ADHD: I’m sleeping my day away …

ADHD: Mange af os der har ADHD kender til følelsen af ekstrem træthed, grænsende til følelsen af være udmattet, når klokken passerer 14.00.

ADHD: Introduktion

Det er et stort problem for mange, da dagen endnu er langt fra slut. Der skal hentes børn, laves mad, vaskes op, laves lektier og puttes børn i seng, se TV med familien og så måske endda lige svare på et par emails, inden tiden nærmer sig til endeligt at komme i seng.

Når så man ligger der og er fysisk udmattet, så fortsætter hjernen ufortrødent med at forsøge at sortere alle de indtryk vi har fået gennem dagen. Og det er mange, rigtigt mange,  for vi med ADHD modtager alle informationer fra vores sanser,  direkte ind i hjernen, uden filter, med en fart på knap 20.000.000 bits/sek, mod “blot” 2.000.000 bits/sek hos de der ikke har ADHD.

Samtidigt forsøger hjernen også at løse de problemer som vi har mødt gennem dagen, og det gør den på en meget uorganiseret måde, idet vores “dirigent” (Executive Function) ikke fungerer optimalt og dermed ikke er i stand til at prioritere mellem hvad der er vigtigt lige nu og hvad som kan vente.

Oven i alt dette kommer så at vores følelsesliv ofte er præget af store op -og nedture i løbet af en dag, og at vi ofte bruger ekstra meget tid på at ligge der i mørket og “mærke efter”.

Vi med ADHD har gennem et langt liv har lært at man som oftest IKKE har ret, når nogen påpeger en uønsket adfærd vi udviser, så går det ud over vores selvværd, hvilket igen påvirker vores følelser, som igen påvirker vores tanker, som igen påvirker vores selvværd, som igen påvirker vores  …

Dette kaldes i psykologien for Rumination – eller på dansk grublen. Den enkle forklaring er at vi simpelthen går i ring og ikke kan “komme op af rillen”.

Det medfører så at når vi endeligt falder i søvn, oftest af komplet udmattelse, har vi en søvnkvalitet der er langt fra optimal, idet hele tanke cirkuset forsætter natten igennem, nu blot i “kælderen” i vores underbevidsthed.

Da hjernen ikke kan skelne mellem fantasi og virkelighed, så påvirker de tanker vi har, os også fysisk i form at forhøjet produktion af stress-hormoner og forhøjet blodtryk.

Så oveni en dårlig søvnkvalitet, så får vores krop ingen ro til at restituere og vi vågner op ligeså udmattede som da vi gik i seng.

Medicin

For at modvirke dette (og alle vores andre symptomer) begynder de flestes dag med at vi indtager vores ADHD medicin.

Denne medicin hjælper til med at give os bedre fokus, opmærksomhed og selvkontrol, som er nødvendigt for at klare sig i sociale situationer, både i hjemmet, på arbejdet og i det offentlige rum.

De fleste medikamenter indeholder stoffet amfetamin som bedst kendes i offentligheden som speed og er et rusmiddel der er forbudt at indtage pga. dets euforiserende virkning, såfremt man ikke har en recept på det.

For vi med ADHD har det dog ingen euforiserende virkning, idet vores hjerne ikke ser amfetamin som et rusmiddel, men bruger amfetaminen til at bedre styre produktionen af dopamin, hjernes belønningsstof.

Dopamin findes naturligt i hjernen og er det der sørger for at vi mennesker overhovedet foretager os noget som helst. Uden dopamin ville vi ikke kunne føle glæde, tiltrækning til det andet køn, føle sult, eller have motivationen til at foretage os noget der ikke gav os et øjeblikkeligt positivt resultat.

Amfetaminen justerer på den mængde dopamin vores hjerne modtager og derigennem forbedres vores fokus, opmærksomhed, humør og ikke mindst impulskontrol. Men vi får ingen “rus” ud af det, da vi blot bliver løftet op fra hængedyndet til et niveau der er nogenlunde sammenligneligt med det som ikke-ADHD mennesker har.

Bagsiden er at vi samtidigt oplever at pulsen stiger og det, sammen med vores vilde “natteridt i drømmeland” gør at vores krop simpelthen bliver udmattet, hen på dagen.

HVAD SIGER FORSKNINGEN?

Forskning viser ifølge NSF’s 2004 Sleep in America (National Sleep Foundation) som er det nyeste studie jeg har kunnet finde, at mere end 2/3 af børn med ADHD oplever et eller flere søvnproblemer mindst nogle dage om ugen.

Et andet studie fra Israel viser ydermere at 50% af børn med ADHD oplevede vejrtrækningsproblemer forbundet deres søvn-relaterede lidelse, sammenlignet med blot 22% af børn der ikke havde ADHD.

Ydermere er fænomenet “Restless Legs Syndrome” (red: uro i benene) også et velkendt symptom hos børn med ADHD, særligt i aften og nattetimerne.

Alt dette medfører en træthed hos børn med ADHD der (modsat voksne der bliver sløve) reagere med at “speede up” når de bliver overtrætte,  blive oversensitive og ofte blive overreagerende overfor deres omgivelser. 

LØSNINGER:

For mange er der desværre ikke mange alternativer til indslumringsmedicin, der bevirker at “computeren går i dvale” så vi med ADHD kan falde i søvn.

Men andre foreslår også meditation og yoga som en måde at påvirke hjertets og hjernens frekvenser på og dermed kan medvirke til at reducere det konstant forhøjede niveau af stress som vi med ADHD lever med hver dag.

Som noget nyt er der kommet en ny teknik frem der kaldes for “Binaural Beats” der er en form for “støj” man lytter til med hovedtelefoner på, hvor frekvenser i højre og venstre side er en lille smule ude af balance, hvilket provokerer hjernen til at forsøge at “afbalancerer” den fremherskende frekvens, hvilket igen medfører at hjernen “falder til ro”, ihvertfald den del af hjernen der styrer vores koncentration og velbefindende.

Der findes en mængde af materiale på Youtube hvis man søger på Binaural beats, Brain Entrainment eller Brainwaves. Fælles for alle disse er, at de virker ved at påvirke forskellige frekvensområder via vores hørelse, der så igen påvirker vores hjernes frekvens. I skemaet kan du se lidt om hvad man kan påvirke via disse teknikker,

KONKLUSION

Når man lever med et handicap der påvirker så mange livsområder i dagligdagen og samtidigt har langt flere søvnproblemer end ikke-ADHD’ere, kan det ikke komme bag på mig, at vi med ADHD har en alarmerende overrepræsentation i alle statistikker for negative begivenheder, såsom skilsmisse, depression, stress, vold, alkoholmisbrug, trafikulykker osv. osv..

Når man er træt bliver de fleste af os noget “moody” og der skal ikke meget til at tænde os af, alene på grund af at vi har et forhøjet stressniveau, forhøjet blodtryk, forhøjet puls m.v. som altsammen bliver kombineret med vores manglende evne til impuls -og selvkontrol og konsekvensen er altså at man bliver en tikkende bombe, hvor der ikke skal ret meget til at tænde lunten, som i forvejen er kort.

Derfor har man som ADHD’er også 12 gange større risiko for at blive dømt for voldskriminalitet, idet vi ikke altid er lige gode til at give det acceptable respons til en udefrakommende hændelse, som alle andre ikke-ADHD’ere.

Løsningerne beskrevet ovenfor kan afhjælpe nogle af symptomerne, men i bund og grund er der her tale om en gordisk knude som vi endnu ikke har fået løst.

/ADDspeaker