Emotioner er ikke reaktioner på din verden – De er konstruktioner af din verden

I en større gennemgang af forståelsen af følelser og emotioner, præsenterer jeg her ADDspeaker’s EmotionsBarometer og giver dig indsigt i og forståelse for, de følelsemæssige oplevelser du har i dit liv.

Introduktion

Hvis du er en person med Autisme og Aleksitymi, som jeg, så har du sikkert stor forståelse for, hvor svært det er at både forstå sine egne følelser og emotioner, samt hvor uendeligt vanskeligt det så er, at svare på spørgsmålet: “Hvordan har du det?”.

I denne artikel tager jeg et dybt dyk ned i den videnskabelige forklaring på hvad følelser og emotioner er, samt hvilke der findes, hvordan de “ser” ud og til sidst også en oversigt over “hvorhenne i din krop, de forskellige følelser og emotioner – bor”.

Så på med “JA-HATTEN” og åben dit sind for denne nye viden, jeg nu vil præsentere dig for, baseret på mere end 250 års samlet forskning (helt tilbage fra Darwin i 1870’erne og op til nyeste videnskabelige forskning fra Lisa Feldman Barrett og Paul Ekman), forhåbentligt på en måde, som du kan få gavn af, i din hverdag!

Aleksitymi: Mangelende evne til at kunne identificere og verbalisere egne følelser, fornemmelser og emotioner.

For at kunne forstå hvad en basal følelse, en basal emotion, en kompleks emotion og en kombineret emotion er, så skal vi lige have nogle grundprincipper på plads.

Hvad er en følelse?

En følelse skabes som resultatet af en sansning. Når denne sansning bliver “bevidst”, altså når du bemærker at den eksisterer, så bliver den til en fornemmelse.

Sansning: Den fysiske reaktion på stimulus (enten udenfor kroppen (konteksten), på selve kroppen (følesansen) eller fra selve kroppen (organerne eller dine tanker). Resultatet er en fornemmelse.

Nedenstående skema giver dig et hurtig overblik over de 7 officielle sanser + ADDspeaker’s foreslåede 8. sans – Den Interoceptive Sans (ikke videnskabelig evident!)

Fornemmelse: Enhver konkret, bevidst sansemæssig oplevelse, som følge af stimulering af et specifikt sanseorgan, sensorisk nerve eller sensorisk område i hjernen, eller som resultatet af en kognitiv oplevelse (tanke, drøm, mareridt).

Følelse: En “følelse” er mere end en sansning, det er et subjektivt oplevelsesfænomen (den bevidste eller ubevidste oplevelse af en fornemmelse).

Opstår som resultatet af; en fysisk reaktion på stimulus (enten udenfor kroppen (konteksten), på selve kroppen (følesansen) eller fra en kognitiv oplevelse (tanke), der starter en kaskade af ændringer (udenfor vores frie viljes valg eller umiddelbare bevidsthed) som sker på splitsekunder i: de sansemæssige signaler kroppen (synssansen, høresansen, lugtesansen, smagssansen, balancesansen og den proprioceptive sans), der manifesterer sig som reaktioner i ansigtet mimik og stemmens tonalitet; medfødte adfærdsmønstre (kæmp, flygt, frys); tillærte adfærdsmønstre (hæmnings- og impulskontrol); reaktioner i det autonome nervesystems aktivitet, der regulerer vores kropslige funktioner (allostase og homeostase); samt de reguleringsmønstre, der løbende ændrer vores adfærd (kognitiv vurdering og revurdering).

Hvad er en emotion?

Emotion: Emotioner er resultatet af en subjektiv “oplevet følelse”.

Emotioner er ikke fysiskt mærkbare, ligesom sansninger og fornemmelser er det, de er mentale, metafysiske konstruktioner, der konstrueres som reaktioner på forudsigelsesfejl i vores interne “model af verden” (vores subjektive opfattelse af virkeligheden).

De er således opstået som resultatet af vores egen hjernes “kvalificerede gæt på” hvad der sker i nuet, baseret på den kropsfornemmelse og de følelser vi bemærker i nuet, kombineret med vores tidligere erfaring (minder), vores værdier (god/ond, klog/dum, rigtigt/forkert etc.), vores overbevisninger (de sandheder som vi tror på, og som er “over enhver bevisførelse”, som enten er selvlærte eller kulturelt indlærte), samt vores simulation af mulige fremtidige konsekvenser af en handling, med henblik på at afgøre om ressourceinvesteringen i at udføre en handling, er mindre end det mulige belønning som vi kan opnå ved at udføre handlingen, set ud fra både et kort- og langtids perspektiv (foregår i den præfrontale kortex ved brug af de 7 Eksekutive Funktioner).

Hvad er forskellen på en følelse og en emotion?

En følelse er en ubevidst reaktion på en kropslig sansning der manifestere sig som en fornemmelse i din krop. En emotion er en ubevidst subjektiv “oplevet følelse”, hvilket vil sige, at du ubevidst har konstrueret en subjektiv oplevelse af, hvad den følelse skyldes (årsagen), hvorfor den er opstået (vurderet ud fra den specifikke situationsbestemte kontekst) og hvad den har af betydning for din umiddelbare fremtid (What’s in it – for me?)

Hvilke følelser og emotioner findes der?

For at gøre dette komplekse emne lidt mere “spiseligt” for de fleste, har jeg valgt at opdele følelserne og emotioner i disse fire kategorier: basale følelser, basale emotioner, komplekse emotioner og kombinerede emotioner.

Basale følelser:

Den nuværende (2022) videnskabelige evidens har defineret, at der findes 4 basale følelser (vrede, tristhed, frygt og lykke).

Basale emotioner:

På trods af dette, er der fortsat en stor tilhængerskare af Paul Ekman’s Basic Emotions, der stammer fra hans omfattende antropologiske studier af kropssprog, ansigtsmimik og tonalitet, på tværs af hovedparten af kendte kulturer. Jeg har valgt at kun bruge de 4 basale følelser som der er videnskabelig evidens for i min model ADDspeaker’s EmotionsBarometer, men jeg mener at der er en god fornuft i, at dele Ekman’s definitioner på de 7 basale emotioner, som hans forskning har påvist: vrede, frygt, overraskelse, tristhed, afsky, foragt og lykke.

Paul Ekman’s 7 basale emotioner:

Vrede: reaktionen på forhindringer i vores forfølgelse af et mål, vi ønsker at nå. Vrede kan også udløses af nogen, der forsøger at skade os eller nogen, vi holder af (fysisk eller psykologisk). Ud over at fjerne forhindringen eller stoppe skaden, involverer vrede ofte ønsket om at såre den/det som forhindrer os i at nå vores mål.
Frygt: reaktionen på truslen om skade, fysisk eller psykisk. Frygt aktiverer impulser til at fryse eller flygte. Frygt udløser ofte vrede. 
Overraskelse: reaktionen på en pludselig uventet hændelse. Det er den korteste af alle følelser. 
Tristhed (sorg): reaktionen på tabet af en genstand eller person, som du er meget knyttet til. Den prototypiske oplevelse er; et elsket barns, forældres eller ægtefælles død. I tristhed er der resignation, men kan fører til adfærd, hvor der er agitation og protest over tabet for derefter at vende tilbage til tristhed igen. 
Afsky: reaktionen af frastødelse ved synet, lugten eller smagen af ​​noget; afsky kan også være fremkaldt af mennesker, hvis handlinger er oprørende eller af ideer, der er stødende. 
Foragt: reaktionen på, at man føler sig moralsk overlegen en anden person. 
Lykke: reaktionen af, at opnå det mål som personen søger, der giver dem nydelse.

Komplekse emotioner

Komplekse emotioner, er emotioner der er skabt som et resultat af en kognitiv proces i vores Eksekutive Funktioner, og er de emotioner som vores hjerne kender mest til og oftest anvender til at konstruere nye “instanser” af velkendte emotionelle tilstande (f.eks. bekymring, forventning, skuffelse etc.). En instans er en ny “udgave” af noget som man kan konstruere baseret på en skabelon af tidligere erfaringer for en given verbal eller nonverbal adfærd.

Kombinerede emotioner

Kombinerede emotioner er komplekse emotioner og basale følelser/basale emotioner, sat sammen på en ny måde, for at konstruere en ny “instans” som en variation af en velkendt basal følelse, basal emotion eller kompleks emotion.

ADDspeaker’s EmotionsBarometer

Formålet med denne model er, at skabe en oversigt hvorpå man som læser kan danne sig et hurtigt overblik over hvilke følelser og emotioner der findes, samt hvordan deres “oplevelseskvalitet” opnåes.

Jeg har valgt at angive 4 dimensioner for hver følelse/emotion på listen: Affekt, Arousal, Årvågenhed og Motivation.

Affekt

Målestok for intensiteten af en emotionel oplevelse og resultere i en egentilstand af enten behagelig, neutral eller ubehagelig kvalitet.

Arousal

Målestok for styrken af en emotionel oplevelse. Kan være lav, neutral eller høj.

Årvågenhed

Målestok for graden af opmærksomhed på en emotionel oplevelse. Kan være lav, neutral eller høj.

Motivation

Målestok for tiltrækningskraften (lysten) til at komme VÆK-FRA eller HEN-IMOD det som har skabt den emotionelle oplevelse. Såfremt lysten hverken er VÆK-FRA eller HEN-IMOD, da klassificeres motivationen som værende neutral (ligegyldig, uinteressant, overflødig).

Nedenstående skema indeholder en samlet oversigt over de mest veldefinerede følelser og emotioner, som jeg har kunnet finde videnskabelig evidens for.

Der findes et hav af andre, og du kan jo lege lidt med at prøve at sætte nye følelser eller emotioner ind i skemaet og prøve at vurdere dens affekt, arousal, årvågenhed og motivation. Du kan jo for sjov f.eks. prøve med: skyld eller flovhed?

Grafikken viser; de 4 basale følelser (medfødte), de 8 basale emotioner (tillærte), de 17 komplekse emotioner (tillærte) og de 8 kombinerede emotioner (konstruerede).

Den følelse eller emotioner jeg beskriver i skemaet har 4 dimensioner som tilsammen beskriver deres “kvalitet”.

Formlen jeg anvender er:

AFFEKT + AROUSAL + ÅRVÅGENHED + MOTIVATION => AFFEKTIVE VÆRDI

“Affektiv Værdi” af en følelse eller emotioner, er et udtryk for hvor gavnlig den er, for at sikre individets overlevelse og velbefindende, på både kort og langt sigte.

Emotioners funktionelle formål

1. At knytte kroppen til konteksten omkring den, for at skabe mening.
2. At regulere verbal og nonverbal adfærd, både internt i personen og til personens eksterne kontekst.
3. At kommunikere en persons interne følelsesmæssige tilstand og intentioner, til en eller flere andre.
4. At opnå social indflydelse ved at signalere personens interne følelsesmæssige tilstand og intentioner, til en eller flere andre.
5. At regulere personens allostase via regulering af personens affekt.

At knytte kroppen til den specifikke situationsbestemte kontekst omkring den, for at skabe mening

Efterhånden som en kropstilstand (fornemmelse) eller handling (verbal og nonverbal adfærd) bliver til en følelse, skabes en forestilling om, hvordan fornemmelserne i kroppen, relaterer sig til de umiddelbare omstændigheder, uden for kroppen (konteksten). At koordinere forandringer i kroppen med begivenheder i den specifikke situationsbestemte kontekst, for derved at kunne skabe mening ud af denne sammenhæng, er en af ​​hjernens primære opgaver. 

Verbal og nonverbal adfærd: At være et menneske betyder, at man ikke, ikke-kan kommunikere. Hvadenten der er tale om bevidst sproglig adfærd, tale, eller bevidst/ubevidst kropssproglig adfærd (ansigtsmimik, kropsholdning, bevægelse etc.), så signalere denne verbale (sproglige) eller nonverbale (kropssproglige) adfærd, afsenderens emotionelle tilstand og intention, hvilket giver modtageren mulighed for at kunne forudsige med en vis sandsynlighed, hvilken handling modparten vil foretage sig, i det næstkommende øjeblik.

At regulere verbal og nonverbal adfærd, både internt i personen og til personens eksterne kontekst

Emotioner, som ontologisk subjektive kategorier (oplevede følelser), regulerer efterfølgende handling (verbal og nonverbal adfærd), og kan derfor opfattes som mentale redskaber til selvregulering, En emotion er en forudsigelse af den mest sandsynlige adfærd, der skal foretages i det næstkommende øjeblik, givet den specifikke situationsbestemte kontekst, man befinder sig i.

Ontologi: Ontologi er en gren af filosofien, der studerer begreber som eksistens, det værende og virkeligheden. Det vil sige, at det er studiet af det, der eksisterer, og hvordan det eksisterer. Sommetider bliver ontologi omtalt som videnskaben om at være og tilhører den større gren af filosofien, der er kendt som metafysik.

At kommunikere en persons interne følelsesmæssige tilstand og intentioner, til en eller flere andre

Emotioner bruges også til at kommunikere betydningen af fysiske handlinger (verbal og/eller nonverbal adfærd) og kropstilstande (kropsfornemmelse) til andre, samt til at udsende information om fremtidige hensigter og intention. At erklære “jeg er vred” eller “jeg er bange” skaber en forståelse af afsenderens intention hos modtageren(enten imod modtageren specifikt eller mod alle andre i den specifikke situationsbestemte kontekst). På denne måde er sådanne erklæringer, uanset om de er afsendt med fuldt overlæg som et verbalt signal (sprogligt) eller som et bevidst/ubevidst, nonverbalt signal (kropssprogligt), således tilfælde af virkeliggørelsen af afsenderens “Theory of Mind” tilstand.

Theory of Mind: Kognitiv funktion der gør det muligt, at simulere en anden persons “model af verden”, for dermed at kunne målrette sin verbale og/eller nonverbale adfærd til at enten imødegå eller krænke modpartens oplevelse af den specifikke situationsbestemte kontekst (perception). F.eks. er det at lyve for en anden person, nødvendigt for personen at “vide hvad modparten ved” for derved at manipulere med modpartens “perception” af den specifikke situationsbestemte kontekst, for dermed at opnå en belønning hermed. Theory of Mind er tændt forbundet med evnen til Kognitiv Fleksibilitet, som er evnen til at kunne “forestille sig, hvad det er jeg ved, som modparten ikke ved” eller “forestille sig, hvad jeg ikke ved, som modparten ved”, dette fænomen kaldes også for “tavs viden”.

At opnå social indflydelse ved at signalere personens interne følelsesmæssige tilstand og intentioner, til en eller flere andre

Når en kropstilstand (kropsfornemmelse) og/eller handling (verbal og/eller nonverbal adfærd) bliver til en emotion, forbereder den ikke kun personen til at handle, den kan også tjene som en kilde til social indflydelse. Det er et forsøg på at regulere eller kontrollere andres handlinger (verbale og/eller nonverbale adfærd), fordi en emotion forpligter eller begrænser mulighederne af handlinger fra den anden person, under en interaktion. På denne måde giver en emotion (i overensstemmelse med en kulturs regler) mulighed for at kontrollere betydningen af interaktionen i den specifikke situationsbestemte kontekst.

At regulere personens allostase via regulering af personens affekt

Allostase er kroppens “forudsigende” eller prediktive funktion, der i samarbejde med homeostase, der er kroppens reaktive funktion, tilsammen har til opgave, at sikre individets og derved også artens overlevelse. Allostase holder styr på hvilken cirkadisk døgnfase vi befinder os i (nat/dag), samt hvilke ressourcer denne cirkadiske fase – sandsynligvist – vil kræve. Resultatet af balancen i en persons allostase, resultere i personens kropsfornemmelse og influere personens affekt (emotionelle egentilstand). Forskellige emotioner har forskellig indvirkning på affekt og derved kroppens allostase, så derfor foretager hjernen altid en Cost/Benefit-analyse, forud for enhver mulig handling, for derved at sikre, at beløninngen ved at foretage en given handling, er større end den ressourcemæssige investering i nuet.

Dette foregår i hjernens centrale eksekutive funktion, kaldet Eksekutive Funktioner.

Barkley’s 7 Eksekutive Funktioner

1. Sindets Indre Spejl (Selvbevidsthed)
2. Sindets Indre Bremse (Hæmningskontrol)
3. Sindets Indre Øje (Nonverbal arbejdshukommelse)
4. Sindets Indre Stemme (Verbal arbejdshukommelse)
5. Sindets Indre Hjerte (Emotionel Selvregulering)
6. Sindets Indre Brændstoftank (Selvmotivation)
7. Sindets Indre Legeplads (Planlægning og Problemløsning)

De syv eksekutive funktioner udvikles en ad gangen, i rækkefølge, hver tilføjet til de tidligere for at opbygge en mental struktur, som en schweizerkniv, der giver os et sæt mentale-værktøjer, der letter vores selvkontrol. Efterhånden som hver eksekutiv funktion udvikler sig i et barn, skifter kontrollen over barnets adfærd gradvist på fire vigtige måder, som i sidste ende bør føre til den voksnes selvbestemmelse:

• Fra ydre til indre: Vi begynder alle som babyer, der bliver kontrolleret af rent ydre begivenheder – en høj støj, en mors afgang, en våd ble eller meget senere vores forældres kommandoer og direktiver – og så bliver vi i stigende grad styret af interne former for information, hvoraf meget omhandler fortid og fremtid (billeder, selvtale, motivation og så videre, som udgør vores bagklogskab og fremsyn).

• Fra andre til selvet: Til at begynde med skal vi kontrolleres og styres udelukkende af andre (såsom forældre), og gradvist blive i stand til bedre at kontrollere os selv.

• Fra nutid til fremtid: Når vi er meget unge, er det eneste, der betyder noget for os, hvad der sker lige nu. Gennem barndommen bliver vi mere og mere opmærksomme på og rettet mod fremtidige begivenheder. Tænk på, hvor længe du forventer, at en typisk 3-årig tænker fremad og planlægger sin dag sammenlignet med, hvor lang tid i forvejen en 14-årig bør være i stand til at gøre det (en dag eller to) og så i hvilken periode en 36-årig skal kunne gøre det (6-12 uger frem).

• Fra øjeblikkelig tilfredsstillelse til udskudt tilfredsstillelse: Mere og mere, efterhånden som vi modnes, finder vi, at den store belønning i slutningen af det “lange seje træk“ er værd at vente på og arbejde for, og vi vender os derfor væk fra de små forførelser og øjeblikkets belønninger for at arbejde for de meget større udskudte belønninger.

Tænk på, hvad folk normalt mener, når de kalder voksne “barnlige”. Tålmodigheden begynder normalt at formindskes overfor de voksne, der virker styret af, hvad der lige i nuet sker omkring dem, og som har brug for, at andre voksne tænker for dem, som ikke tænker fremad, og som ikke har tålmodighed. 

Emotionernes fysiske placering i den menneskelige krop

Emotioner mærkes ofte i kroppen, og somatosensorisk feedback udløser bevidste følelsesmæssige oplevelser, som man kan placere, rent fysisk, i den menneskelige krop. I et meget omfattende videnskabeligt studie, har forskerne bedt tusindvis af neurotypiske personer, om at beskrive hvor i deres krop, de mærker en emotion, ved at de forestiller sig, at opleve en af disse 14 følelser og emotioner; vrede (anger), frygt (fear), afsky (disgust), lykke (happiness), tristhed (sadness), overraskelse (surprise), neutral (neutral), angst (anxiety), kærlighed (love), depression (depression), foragt (contempt), stolthed (pride), skam (shame) og misundelse (envy).

Der findes sågar en app som du kan downloade og selv deltage i at levere data til den videre forskning, hvor du kan “male” hvorpå eller hvori din krop, du mærker noget, når du enten forestille dig eller reelt oplever, en følelse eller emotion.

Dette værktøj har jeg en idé om, at bruge i min videre research omkring Autisme og Aleksitymi.

Da mange af vi der har autisme også lider af Aleksithymi, og derfor hader at få spørgsmål såsom “Hvordan har du det?”, fordi vi ikke kan sætte ord på – præcis hvad og hvor vi mærker noget og derfor ingen anelse har om, hvordan vi har det.

Du kan finde app’en EmoPaint her: Android eller iOS

Samt se en video om EmoPaint her

Konklusion

Jeg håber at denne gennemgang af hvad følelser og emotioner er for noget, samt at du nu forstår forskellen mellem dem.

Derudover håber jeg, at du ved at se på ADDspeaker’s EmotionsBarometer kan øve dig i at forstå og genkende, de følelser og emotioner du selv mærker (eller blot kan fornemme), samt at du ved at bruge Bodily Maps of Emotions og/eller EmoPaint, kan blive bedre til at at håndtere dine følelser og emotioner.

Ydermere arbejder jeg på en metode og et værktøj til især børn med ADHD og Autisme, som kan hjælpe dem med bedre at forstå deres følelser og emotioner, samt forstå “hvad de GØR, fordi det ER født med ADHD og/eller Autisme” og “hvad de GØR fordi der er noget de selv bevidst har VALGT at gøre” eller måske foretrækker du min mere “pædagogiske” variant “Hvad de GØR fordi de ER født med ADHD og/eller Autisme, og det de GØR fordi de bare OPFØRER sig som nogle forkælede lorteunger!” (den sidste vækker altid stor jubel hos børnene selv, i øvrigt …).

Målet med hele dette projekt er, at kunne hjælpe de børn som dagligt kæmper for at “gøre det rigtige, men alligevel ende med at have gjort det forkerte, ubevidst og uden deres egen fri vilje, som en konsekvens af deres medfødte funktionsnedsættelse på hæmnings- og impulskontrol” så vi kan undgå at de næste generationer – også – vokser op med lavt selvværd, social isolation, udenfor arbejdsmarkedet, med alkohol- og stofmisbrug og en overdødelighed på 50%, set i forhold til befolkningen bredt set.

/ADDspeaker 

Referencer

Barrett L. F. (2012). Emotions are real. Emotion (Washington, D.C.), 12(3), 413–429. https://doi.org/10.1037/a0027555

Barrett L. F. (2017). The theory of constructed emotion: an active inference account of interoception and categorization. Social cognitive and affective neuroscience, 12(1), 1–23. https://doi.org/10.1093/scan/nsw154

Barkley, RA. (2021). Taking charge of Adult ADHD – Second Edition. Guilford Press. ISBN: 9781462546855. Website

Ekman, P., Cordaro, D. (2011). What is Meant by Calling Emotions Basic. Emotion Review, 3(4), 364–370. doi:10.1177/1754073911410740

Kinnaird, E., Stewart, C., & Tchanturia, K. (2019). Investigating alexithymia in autism: A systematic review and meta-analysis. European psychiatry : the journal of the Association of European Psychiatrists, 55, 80–89. https://doi.org/10.1016/j.eurpsy.2018.09.004

Nummenmaa, L., Glerean, E., Hari, R., & Hietanen, J. K. (2014). Bodily maps of emotions. Proceedings of the National Academy of Sciences of the United States of America, 111(2), 646–651. https://doi.org/10.1073/pnas.1321664111