Autisme: Er du også en grubler?

Ny forskning viser, at personer med Autisme og PTSD samtidigt, oftest kan forværre dine PTSD symptomer, fordi grubleri fører til fysisk ubehag, som trigger dine traumer.

Læs her min indgående forklaring om hvorfor du der grubler gør det og hvordan du kan formindske din risiko for, at din grublen fører til nedsmeltninger og flashbacks!

Indledning

Autismespektrumforstyrrelse (ASF) eller som i daglig tale kaldes for Autisme, er en neurodevelopmental tilstand, præget af sociale kommunikationsvanskeligheder og begrænset repetitiv adfærd. Personer med autismespektrumforstyrrelse diagnosticeres ofte med andre psykiatriske tilstande, herunder ADHD, angst og depression.

Forskning i PTSD blandt personer med autismespektrumforstyrrelse, er imidlertid begrænset. Ikke desto mindre har undersøgelser vist, at personer med autismespektrumforstyrrelse, kan have en øget risiko for traumatiske hændelser, der ofte fører til udvikling af PTSD, senere i livet.

Separate forskningsområder inden for autismespektrumforstyrrelse og PTSD har påvist, at de to lidelser kan dele flere sårbarhedsfaktorer. En af dem er bekymringstænkning – det vil sige ens tendens til at have tanker og ideer på en gentagen måde, hvor personen ikke formår, at nå til nogen konkret løsning på det der bekymrer, men blot “kører i ring” kontinuerligt.

I mit terapeutiske arbejde med især sendiagnosticerede kvinder med ADHD + Autisme, er PTSD mere reglen end undtagelsen.

Selvom angst i alle sine afskygninger er mest synligt i symptomatologien, så oplever jeg ofte, at når ADHD og Autismesymptomerne er velmedicineret og angsten ligeså, så dukker det næste “problembarn op” og det viser sig i form af

… P T S D … og oftest i form af den variant der i ICD11 benævnes som KompleksPTSD.

For mere omfangsrig og videnskabeligt evidensbaseret information omkring KompleksPTSD, vil jeg varmt anbefale dig, at besøge mine ‘åndsfæller’ på KompleksPTSD.dk, som i årevis har arbejdet indædt på at oplyse vi danskere omkring denne meget omfangsrige (og ofte misforståede) psykiske lidelse.

Nedenstående er et kort citat fra KompleksPTSD.dk, hvor diagnosen introduceres:

Kompleks PTSD har været genstand for mange undersøgelser og forskningsprojekter i hele verden. Specielt med fokus på langvarige traumetilstande som ex offer for vold i hjemmet, børn som er blevet misbrugt, tortur og lignende. Det er imidlertid først i 2018, at Kompleks PTSD er blevet en psykiatrisk diagnose i ICD-11. Siden da bliver diagnosen løbende redigeret, og for at den kan blive klar til det danske samfund skal alle psykiske diagnoser oversættes til danske forhold og psykiatere skal efteruddannes. I januar 2022 skal diagnosen være rullet ud i hele verden.

For at få diagnosen Kompleks PTSD skal man opfylde kravene til diagnosen PTSD og samtidig have alvorlige vedvarende problemer med selvværdet, at styre sine følelser og indgå i relationer. Diagnostisk er PTSD ikke en del af Kompleks PTSD diagnosen (12). Har man Kompleks PTSD vil man således også have PTSD.

Grubleri vs Selvrefleksion

I en netop offentliggjort videnskabelig artikel fra Golan et al. (2021), har forskerne undersøgt korrelationen mellem autismespektrumforstyrrelse og PTSD og har fundet flere fælles sårbarhedsfaktorer (gennemgående temaer af livsoplevelser, der tilsammen øger risikoen for at udvikle og/eller forværre symptomerne på PTSD).

Jeg har desværre ikke kunnet få adgang til den fulde tekst – endnu – så nedenstående er min danske oversættelse (og sproglige tilretning) af deres abstrakt for studiet (se referencerne sidst i denne artikel for links til den fulde engelske tekst).

Denne artikel undersøgte rollen som to typer af bekymringtænkning: Grubleri og Selvrefleksion, og hvorvidt de kan være de potentielle faktorer, der forbinder autismespektrumforstyrrelse og PTSD.

Definitions- og begrebsforklaring

Grubleri defineres i Den Store Danske som: det at tænke grundigt (og længe) over noget eller gøre sig mange bekymringer ved at spekulere for meget

Selvrefleksion defineres i Den Store Danske som: en persons overvejelser omkring sin tilværelse, sin situation, sin rolle i en given sammenhæng el.lign.

Man kan populært sige, at grubleri er en internt refererende, kognitiv proces, hvor personen “går i selvsving” i endeløse bekymringstanker, der alene er med til at fastholde personens negative egentilstand, altså fastholde personen i “at se sort på alt der sker i deres liv, lige i nuet”.

Ser man på selvrefleksion perspektiveret op imod grubleri, så kan selvrefleksion beskrives som værende en mere metakognitiv anskuelse af personens overordnede livssituation – generelt set – altså mere som en del af dét som definerer personens subjektive perception af livskvaliteten af personens liv.

Rumination er en form for perserverativ erkendelse, der fokuserer på negativt indhold, generelt fortid og nutid, og resulterer i følelsesmæssig nød.

(Sansone et. al. (2012)

Rumination er et meget anvendt begreb indenfor psykologien og anvendes primært i terapeutiske rammer til at definere og beskrive, den følelse af Tankemylder som mange personer oplever, altså dét at man bliver fanget i sine egne tanker og hvor den ene tanke fører til den næste, som så fører til den næste, og til sidst er man tilbage til begyndelsen igen – uden at have erhvervet sig nogen brugbar ny indsigt i sin problemstilling.

Aleksitymi. Ved autismespektrumforstyrrelse kan dette oftest tilskrives den komorbide tilstand som mange med autisme også lider af, kaldet Aleksitymi. Aleksitymi er den “manglende evne til at sætte ord på hvad man sanser og føler, rent kropsligt, såvel som kognitivt“.

Sansemæssig overstimulering. Grundet den komplekse dysfunktion med at integrere sanse- og følelsemæssige (kropslige) med den kognitive perception af disse (psykologisk, i sindet), så lever personer med autisme ofte i en kronisk forhøjet stresstilstand, hvor et spørgsmål såsom “Jamen hvad føler du så lige nu?” kan være startskuddet på den negative emotionelle kædereaktion, som i folkemunde er blevet døbt: Nedsmeltning …

Nedsmeltning. Når en person med autisme befinder sig i en tilstand af sanse- og følelsemæssig overstimulering, så lukker frontallappen (der hvor logik og fornuft bor) ned pga. overbelastning, og personen oplever dermed et komplet tab af fysisk, psykisk og kognitiv kontrol over personens verbale og nonverbale adfærd. Der er altså tale om at “der ingen kaptajn er tilstede på broen”, og hele det morads af sanser, følelser, emotioner, bekymringer, tanker etc., nu skaber en altoverskyggende psykisk såvel som somatisk tilstand af FLYGT, KÆMP eller FRYS (overlevelsesstrategier fra den ældste del af hjernen).

Hvordan viser alt dette sig så, i virkelighedens verden, for dig?

Forestil dig, at du pludseligt begynder at mærke noget “rumstere nede i maven”. Du får en fornemmelse af, at noget ikke er som det bør være, og da du grundet Aleksitymi ikke er i stand til “sætte ord på hvad du føler”, så bliver din mavefornemmelse blot “sendt videre op i hierakiet”, altså sendt ufiltreret og ufortolket fra “kroppen” op til “knoppen”.

Deroppe burde dine Eksekutive Funktioner så tage hånd om disse “ukendte tingester” og skabe forståelse, samt skabe en handlingsplan for hvilken reaktion personen bør udføre, for at sikre sin overlevelse.

Men da autismespektrumforstyrrelse sender “affald” op til disse funktioner, så begynder hjernen på at “gætte sig frem til hvad dem mon er og betyder”, hvilket så skaber en tilstand af forvirring, utryghed og agtpågivenhed, der så igen trigger evt. traumer fra fortiden hvor disse følelser først blev indlært, f.eks. som barn pga. overgreb, mobning eller emotionel neglekt fra forældrernes side.

Når først et trauma er blevet trigget, så går al kognitiv selvrefleksion af fløjten og grubleriet begynder at få overtaget.

Som du kan læse af nedenstående forskning, så har man nu påvist, at grubleri har en indflydelse på personens – somatiske – egentilstand, altså at grubleriet påvirker personen – rent fysisk -, hvilket så igen skaber en følelse af utryghed “nede i maven” … og så tager vi lige en “tur mere i karrusellen” og da dette er et selvforstærkende reaktionsmønster, hvor intensiteten af ubehaget blot stiger og stiger og stiger (ligesom når man sætter en mikrofon foran en højtaler og der opstår en uendelige reaktion af feedback, som resulterer en høj hyletone). Når intensiteten når et for personen uudholdeligt niveau, så er resultatet => NEDSMELTNING

Hvad viser forskningen så?

Indledende undersøgelser af grubleri, opstod i den psykologiske litteratur, især med hensyn til undersøgelser, der undersøgte specifikke facetter af grublen (f.eks. Positiv vs. negativ rumination, grubleri vs. selvrefleksion), samt tilstedeværelse af grubleri i forskellige psykiatriske syndromer (f.eks. depression, alkoholmisbrug, generaliseret angstlidelse, social angstlidelse, tvangslidelser, PTSD , nervøs spiseforstyrrelse). (Sansone et. al. (2012)

Studier i grubleri dukker nu mere og mere op i den somatiske litteratur, især i forhold til smerter. I disse undersøgelser synes grubleri at være forbundet med symptomforværring, såvel som dårligere kliniske resultater. (Sansone et. al. (2012)

Selvom det stadig er et spirende felt, begynder vurderingen og behandlingen af ​​grubleri i den primære plejesektor, at vise sin relevans. (Sansone et. al. (2012)

I alt 34 voksne med autismespektrumforstyrrelse (uden intellektuel svækkelse) og 66 neurotypiske voksne, besvarede spørgeskemaer, der vurderede symptomer på PTSD og grubleri. (Golan et al., 2021)

Resultaterne viste øgede symptomer på PTSD hos voksne med autismespektrumforstyrrelse, sammenlignet med neurotypiske voksne. (Golan et al., 2021)

Grubleri var også højere blandt dem med autismespektrumforstyrrelse. (Golan et al., 2021)

Endelig tjente grubleri, men ikke selvrefleksion, som en mekanisme, der forbinder autismespektrumforstyrrelse og PTSD. Det vil sige, at personer med autismespektrumforstyrrelse viste øget tendens til grubleri, hvilket igen forudsagde flere PTSD symptomer. (Golan et al., 2021)

Denne undersøgelse har potentielle kliniske implikationer.

Interventioner rettet mod grubleri og kognitiv fleksibilitet kan hjælpe med at lindre posttraumatiske symptomer hos personer med autismespektrumforstyrrelse. (Golan et al., 2021)

Konklusion

Efter at have læst indgående om emnerne jeg præsenterer her, kombineret med min erfaring fra terapi med mange, mange kvinder med autisme, ADHD, angst og PTSD i kombination, så giver den nye viden fra Golan et el. (2021) mig en rigtig god indsigt i, hvorfor personer med disse lidelser, oftest har så svært med at besvare “åbne” og/eller “bredt formulerede” spørgsmål. Dette skyldes til dels den lave kognitive fleksibilitet (manglende evne til at forestille sig hvad spørgeren mon forestiller sig, og dermed manglende evne til at kunne respondere på spørgerens spørgsmål), og dels fordi selve den følelse som det at modtage et åbent eller bredt formuleret spørgsmål SKABER i personen med autisme (Aleksitymi => Angst => Grubleri => Fysisk ubehag => endnu mere grubleri etc etc etc => NEDSMELTNING), tilsammen skaber en ubehagelig følelse i den adspurgte, hvilket så trigger deres traumer fra deres fortid, og så har vi balladen for alvor.

Mit råd til dig som patient og til dig der er terapeuten er, at undgå åbne eller bredt formulerede spørgsmål i terapeutisk sammenhæng, idet det ikke blot skaber en øget risiko for grubleri, men i særdeleshed fordi – EN PERSONEN MED AUTISME IKKE ANER HVAD DE SKAL SVARE!

Så stil korte, konkrete spørgsmål, hvor der er tydelig indikation af, hvad du som spørger ønsker at opnå af indsigt i personen med autisme’s tænkning, såsom:

“Hvordan har du det i dag?” bør omformuleres til “Hvad var det bedste du oplevede i dag?“, således undgår du at trigge din patient (og du som patient undgår at blive trigget af din terapeut).

Det virker – i praksis – det har jeg talrige eksempler på fra mit eget virke med terapi med sendiagnosticerede kvinder med ADHD og Autisme, gennem nu snart 10 år.

/ADDspeaker

References

Golan, O., Haruvi-Lamdan, N., Laor, N., & Horesh, D. (2021). The comorbidity between autism spectrum disorder and post-traumatic stress disorder is mediated by brooding rumination. Autism. https://doi.org/10.1177/13623613211035240

Sansone, R. A., & Sansone, L. A. (2012). Rumination: relationships with physical health. Innovations in clinical neuroscience, 9(2), 29–34. PMC