Det Diagnostiske Kaos: Skandalen om ICD-11 og den danske ADD diagnose

Mens sundhedsmyndighederne i årevis har udskudt implementeringen af ICD – 11, er tusindvis af danskere blevet fastholdt i et diagnostisk limbo. Et kaos skabt af et sundhedsvæsen, der på papiretstadig arbejder efter ICD – 10 fra 1990’erne – men i praksis forsøger at lappe moderne klinisk viden ind i et system, der for længst er kollapset under sin egen forældelse.

Resumé

Forældede IT-systemer, ugyldige ADD diagnoser og en milliardregning, der vokser for hver dag politikerne tøver. Konsekvensen er ikke kun menneskelig,. Den er samfunds-økonomisk – og den er enorm. Nye beregninger viser, at én voksen med ADHD koster samfundets over 200.000 kr. om året, og omvendt at samfundet koster hver enkelt person over 60.000 kr. om året.

Et sundhedsvæsen fanget mellem to virkeligheder

I 2014 beregnede Rockwool fonden dette til at være 150.000 kr. om året. Dengang var der 19.000 personer der fik ADHD-medicin – i 2026 er der i dag 157.000. Dengang kostede det vores samfund 2,85 mia. kr., i dag koster det 31,7 mia. kr. Alligevel står Danmark i 2026 stadig uden ICD-11, fire år efter at vi burde have taget ICD-11 i brug som vi skal ifølge vores forpligtelser som medlem af WHO. På papiret gælder ICD – 10.

I virkeligheden bruger klinikerne deres subjektive blanding af ICD- 11 og DSM-5 i deres udredning. Dette skaber både stor ulighed mellem hvem der får en diagnose, samt for kvaliteten af den kliniske diagnose som vi som borgere bliver givet. Resultatet er en absurd situation, hvor moderne psykiatere udreder efter nutidig viden – for derefter at tvinge diagnosen ned i forældede, ugyldige eller direkte misvisende ICD110 koder fordi EPJ-systemerne ikke kan håndtere andet.

Det er ikke bare en teknisk fejl. Det er et systemisk svigt. 

Moderne kliniske vurderinger må oversættes til forældede koder for at passe ind i systemerne. 

Fire års forsinkelse – og ingen slutdato

WHO lancerede ICD – 11 i 2022. Danmark har stadig ikke implementeret det.

Myndighederne peger på: 

• mangelfulde WHO-oversættelser
• 7.000 danske stamdiagnoser, der skal omkodes
• EPJ-systemer, der ikke kan køre ICD-10 og ICD-11- parallelt
• risiko for databrud i nationale registre

Men sandheden er mere simpel: 

Det er politisk nøl. 

Uden en lovbunden deadline og øremærkede midler har projektet tabt til alle andre it-prioriteter. Resultatet er et sundhedsvæsen, der ikke længere kan diagnosticere korrekt – og et samfund, derbetaler milliarder for forsinkelsen. 

ADD-skandalen: De 3.200 F98.8c diagnoser

Mens ICD-11 blev udskudt, voksede en anden skandale frem: Den “danske” diagnosekode F98.8C “Opmærksomhedsforstyrrelse uden hyperaktivitet”, bedre kendt som ADD. En kode, som slet ikke eksisterer i WHO’s ICD–10, og som Danmark har måttet opfinde fordi kvinderne ikke passede ind i de “mandsdominerede diagnosekriterier”. Denne er blevet brugt i over 10 år.

I dag har Sundhedsdatastyrelsen fjernet borgernes adgang til Landspatientregisteret med forklaringen at “de er ved at overfører registerdata til en ny platform” …. Yeah . right! … mit gæt er at de bevidst har fjernet vores adgang for at sikre at vi ikke kan finde ”beviserne” på deres neglekt, præcis som de i øvrigt har lavet Lægemiddelstatistikkerne på medsat.dk om, så man ikke længere kan få adgang til de nuancerede data omkring hvem og hvor mange der i dag får hvilken medicin – alt det som mine tidligere analyser gjorde brug af. 

PS. Jeg var i midten af 00’erne ansat ved Novo Nordisk IT som Teknisk Projektleder og mit sidste store projekt var at flytte Receptserver og PharmaNet (det som din læge og dit apotek anvender). Så jeghar altså personlig indsigt I store danske IT-systemer, og kan med garanti sige, at den undskyldning om at adgangen til Landspatientregisteret skyldes “en omlægning af deres IT-systemer” er ren BS, for enhver professionel IT-organisation ville have ladet det gamle system være online indtil man overgik til det nye. 

Nye tal: Diagnostisk limbo koster over 200.000 kr. pr. person pr. år

Jeg har fået lavet en opdateret version af Rockwool Fondens analyse fra 2014 den er nu fremskrevet til 2026-niveau med forudsætningen at inflation siden da har været på 38 %. 

Resultatet er rystende. 

Private omkostninger ved ADHD (kr. pr. person)

Tabellen viser de private netto-omkostninger, når en voksen med ADHD sammenlignes med en søskende. Negative tal angiver en omkostning (et tab eller en udgift), mens positive tal angiver en indtægteller besparelse.

Offentlige omkostninger ved ADHD (kr. pr. person)

Tabellen viser det offentliges merudgifter og mindre indtægter pr. voksen med ADHD, ligeledes sammenlignet med en søskende. Negative tal er en omkostning for det offentlige.

Bemærkning til beregningen: Fremskrivningen er udelukkende baseret på den generelle forbrugerprisinflation og tager ikke højde for potentielle strukturelle ændringer, såsom politisk regulering af overførselssatser, ny lovgivningeller ændrede behandlingsformer i perioden fra 2010 til 2026. 

Anvendte forudsætninger: 
For at gøre tallene tidssvarende og brugbare for nutidige beregninger (2026-niveau), er de oprindelige beløb fra 2010 fremskrevet med den generelle prisudvikling i samfundet. Udviklingen i Danmarks Statistiks forbrugerprisindeks fra 2010 til 2026 svarer til en samlet inflation på cirka 38 %. Alle beløb er derfor ganget med en faktor 1,38 og afrundet til nærmeste hele krone. 

Kvinder betaler den højeste pris

ICD – 10 er bygget på en drengetypisk ADHD-profil. Kvinders symptomer er mere subtile, mere internaliserede – og bliver derfor overset. 

Resultatet: 

• årtiers fejldiagnosticering
• stress, angst og depression i journalern
• udbrændthed i 30’erne
• langvarigt sygefravær
• tab af arbejdsmarkedstilknytning
• økonomisk kollaps
• skilsmisser
• tidlig førtidspension
• reduceret forventet levealder (12-13 år)

Hvad viser “virkeligheden” – lige nu?

ADDspeaker Research Group har udviklet et analyseværktøj der omsætter 66 spørgsmål tll målbare datapunkter der tilsammen kan påpege hvor personsens funktions. og kapacitetsevne er mest sårbar – set udelukkende ud fra en biologisk/fysiologisk (hardware/operativsystem) vinkel. SENTELLIGENCE er – IKKE – et diagnostisk instrument – men derimod en avanceret såkaldt bio-aktuarisk algoritme der analysere personens “termodynamiske effektivitet” målt som “hvor mange km man får ud af en liter kropsenergi”.

Nedenstående dashboard stammer fra vores LIVE test på https://addspeaker.net/sniper/

Konklusion: Det diagnostiske limbo er ikke en fejl – det er et politisk valg!

Danmark har ikke råd til at lade være. 

• Hver dag uden ICD – 11 koster millioner.
• Hver dag fastholder tusindvis af borgere i unødvendig lidelse.
• Hver dag vokser regningen for et sundhedsvæsen, der ikke længere kan diagnosticere korrekt.

Det er ikke teknikken, der blokerer. 
Det er politikken.

Kildehenvisninger

• Sundhedsdatastyrelsen: Temaside om ICD-11 og status på foranalyser. sundhedsdatastyrelsen.dk/indberetning/icd-11
• WHO: Den officielle ICD-11 portal og tidsrammer. icd.who.int/en
• Dansk Psykiatrisk Selskab: Status på ICD-11 overgang og oversættelse i psykiatrien. dpsnet.dk/status-paa-icd-11/
• FAKS (Foreningen af Kroniske Smertepatienter): Om klinisk brug før officiel implementering. faks.dk/icd-11-og-kroniske-smerter/
• Rockwool Fonden / Folkeskolen.dk: Beregning af samfundsøkonomiske omkostninger på 150.000 kr. pr. person for ubehandlet ADHD. folkeskolen.dk/dyrt-for-samfundet-at-undlade-at-behandle-adhd/
• Socialstyrelsen: National ADHD-handleplan. sbst.dk/media/10736/10417_socialstyrrelsen_ADHD
• Center for ADHD+: Tabt arbejdsfortjeneste og politiske indsatser. adhdcenter.dk/praesentation-af-center-for-adhd/
• ADHD-foreningen: ADHD i tal – statistik over udbredelse, kriminalitet (35%) og følger. adhd.dk/wp-content/uploads/sites/2/2019/05/2019-ADHD-i-tal.pdf
• DanmarkC TV / OECD: Det store perspektiv – 110 milliarder for psykisk sygdom. danmarkc.tv/psykisk-sygdom-er-en-af-de-stoerste-sundhedsudfordringer-i-danmark/