ADHD: Har min mand ADHD?

ADHD har i mange år været anset for at være en børnesygdom. Det er det ikke længere. Rent faktisk er der i dag, flere voksne, end børn, der er i behandling for ADHD. Tag testen og se om du måske har voksen ADHD!

ADHD har i mange år været anset for at være en børnesygdom. Det er det ikke længere. Rent faktisk er der i dag, flere voksne, end børn, der er i behandling for ADHD. Tag testen og se om du måske har voksen ADHD!

Selvom 1/3 af børn med ADHD ‘vokser sig fra deres ADHD’, så er der reelt tale om at det er deres mest alvorlige og synlige symptomer, der forsvinder, efterhånden som den udviklingsforstyrrelse, som ADHD jo i virkeligheden er, begynder at fortage sig, når deres fysiske udvikling i hjernen, forsinket, bliver færdig med at vokse. Men hvad med de 2/3 som fortsat har alvorlige symptomer, resten af livet? Hvad med dem? Det er emnet for denne artikel.

Hvordan finder jeg ud af om jeg har ADHD?

Der findes ingen fysisk test man kan tage, men der findes nogle værktøjer som kan hjælpe med at få afgjort om dét du bokser med, måske ikke blot er ‘dovenskab’, ‘manglende motivation’, ‘barnlig omgang med penge’, ‘umodent forhold til tid’, osv. osv. osv.

Den ‘test’ jeg har fundet, som jeg føler er den der giver det bedste og hurtigste overblik, er en som endnu ikke er offentliggjort og derfor ikke er med i diagnoseværktøjerne i psykiatrien endnu. Til gengæld er den lavet af verdens førerende forsker indenfor ADHD, igennem de seneste 40 år, Dr. Russell A. Barkley, Ph.D., og er taget fra den nyeste version af den amerikanske ‘speciallægehåndbog’ for udredning og behandling af ADHD.

Oversat til dansk lyder spørgsmålene således;

Kriterier: Har mindst 6 (eller flere) af de følgende symptomer, eller mindst 4 (eller flere) af de første 7 symptomer, der har stået på i mindst 6 måneder i en grad der er utilpasset og inkonsistent med det forventede alderssvarende niveau:

1. Bliver ofte distraheret af eksterne stimuli. (Lyde, lugte, bevægelser m.v.).

2. Tager ofte impulsive beslutninger.

3. Har ofte problemer med at stoppe en igangværende aktivitet eller adfærd, selvom man godt véd at man burde. (F.eks. fortsætter med at spille computer, selvom man godt er klar over at man så ikke når bussen).

4. Påbegynder ofte et projekt eller en opgave, uden ordentligt at læse eller lytte til den medfølgende instruktion.

5. Overholder ofte ikke deres aftaler med andre eller får ikke færdiggjort aftalte opgaver til tiden.

6. Har ofte problemer med at udføre en opgave i dens naturlige eller rigtige rækkefølge.

7. Kører oftere for stærkt i bil, set i forhold til gennemsnittet, eller hvis intet kørekort; har ofte problemer med at deltage i fritidsaktiviteter, eller problemer med at more sig på en behersket måde.

8. Har ofte problemer med at fastholde opmærksomheden på en fritidsaktivitet eller opgave, over tid.

9. Har ofte problemer med at organisere opgaver og aktiviteter.

Kan du svar JA til enten 6 af de 9 ovenstående eller 4 af de første 7 kriterier, så er der en relativ høj sandsynlighed for at du kan have ADHD, og jeg vil derfor anbefale at du søger din læge om at få en udredning.

Se også denne video på knap 3 min. der kort forklarer hvad det betyder at vokse op med ubehandlet ADHD og først finde ud af at det var dét der har fucket ens liv op …

[embedyt] https://www.youtube.com/watch?v=_GZx65d_HsI[/embedyt]

Man vokser ikke fra sin ADHD

Det er en myte at man vokser fra sin ADHD. Helt konkret så er der tale om at når man har ADHD så lider man af en medfødt udviklingsforstyrrelse, der giver en lang række symptomer, bl.a. de mest kendte, hyperaktivitet, impulsivitet og uopmærksomhed.

DR har for nyligt lavet denne glimrende lille 25 min. lange dokumentar omkring Voksen ADHD:

[embedyt] https://www.youtube.com/watch?v=DW29ByNJgIo[/embedyt]

Årsagen skal dog findes et andet sted, nemlig i det at ADHD medfører en forsinkelse i hjernens fysiske udvikling, der svarer til at man kan trække ca. 30% fra en person med ADHD’s fysiske, kronologiske alder, og dermed finde personens såkaldte Executive Age, hvilket betyder at en person med ADHD på fysisk, kronologisk 10 år, rent faktisk har en modenhed på deres impuls -og selvkontrol, svarende til et barn på 7 år, uden ADHD.

Denne diskrepans fortsætter langt op i livet og forskning viser at en hjerne hos en person med ADHD, først når det færdige udviklingsstadie, i den alder af ca. 30 år, mod som normalt omkring 18-20 år. Dette betyder dog ikke at man er ‘vokset fra sin ADHD’ det betyder blot at nu er ens hjerne færdig med at udvikle sig og dermed har ‘indhentet’ det niveau som man anser for at være et endelige normal niveau, for den menneskelige hjerne.

Mange børn oplever at deres mest synlige og alvorlige symptomer på ADHD, langsomt fortager sig i løbet af teenage-årerne, efterhånden som deres forsinkede udvikling i hjernen begynder at indhente deres jævnaldrende. Det betyder dog samtidigt at de endnu flere, der ikke vokser fra deres symptomer, langsomt begynder at internaliserer den kendte adfærd fra barndommen. Den ydre hyperaktivitet, impulsivitet og uopmærksomhed bliver dermed usynlig og foregår mere inde i hovedet på personen med ADHD, og det medfører ofte at personen udvikler angst og depression.

ADHD bliver usynligt

Faktisk viser videnskabelig forskning, at 80% af alle med ADHD, har enten angst eller depression ved siden af deres ADHD, og hele 55% har både angst OG depression, ved siden af deres ADHD. Dette skyldes, at personen fortsat kæmper med sine symptomer i voksenalderen, men nu blot usynligt og ‘inde i hovedet’.

Derfor bliver mange personer med ADHD ikke opdaget og lever derfor med en alvorlig psykisk lidelse, der medfører nogle svære sociale handicap, særligt i forhold til uddannelse og arbejde, men også i stor udstrækning i forhold til familielivet, både som forældre selv, men ligeledes som børn af deres egne forældre, med ubehandlet ADHD. Disse forhold gør, at mange personer med ADHD, ikke blot har problemer på deres uddannelse og job, men i stor udstrækning også i deres familieliv.

De formår ikke at finde den ro og det overskud der skal til for at skabe en stabil familie, da de selv er i ubalance, og ikke har det overskud som der kræves, for at skabe en harmonisk familie. Derfor oplever mange voksne med ADHD at blive skilt (ca. 1/3) og flere endda at blive det, flere gange i deres liv.

Som ung med ubehandlet ADHD, er risikoen for at man bliver forældre som ung, så høj at 1/3 af alle drenge under 19 år, har fået et barn, og at 2/3 af alle piger med ubehandlet ADHD, har været gravide, mindst én gang, inden de fyldte 19 år. Det gør at mange familier begynder som ungdomsforelskelser og når der kommer børn ind i billedet, så medfører det så megen stress, at personen med ADHD simpelthen ikke formår at bevare roen og overblikket og derfor ses de mange brudte familieforhold.

Voksne med ADHD har selv forældre med ADHD

ADHD er en af de mest genetisk arvelige lidelser, vi kender til. Det betyder at hvis et barn har ADHD, så er sandsynligheden for at mindst én af forældrene også har det, ca. 50/50. Dette forhold gør sig også gældende når vi ser på bedsteforældrene, hvor mindst én af bedsteforældrene også selv har, oftest uopdaget, ADHD.

Da det at leve med ubehandlet ADHD medfører en meget forhøjet risiko for misbrugsadfærd (selvmedicinering), så er op imod 1/5 af alle med ADHD også samtidigt misbrugere, typisk af alkohol, hash og euforiserende stoffer. Faktisk er mere end halvdelen af alle heroin-misbrugere, personer med ubehandlet ADHD.

Det betyder at børn med ADHD alt for ofte vokser op i svære sociale miljøer, hvor de tidligt bliver udsat for følgerne af forældrenes misbrug, hvilket igen afstedkommer at deres angst og depression får mulighed for at rodfæstes endnu mere, samt skaber dårlige forhold for at få en grundlæggende uddannelse.

Når 1/3 af alle børn med ubehandlet ADHD ikke formår at fuldføre folkeskolen og få et afgangsbevis, skal årsagen findes i både barnets sociale hjemmemiljø i lige så høj grad, som i barnets eget sociale liv i skoleklassen. Dertil skal lægges at mange børn med ubehandlet ADHD samtidigt lider af indlæringsvanskeligheder.

Når man er et barn med ubehandlet ADHD, der vokser op i et hjem med en eller flere forældre og bedsteforældre, der selv lider af ubehandlet ADHD og ofte også har et misbrug oveni, så betyder det at et barn med ubehandlet ADHD, er kommet rigtigt skidt fra start, i deres liv.

Voksne med ADHD har ringe uddannelse

Set i lyset af den opvækst som mange med ubehandlet ADHD har oplevet, så er det intet under at over 70% må leve på offentlig forsørgelse. En stor del har så svære symptomer at de må førtidspensioneres i en tidlig alder, resten bliver parkeret på enten formålsløse ressourceforløb under kontanthjælpssystemet eller som evighedsstudenter på SVU.

Når man kun har dårlige erfaringer med skolegang og uddannelse fra barndommen, så er chancen for at man får en videregående uddannelse meget lille og kun ganske få formår at få en universitetsgrad. De der klarer sig på trods, er enten selvstændige eller har et job hvor boglige egenskaber ikke nødvendigvis er den fremtrædende kompetence.

Mange trives fremragende i job hvor der er skiftende udfordringer, højt aktivitetsniveau og mulighed for at få adrenalinen til at pumpe. Især Forsvar, Politi, Brandvæsen og Akuthjælp, er områder hvor voksne med ADHD ser ud til at klare sig, endda ofte bedre end deres kolleger, da den øgede spænding i jobbet er med til at fastholde deres koncentration, fokus og glæde ved deres arbejde.

Forsvaret diskriminerer groft voksne med ADHD

I USA er det meget udbredt at personer med ADHD har stor succes indenfor disse fagområder. Men i Danmark har man en politik om at voksne med ADHD der tager deres lægeordinerede medicin, ikke er velkomne i disse fag. På trods af at det strider imod al forskning, erfaring og fornuft, så kan man ikke blive ansat i det danske forsvar, med begrundelsen:

Specifikt for sygdommen ADHD vil der ske udelukkelse fra militær ansættelse, såfremt lidelsen er af en grad som kompromitterer funktionsevnen eller på anden vis er invaliderende, eller er i en form, der medfører væsentlige ulemper for omgivelserne. Ligeledes vil brug af medicin til behandling af ADHD medføre udelukkelse, da den nødvendige adgang til medicin ikke kan garanteres kontinuerligt under en udsendelse i en international mission.

Folketingets Forsvarsudvalg, spørgsmål nr. 162 af 9. April 2013

Som mange nok godt kan regne ud, så er ADHD medicin ikke just livsnødvendigt, eftersom blot 9% af alle med ADHD i Danmark, rent faktisk får medicin. Derfor er Forsvarets argumentation ikke blot tåbelig, den er udtryk for decideret diskrimination og det er det samme argument der gør sig gældende i alle andre dele af samfundet, tragisk nok særligt indenfor de fag, hvor personer med MEDICINERET ADHD, rent videnskabeligt og evidensbaseret, klarer sig allerbedst!

Mange tror fejlagtigt, at personer med ADHD er født uden evnen til empati, men det er en meget stor misforståelse, for reelt er der tale om at man har en overudviklet retfærdighedssans, der sammen med et nogle gange meget sort/hvidt syn på tilværelsen, oftest er det som skaber de situationer hvori en person med ADHD ‘tænder af’ og ikke er i stand til at kontrollere deres temperament. I fag hvor ret og uret, liv eller død, samt hvor omsorg er i højsædet, udviser personer med ADHD normalt en endog højere grad af empati, end befolkningen bredt set, fordi de netop selv har oplevet følgerne af ikke at blive mødt med forståelse, anerkendelse og respekt, i deres eget liv.

Lægemiddelstyrelsen er heller ikke er hak bedre

Dette argument fra Forsvaret, er ikke blot lægefagligt uanstændigt, det vidner også om den omfattende uvidenhed der hersker i Danmark omkring ADHD og medicinering, hvilket sørgeligt nok kan spores hele vejen tilbage til Lægemiddelstyrelsen selv, der i den seneste behandling af ADHD medicin og muligheden for ‘Enkelttilskud’, skrev følgende i deres begrundelse:


Efter at jeg havde indgivet et høringssvar med dokumentation af at deres begrundelse ikke havde nogen substans og/eller videnskabelig evidens, ifølge Dr. Barkley som jeg bad om at udtale sig i sagen, ændrede Medicintilskudsnævnet deres begrundelse, men ikke deres afgørelse, til følgende:


Som det kan ses, har de foretaget en ‘ansigtsløftning’ af deres begrundelse, fjernet de værste ‘rynker’ og kommet lidt ‘pudder på’ for at dække over deres oprigtige fordomme, men har i bund og grund ikke reelt ændret på deres holdning, nemlig ‘at personer med ADHD generelt ikke er til at stole på’, slet ikke i forhold til deres medicinforbrug.

Det skuffende er, at 51% af de der får ADHD medicin i Danmark rent faktisk er under 18 år og dermed er det altså børnenes forældre man anklager for at videresælge deres børns medicin, såvel som de voksne der har recept på, efter en grundig udredning i psykiatrisk regi, deres ADHD medicin. Hvordan man hos en offentlig myndighed kan tillade sig at være så åbenlyst diskriminerende, er mig en forstandig gåde. Det er dog langt fra det eneste eksempel på denne adfærd, fra det offentliges side.


Selv landets Justitsminister er ude med riven

Da daværende Justitsminister, Søren Pind (V), i november 2015, gik på Go’ Morgen Danmark på landsdækkende TV2, og i en debat om de forføærdelige terror-angreb i Paris, dage forinden, var Søren Pind ikke sen med sin umiddelbare ‘diagnose’ af roden til disse terror-angreb:

Er det så svært at forstå at hvis man er en yngre mand med en ADHD diagnose hvor ens mor ikke rigtig har styr på tingene, faren gennemtæsker en, at man render rundt uden at få passet sin skole, ikke lærer noget, og så i sidste ende så det eneste sted man møder struktur, det er i et bandemiljø hvor der er regler, penge, konkrete aktiviteter, vold og hvor man så bliver lokket ind i et krydsfelt hvor så religion spiller en rolle. Er det virkelig så svært for os at forstå at det er noget som har en atraktion på nogle bestemte mennesker og hvor vi så skal gå ind og bryde den mekanisme? Det synes jeg faktisk ikke, jeg synes der er nogle ting hvor vi bliver nød til at tænke os om istedet for bare at stemple folk som idioter, og det har der jo nok været en tendens til.

Daværende Justitsminister, Søren Pind (V), Go’ Morgen Danmark, TV2

Jobcentrene parkerer voksne med ADHD på kontanthjælp

I dag er ca. 20% af alle voksne med ADHD, på kontanthjælp. Det svarer til at 44.000 af de ca. 220.000 voksne danskere med ADHD, i dag lever på lavest mulige eksistensminimum på kontanthjælp. De fleste af dem er tvunget ud i såkaldte ‘ressourceforløb’ der øjensynligt skulle have til formål at få den ledige bedre rustet til at møde arbejdsmarkedets krav, men som i virkeligheden blot er et udtryk for kassetænkning af værste skuffe, mellem Stat og kommune, idet kommunerne modtager en ekstra høj refusion til en ledig der er i ressourceforløb, (2/3 af ydelsen betales af Staten), hvorimod en person med ADHD der får tilkendt førtidspension, ikke blot stiger i ydelse, men også udløser et langt lavere refusionsbeløb fra Staten (1/3 af ydelsen betales af Staten), hvilket afstedkommer at personer med ADHD ikke bliver ordentligt visiteret og tilkendt den førtidspension som i overvældende grad er nødvendig.

Døden løser problemerne for voksne med ADHD

Da en person med ubehandlet ADHD typisk har levet et liv med store psykiske, fysiske og ikke mindst sociale konsekvenser, hvor årsagen kan spores direkte tilbage til deres ubehandlede ADHD i barndommen, deres dårlige uddannelse, svage familierelationer, arbejdsløshed, misbrug og ikke mindst ensomhed, så er det ikke noget under at mange bukker under for presset, enten med dyb depression, misbrug eller selvmord.

Alene det at lide af ubehandlet ADHD øger risikoen for at ‘dø en unaturlig tidlig død’ med 50%, set i forhold til befolkningen bredt set, samt gør at der er 3x højere risiko for at være død, inden man fylder 43 år, end det ses for befolkningen generelt.

Når man så efterfølgende vælger at parkere en voksen med ADHD på laveste ydelse på kontanthjælp med kontanthjælpsloft, samtidigt med at man har strammet præcedens for tilkendelse af førtidspension, ingen reel støtte giver for at inkludere den voksne med ADHD på arbejdsmarkedet, stigmatisere personer med ADHD i det offentlige rum, nægter dem adgang til at tjene i det danske forsvar, politi, brandvæsen og akutberedeskab, samt beskylder dem for at være ‘impulsive narkohandlere’ og ‘potentielle, radikale terrorister’, så er det eddermeme nået derud, hvor jeg siger stop!

Har din mand ADHD?

Eller måske er det din kone?

Hvis ja, så velkommen i klubben af offentligt stigmatiserede, ikke-inkluderede, under-uddannede, arbejdsløshedsramte og generelt uanstændigt behandlede borgere. Vi er allerede omkring 140.000 i denne klub i forvejen og modsat resten af samfundet, så er du velkommen hos os, for vores værdier bygger på forståelse, anerkendelse og respekt, især for mangfoldighed, kreativitet, gåpåmod, originalitet og ‘kontrolleret aggression’, som du har en unik kombination af.

Gør dig selv den tjeneste at få tjekket om du måske er ‘en af os’, så du kan få den behandling som både du og ikke mindst din familie, vil sætte stor pris på, og som du vil opleve med stor sandsynlighed, vil forandre dit liv og det til det positive.

Så ud af busken, ned til lægen, få en udredning og få den medicin som vi ved er det der virker, og virker med det samme, så du kan få lov til for første gang i dit liv at få en fornemmelse af hvad det vil sige at være, såkaldt ‘normal’ …

Du kan begynde med at få en indikation af om du skulle have ADHD ved at læse denne artikel her, som indeholder en tjekliste over de mest normale symptomer som vi voksne med ADHD oplever: https://addspeaker.net/new-adult-adhd-diagnosis/

[fblike]

/ADDspeaker

Tilføj din kommentar her - Feedback er altid velkomment!