ADHD: Hader dit barn også at lave lektier?

ADHD: De fleste børn synes ikke at det er særligt fedt at lave lektier. Det kræver både tålmodighed, orden, viden og koncentration.

ADHD: Introduktion

Børn med ADHD i særdeles trives ikke godt med lektierne og det er en daglig kilde til konflikt i hverdagen hos mange familier. Derfor tænkte jeg at jeg ville forsøge mig med at give en håndsrækning som jeg håber at du/I vil tage imod i den ånd den er tiltænkt, nemlig som et alternativ til den måde du/I normalt anvender.

ADVARSEL

Jeg har INGEN pædagogisk uddannelse og INGEN praktisk erfaring med at undervise børn. Jeg har til gengæld en meget stor og dyb erfaring med at arbejde med voksne, bl.a. fra stillinger i store danske virksomheder som personaleleder, projektleder og management konsulent, og da vi voksne jo blot er “store børn” 🙂 og da der er tale om mange af de samme mekanismer for positiv indlæring og forandring, tænker jeg at det må kunne anvendes til børn også.

Selv er jeg uddannet Master Practitioner in Neuro-Lingustic Programming (NLP) som kort kan beskrives som værende en praktisk form for adfærdspsykologi. Idet jeg blev uddannet FØR jeg vidste at jeg havde ADD, ved jeg fra egen personlig erfaring at NLP og dets strukturelle og procesorienterede tilgang til indlæring, terapi og forankring af forandringer, virker særdeles godt for de af os der er glade for meget strukturerede og konkrete instruktioner, hvilket jeg i denne artikel vil forsøge på at forklare hvordan vi kan anvende til at “kortslutte” den manglende Eksekutiv Funktion som er den dominerende faktor i mange af vores ADHD symptomer.

Ca. 40% af alle børn med ADHD lider også af en komorbid følgesvend kaldet ODD. Disse børn har udover de mange andre ADHD symptomer endnu flere udfordringer at håndtere, idet de samtidigt kæmper en indre kamp imod angst og depression, der kan komme til udtryk via en trodsig adfærd. Dit barn med ADHD kan således have endnu sværere ved det med lektierne end andre børn med ADHD og du kan med fordel overveje at få en udredning, såfremt du kan nikke genkende til nedenstående beskrivelse, I OVERVEJENDE OG VEDVARENDE GRAD. (Jeg skriver det med stort for at være helt sikker på at INGEN opfatter dette som et forsøg på at yderligere sygeliggøre dit barn med ADHD, men blot er til information og for at hjælpe de børn der kæmper med uopdaget ODD oveni deres i forvejen krævende ADHD.

Kort om ODD

Definition
Oppositional Defiant Disorder (ODD) (Oppositionel adfærdsforstyrrelse)

• Det er ikke usædvanligt for børn, specielt i to-års alderen eller i de tidlige teenage-år, at være trodsige imod autoritative personer (red.: forældre, lærere, trænere m.v.), ind imellem. De typiske udtryksformer er trods ved at skændes med, være ulydig overfor eller svare igen overfor, deres forældre, lærere eller andre voksne. Når denne adfærd varer længere end 6 måneder og er overdreven i forhold til jævnaldrende, kan det skyldes at barnet har en adfærdsforstyrrelse kaldet ODD
• ODD er en lidelse hvor barnet viser et vedvarende billede af at være usamarbejdsvillig, trodsig, fjendtlig samt udviser en bevidst irriterende adfærd mod mennesker med autoritet. Barnets adfærd forstyrrer ofte barnets normale daglige aktiviteter, inklusiv aktiviteter indenfor familien og i skolen
• Mange børn og unge med ODD har ofte andre adfærdsforstyrrelser, såsom ADHD, indlæringsvanskeligheder, humørsvingninger (såsom depression og angst). Nogle børn med ODD vil fortsætte med at udvikle en mere alvorlig adfærdsforstyrrelse kaldet Conduct Disorder

ODD vs. ADHD

I følge ADDitude  […] har 40% af børn med ADHD også ODD. Nogle eksperter foreslår at ODD måske er relateret til ADHDs impulsivitetsproblemer. “Mange børn med ADHD der er blevet diagnosticeret med ODD udviser oppositionelle egenskaber som standard. De er uartige, ikke fordi de med vilje er oppositionelle, men fordi de ikke kan kontrollere deres impulser.” – Carol Brady, Ph.D. […]

ADDitude anbefaler følgende 3 ting i behandlingen af ODD:

1. Sørg for, at dit barns ADHD er under kontrol. Typisk vil en læge sætte et barn i medicinsk behandling for ADHD, hvilket i nogle tilfælde også kan reducere ODD’ens symptomer.
2. Sørg for at dit barn bliver sat i B-MOD træning. (red.: B-MOD betyder behavior modification eller adfærdstræning).
3. I svære tilfælde kan et barn også have brug for at se en familieterapeut med specialuddannelse indenfor barndommens adfærdsmæssige problemer. Det er en god idé at terapeuten også screener dit barn for angst, depression og bipolar lidelse, som alle kan forårsage ODD.

Tips til forældre omkring praktisk anvendelse af positiv adfærdspsykologi

I det følgende vil jeg redegøre lidt for baggrunden for mine anbefalinger, således at du (forhåbentligt) kan se at det ikke blot er grebet ud af den blå luft, men rent faktisk bygger på anerkendt forskning, krydret med egne praktiske erfaringer i mit eget liv og som leder og management konsulent gennem mange år.

Lidt historie om adfærdspsykologi

I de kendte studier i adfærdsregulering som Pavlov foretog omkring år 1900, beviste han, at man hos dyr (og senere mennesker) kunne frembringe det der kaldes for “betinget refleks”, ved at gentage en ønsket adfærd om og om igen, for langsomt at forankre denne adfærd så den blev det dominerende førstevalg når man skulle træffe et valg. De fleste af os kender nok til de forsøg Pavlov lavede med at ringe med en klokke for at lære hunden at reagere på at lyden af klokken betyder at “nu kommer der noget mad”, for langsomt at fjerne maden fra forsøget og træne hunden til at reagere på lyden af klokken ved at øge sin spyt-produktion.

Pavlov, der var russer, gik tilmed et skridt længere end hvad vi nok ikke videnskabsetisk ville godkende i dag, ved at replikere sine forsøg på børn, for at bevise at man kunne bruge samme teknikker på mennesker og dyr, med samme ønskede resultat. Der findes en del video på YouTube med hans forsøg, men personligt må jeg indrømme at jeg ikke bryder mig om billederne af hunde og børn med indopererede tuber og rør i kinderne, så Pavlov kunne måle spyt-produktionen nøjagtigt, så jeg vil lade det op til den enkelte selv at søge på YouTube, hvis det skulle have interesse.

Senere hen kom B. F. Skinner til i perioden 1958 – 1974, hvor han arbejdede på Oxford University. Skinner betragtede “menneskets frie vilje” som en illusion og mente at menneskets adfærd primært byggede på gode og dårlige erfaringer med konsekvensen af den tidligere adfærd.

Han konkluderede at gode erfaringer med positive konsekvenser inddirekte førte til adfærdsændringer hos personen, og at dårlige erfaringer med negative konsekvenser ligeledes førte til et naturligt fravalg i den fremtidige adfærd. Dette kaldes for “Princippet om forstærkning” og er i dag grundlaget for stort set alle andre former for adfærdsregulerende terapi, såsom B-Mod.

I 1970’erne skabte Richard Bandler og John Grinder en ny variant af ovenstående adfærdspsykologi, som de døbte “Neuro-lingustic Programming” der nok er mest kendt med forkortelsen, NLP.

NLP bygger på et grundlæggende princip der går ud på at forstærke den ønskede adfærd ved at udvide den måde vi som mennesker “sanser”  vores adfærd på. Dette gøres ved at bruge en række visualiseringsteknikker, en række terapi værktøjer, samt en række sproglige værktøjer, hvilke alle har til formål at ændre, forstærke og forankre den nye ønskede adfærd med så mange “ankre” som muligt. Et anker er en visual, auditiv eller kinæstetisk “huskeseddel”, som anvendes til at “programmere” hjernen til at genkende en følelse, en forståelse, en handling eller lignende, således at man på et senere tidspunkt kan frembringe dette anker, når det er ønsket.

ADHD og NLP – AMatch Made In Heaven?

Før jeg vidste at jeg havde ADD, befandt jeg mig i en situation hvor jeg netop var blevet skilt og jeg tænkte at jeg nok hellere måtte se lidt på mig selv og “prøve dét der selvudvikling”. Det blev startskuddet til min interesse for NLP og efter jeg havde taget Practitioner delen, var jeg så glad for den måde hvorpå undervisning foregik på, samt hvor utroligt brugbart NLP var for mig, med mine haltende sociale kompetencer, så jeg tog overbygningen også. Dernæst skiftede jeg job fra at arbejde med IT og maskiner til at bruge min 20 årige erfaring fra procesoptimering af computersystemer og kombinerer den med min nyfundne kompetence i adfærdspsykologi.

Jeg startede firmaet, MindMoverz, og begyndte at arbejde som forandringskonsulent i virksomheder der var i forandring. Det blev en stor succes og jeg var med til at udvikle en masse mennesker i at se forandring som en mulighed, fremfor en trussel. Og tillige var det forretningsmæssige potentiale for virksomhederne ganske betydeligt, jeg husker at jeg et sted fik hævet deres produktion med 60%, blot ved at hjælpe dem med at få fjernet den herskende “Dem og Os” kultur der var mellem afdelingerne og få dem alle til at arbejde sammen henimod et fælles mål og med en fælles målsætning, hvor fokus var på at træne i hvilken adfærd de havde i virksomheden som understøttede deres værdi om at “være servicemindede”. Så NLP har for mig bevist sit værd og bestået min kvalitetstest. Så derfor tænkte jeg at vi måske skulle give NLP en chance til at hjælpe os med ADHD børn (og voksne) når nu jeg selv har haft så stor gavn af det.

Et eksempel på hvordan NLP kan anvendes ved træning af børn med ADHD er, at altid spille den samme melodi lige inden man instruere barnet omkring reglerne (som beskrevet ovenfor) for dermed at skabe en endnu stærkere reference i barnets underbevidsthed om at “nu skal jeg til at koncentrere mig”.

Dette kan med fordel anvendes inden man sætter sig til lektielæsningen, således at man skaber “den rette stemning” før man aftaler reglerne for lektielæsningen. Et andet godt eksempel på samme kunne være at man samtidigt med at man spiller melodien, også danser rundt til melodien og laver noget sjovt og fysisk sammen med barnet.

Må jeg i den sammenhæng anbefaler Mek Pek’s “Åh Abe” kombineret med en fjolledans, barn og forældre sammen, efterfulgt af en kort “nedkølingspause” inden man gennemgår reglerne for opgaven. For barnet betyder det at det nu bevidst forbinder lektielæsning med noget der er sjovt og ubevidst “klargører” barnets hjerne til det der kommer om lidt, nemlig lektielæsning, såfremt man gør det hver dag inden lektielæsning og aldrig afviger fra at gøre det. Det er videnskabligt bevist at man skal foretage en ny adfærd 37 gange, før den forankres i hjernen og bliver til det vi kalder for en “vane”. Derfor er gentagelse yderst vigtigt.

B-Mod er en anden udbredt og  anerkendte metode til indlæring for børn med ADHD

B-Mod (Behavioral Modification) er meget udbredt, anvendt og anerkendt i USA. B-Mod er en proces, hvor individer lærer specifikke færdigheder og teknikker til ændre vaner/problemområder i deres adfærd og erstatter dem med en mere adaptiv, funktionel og ikke mindst ønsket adfærd.

Grundidéen bag B-Mod er at bruge den samme “formular” hver gang vi beder vores ADHD barn om at løse en opgave. Man sørger for at have barnets udelte opmærksomhed, Dr. Russell A. Barkley foreslår at man lægge en hånd på barnets arm, skulder eller holder nænsomt om dem, ser dem i øjnene og (med dét der Clint Eastwood blik, der ikke efterlader nogen tvivl), konkret forklarer på en sød og imødekommende måde følgende:

a) Hvad opgaven går ud på,
b) Hvordan barnets skal løse opgaven,
c) Hvornår barnet skal påbegynde opgaven,
d) Hvornår barnet skal være færdig med at løse opgaven,
e) Hvad det ønskede resultat er.

Dernæst forklare man hvad de positive konsekvenser af at løse opgaven er og hvad de negative konsekvenser er, af ikke at løse opgaven.

Da vores ADHD hjerne ikke i samme grad som ikke-ADHD’ere, får den tilsvarende dosis af stoffet dopamin, har ADHD’ere brug for en ekstern gulerod, f.eks. i form af mere tid til computerspil eller lignende aktiviteter som barnets sætter pris på. De negative konsekvenser kan ligeledes være en reduktion i den tid man har dagligt til sine yndlingsaktiviteter. Hvad der belønnes og straffes med er for så vidt irrelevant, sålænge det er noget der betyder noget for barnet.

Ved at anvende den samme metode, hver evig eneste gang, kan man langsomt ændre på barnets vaner således at barnet mere og mere ubevidst selv bruger metoden, uden voksen supervision. Derfor er B-Mod en meget effektiv metode til at sikre langsigtede forandringer i børns (og voksnes, for den skyld) adfærd.

Adfærdspsykologi – Det virker sgu!

Min profesionelle erfaring med forandringsledelse af voksne, uden nogen kendte diagnoser og på et normalt fungerende arbejdsmarked er, at disse enkle retningslinier er de samme som vi anvender til at hjælpe mennesker med at bryde fastlåste vaner og adfærd, for derved nænsomt at introducere nye vaner og ny ønsket adfærd, f.eks. når to afdelinger skal slås sammen.

Jeg har skrevet en bog om det at forandre sin adfærd, når man står overfor udefrakommende (og oftest uønskede) krav, f.eks. på arbejdspladsen. Bogen hedder “Overbevis dig selv!” og du kan “smug-kigge” i den på Amazon.com hvis du skulle være nysgerrig. Bogen er rettet mod lederen der ønsker at sikre sine medarbejderes opbakning til forandring i virksomheden. Den kan også købes som eBook på saxo.com

Sjovt nok, har bogen faktisk vundet stor anerkendelse for sin brugbarhed blandt teenagere (til min store overraskelse, da de slet ikke er målgruppen) da den tilsyneladende forklarer hvorfor vi tænker, føler og gør, det vi gør, på en måde som giver mening for den aldersgruppe. Ydermere indeholder bogen en meget enkel og konkret beskrevet samling af metoder som via min egen udviklede model, MindMoverz Modellen, tager viden fra både adfærdspsykologi, sorg-terapi, samt fra NLP og samler dem i en integreret og holistisk proces.

MindMoverz Modellen sikrer at man som den person der skal forandre sig, ved hvad målet er, ved hvordan man kommer til målet, ved hvornår målet er nået,  og ikke mindst, hvilke understøttende overbevisninger man skal have, for at tro på at man kan nå målet. Alt dette (og meget mere) kan findes i bogen, som er på ca. 100 letlæste sider og skrevet i samme stil som alle mine artikler her på ADDSpeaker.net.

Til slut vil jeg bare ønske jer god fornøjelse med at prøve jer frem til det der virker for jeres familie og håbe på at I har lyst til at give feedback på om min teori nu også virker i praksis.