansemæssige (overstimulering) eller psykologiske (generthed) dysfunktioner.

44. Stort behov for rutiner (ER -> GØR): Skyldes at den gennemgribende udviklingsforstyrrelse påvirker ‘kroppens’ evne til at ‘frasortere og prioritere’ sansemæssige stimuli, som ‘opgave relevante’ eller ‘opgave irrelevante’, set ud fra den aktuelle opgave. Dette er det ‘filter’ som NT har, der adskiller dem fra at blive ‘sanseoverstimuleret’ ligesom det ses ved ASF. For at sænke den indre uro/stress, så udviser personer med ASF såkaldt ‘repetitiv adfærd’ for at reducere ‘uforudsigelighed’ ved at optimere ‘forudsigelighed’, så man ikke stresses over at skulle forholde sig til ikke-forventede stimuli. Kaldes også for Self-Soothing.

45. Hader ændringer (ER -> GØR): Skyldes at den gennemgribende udviklingsforstyrrelse påvirker ‘kroppens’ evne til at ‘frasortere og prioritere’ sansemæssige stimuli, som ‘opgave relevante’ eller ‘opgave irrelevante’, set ud fra den aktuelle opgave. Dette er det ‘filter’ som NT har, der adskiller dem fra at blive ‘sanseoverstimuleret’ ligesom det ses ved ASF. For at sænke den indre uro/stress, så udviser personer med ASF såkaldt ‘repetitiv adfærd’ for at reducere ‘uforudsigelighed’ ved at optimere ‘forudsigelighed’, så man ikke stresses over at skulle forholde sig til ikke-forventede stimuli. Kaldes også for Self-Soothing.

46. Spiser samme slags mad i ugevis (ER -> GØR): Skyldes at den gennemgribende udviklingsforstyrrelse påvirker ‘kroppens’ evne til at ‘frasortere og prioritere’ sansemæssige stimuli, som ‘opgave relevante’ eller ‘opgave irrelevante’, set ud fra den aktuelle opgave. Dette er det ‘filter’ som NT har, der adskiller dem fra at blive ‘sanseoverstimuleret’ ligesom det ses ved ASF. For at sænke den indre uro/stress, så udviser personer med ASF såkaldt ‘repetitiv adfærd’ for at reducere ‘uforudsigelighed’ ved at optimere ‘forudsigelighed’, så man ikke stresses over at skulle forholde sig til ikke-forventede stimuli. Kaldes også for Self-Soothing.

47. Ser samme TV-program om og om igen (ER -> GØR): Skyldes at den gennemgribende udviklingsforstyrrelse påvirker ‘kroppens’ evne til at ‘frasortere og prioritere’ sansemæssige stimuli, som ‘opgave relevante’ eller ‘opgave irrelevante’, set ud fra den aktuelle opgave. Dette er det ‘filter’ som NT har, der adskiller dem fra at blive ‘sanseoverstimuleret’ ligesom det ses ved ASF. For at sænke den indre uro/stress, så udviser personer med ASF såkaldt ‘repetitiv adfærd’ for at reducere ‘uforudsigelighed’ ved at optimere ‘forudsigelighed’, så man ikke stresses over at skulle forholde sig til ikke-forventede stimuli. Kaldes også for Self-Soothing.

48. Hader at tale i telefon (ER -> GØR): Dette skyldes de dysfunktionelle eksekutive funktioner som kaldes for Theory of Mind, Mentalisering, Kognitiv Fleksibilitet og Konkret Tænkning, kort sagt: “At kunne forestille sig hvad den anden forestiller sig”. Når man ikke kan vide hvad den anden tænker eller forestiller sig, og man ovenikøbet ikke kan SE folk, så bliver man stresset over at tale i telefon, fordi man jo har stor erfaring med at tage fejl ofte.

REFERENCER

Denne artikel bygger på viden fra utallige videnskabelige studier, samt fagbøger i Neuroscience, Psykologi og bøger om ADHD af Russell A. Barkley, PhD og om Autisme af Simon Baron-Cohen, PhD.

Da jeg ikke orker at liste dem alle her, så opfordres du til at kontakte mig såfremt du ønsker noget uddybet eller fakta-tjekke det jeg skriver.