Den dag, hvor det føles mindre ‘ulovligt’ at blive hjemme/tage en pause fra hverdagens stress, for at passe på sit indre; HOORAY!
Den dag, hvor det føles mindre ‘ulovligt’ at blive hjemme/tage en pause fra hverdagens stress, for at passe på sit indre; HOORAY!
Skrevet af en kvinde på 27 år
Man kan ikke altid forklare hvordan man har det, man kan bare mærke, at ens krop er stresset, har ondt og har brug for ro og hvile.
I en travl hverdag, hvor alting skal nås indenfor et bestemt tidsrum, glemmer vi hurtigt at stoppe op og mærke efter i os selv. Vores krop er nu engang så smart, at den kan fortælle os hvis tingene tager overhånd og går lidt for hurtigt, derfor er det vigtigt at vi lytter til den.
Det betyder også, at vi har brug for dage med ‘ingenting’, for at kunne skabe andre gode dage. ’Ingenting’ lyder da kedeligt? Ikke nødvendigvis. ’Ingenting’ kan også betyde, at du plejer dig selv, gør noget godt for dig selv, som du ikke når at gøre i den travle hverdag, hygger dig med familien, nogle gode venner eller også bare ligger under dynen hele dagen og ser serie. Det handler om at gøre noget, som ikke stresser dig eller noget hvor du føler, at du skal præstere eller leve op til noget. Det kan være svært at geare ned, hvis man ikke er vant til det, men prøv noget nyt – du vil med garanti elske det og takke dig selv bagefter ;-).
MEN, det er da ingen hemmelighed, at jeg ‘foretrækker’ at kunne sige ‘jeg er syg med influenza’, fremfor at sige ‘jeg har brug for en off-dag’, da det lyder mere ‘lovligt’ at være fraværende så? Skørt, ikke?
Selv de dage med en hård influenza, kan man føle sig mere frisk, end de dage, hvor kroppen og knoppen er slidt ned….
Hvis man har hovedpine, føles det måske mere ‘lovligt’ at sige, at man har migræne? Hvis man har ondt i halsen, føles det måske også mere ‘lovligt’ at sige, at man har halsbetændelse….
Pointen er, at det er lidt chokerende, at man skal ‘rangere’ hvad der er mest ‘lovligt’, hvis man egentlig “bare” har brug for luft fra hverdagen og verdens stress?
Ens psykiske og mentale helbred, har da lige så høj værdi, som ens fysiske helbred? Det hele hænger jo sammen og påvirker hinanden. Så hvorfor føler man, at det er mindre okay, at man har brug for en mental og psykisk pause?
Jeg synes personligt, at alt er ‘lovligt’, da ingen andre kan mærke, hvad JEG har brug for og HVORDAN jeg mærker min krop og dens signaler.
Problemet opstår ofte, når det skal forklares til enten ens arbejdsplads, kommunen, lægen eller nogle helt fjerde. Alt efter hvem modtageren er.
Med det sagt, følger der jo også en ‘dårlig samvittighed’ med, når man passer på sig selv. Ja, hvad pokker bilder vi os egentligt ind? (Ironi). Man føler måske man svigter, bliver misforstået eller føler sig ikke god nok. Det kan i sig selv også være en kæmpe byrde at bære rundt på og stresse vores tilstand yderligere.
For mig har det altså en kæmpe betydning, hvordan jeg bliver mødt af verden. Forståelse og tiltro er noget af det, som jeg vægter højest. For mange kan det være svært at forstå, at man kan have brug for ‘mental health days’, fordi det er en ‘usynlig smerte’ – ligesom folk uden f.eks angst, de kan ikke se det eller sætte sig ind i det. Det er nemmere at se et brækket ben og der ved alle jo, at man skal holde benet i ro, for at det kan hele igen. Det samme skal vores sind.
Det er aldrig ‘ulovligt’ at tænke på sig selv, passe på sig selv, give sig selv omsorg og lytte til hvad DIN krop har brug for. Ingen andre kan gøre det for dig – husk det!
Det er derfor også særdeles vigtigt, at du er forsigtig med, hvem du omgås. Jeg ved godt hvem jeg helst vil omgås… Dem der respekterer mig, anerkender mit behov for ro og hvile og dem der holder af mig, med alt hvad det indebærer på godt og ondt. Dermed opnår du mindre stress og mere ro og tryghed i din hverdag og i din mentale sundhed.
Blot en kærlig reminder til dig, om at passe på dig selv! <3
/Kvinde, 27 år
This website uses cookies.
Tilføj din kommentar her - Feedback er altid velkomment!