Hvad koster ADHD samfundet om året?

ADHD er en livslang og omfattende socialt begrænsende psykisk lidelse, der tillige er en alvorlig økonomisk byrde for det danske samfund. Det fremgår tydeligt af debatten om ADHD og intet sted mere specifikt end i nedenstående citater;

“De funktionelle vanskeligheder, der kan være afledt af ADHD, er ofte forbundet med store samfundsøkonomiske udgifter og individuelle personlige omkostninger. Undersøgelser har imidlertid vist, at udgifterne forbundet med ADHD eller lignende vanskeligheder kan reduceres, hvis der ydes en tidlig og målrettet indsats, inden puberteten indtræder. Undersøgelser viser også, at investering i forebyggende indsatser allerede i de tidlige barneår kan have langsigtede økonomiske fordele. Det er vigtigt, at indsatsen på området tilrettelægges med omhu, og at den beror på viden om, hvad der virker.” Citat – National ADHD Handleplan 2012, Socialministeriet

“I Danmark er de kommunale og statslige udgifter, der er forbundet med ADHD eller lignende vanskeligheder, på nuværende tidspunkt ikke opgjort eksakt. De sociale ydelser, der kan bevilges i forbindelse med ADHD eller lignende vanskeligheder, anvendes også i forhold til andre målgrupper. De har en meget bred lovhjemmel, og de registreres ikke i forhold til handicap eller diagnose. Det er derfor ikke på nuværende tidspunkt muligt at udskille de kommunale driftsudgifter specifikt i forhold til ADHD.” Citat – National ADHD Handleplan 2012, Socialministeriet

Man kan jo tolke ovenstående på mange måder, min personlige fortolkning er ganske enkel “Vi tør ikke sige det tal højt!” for så bliver der ramaskrig i den offentlige debat. Denne fortolkning bygger jeg på min erfaring efter 25 år i erhvervslivet, i ledelsesarbejde (Novo Nordisk IT, 2006), som i leder i Staten (KonkurrenceStyrelsen, IT-chef, 2000), som People & Process Change Management konsulent med speciale i forandringsledelse i det kommunale regi (KMD A/S, 2009) og ikke mindst som forfatter til bogen “Overbevis dig selv!” fra 2010 som bygger på mine erfaringer fra konsulentopgaver i det kommunale regi hos de største danske kommuner. Så jeg mener, arrogant og naivt måske, at vide hvad jeg taler om her.

DET DE IKKE TØR SIGE …

Det korte svar er ca. 13 mia. kr. alene til kontanthjælp. Derudover kommer alle de indirekte omkostninger til medicin, terapi osv. Og her taler vi altså KUN om voksne mellem 18 og 67 år, hvilken udgøre den største gruppe på ca. 87.000 af den samlede gruppe på ca 285.000 – 300.000 danskere med ADHD. Tænk hvad vi kunne have sparet med en tidlig indsats …

I nedenstående skema har jeg taget tal fra Danmarks Statistik, og brugt ADHD-foreningens fordelingsnøgle på køn som siger at 7 af 10 med diagnosen er mænd og 3 af 10 er kvinder. Ifølge National ADHD Handleplan er fordelingen på alder at 0 – 17 år = 25%, 18 – 67 år= 50% og 67+ år = 25%.  Hvis man kigger på kommunernes egne tal for kontanthjælp, vil man kunne se at der er ca 147.000 på kontanthjælp og da ca. 60% af disse statistisk set har ADHD så taler vi om en gruppe på ca. 87.000 personer og en pris på ca. 9 mia. kr om året som vi i det danske samfund anvender på passiv forsørgelse af en gruppe der med den rette hjælp kunne blive aktive arbejdstagere, hvis blot vi formåede at indrette arbejdsmarkedet en lille smule mere fleksibelt.

Måske vi kunne anvende disse penge bedre til aktivt at investere i at implementere nogle af mange fremragende anbefalinger som Socialministeriet kom med i National ADHD Handleplan 2012 og få flyttet hovedparten af de mere end 60% af det total antal kontanthjælpsmodtagere der har ADHD, væk fra kontanthjælp og over i ting som selvstændige erhverv, fleksible arbejdstider, fleksibel uddannelse osv. der er designet til denne signifikante gruppe af borgere der i dag lever et liv på bunden af samfundet, under kummerlige forhold.

Det kan være at jeg blot er en ukuelig naiv optimist, men jeg har før i min profesionelle karriere formået at flytte store grupper af medarbejdere fra afvikling til udvikling, med store økonomiske besparelse for virksomheden/kommunen og store personlige besparelser for den enkelte medarbejder. For slet ikke at tale om de massive besparelser der indirekte er ved et fald i skilmisser, kriminalitet, misbrug og terapi m.fl.

I det følgende skema har jeg forsøgt at give et forholdvist præcist billede af antal af borgere med ADHD og den tilhørende omkostning. Jeg har forsøgt at nedbryde det til den enkelte kommune, så man selv kan se hvad ens egen kommune bruger på dette område. Bemærk venligst at alle tal er uden ansvar, vejledende og efter bedste evne, så brug dem venligst i denne kontekst.

DE TØRRE TAL OM ADHD …

Læs i øvrigt artikelen om ADHD og kontanthjælp her