Ny forskning viser at medicinsk ubehandlet ADHD helt ned til 4 års alderen, forøger risikoen for at udvikle ODD. 2/3 af alle der har ODD, har fået det med baggrund i medicinsk ubehandlet ADHD.
Ny forskning viser at medicinsk ubehandlet ADHD helt ned til 4 års alderen, forøger risikoen for at udvikle ODD. 2/3 af alle der har ODD, har fået det med baggrund i medicinsk ubehandlet ADHD.
I dag ved vi, at mellem 35 – 50% af alle forældre til et barn med ADHD, selv har ADHD, og da 90% af alle voksne i Danmark, ikke er i medicinsk behandling, enten fordi deres ADHD er uopdaget eller fordi man tror på mediernes negative holdninger om ADHD medicin, samt måske og fordi mange psykiatere og læger, følger Sundhedsstyrelsens vejledning om, at behandle ADHD hos voksne med psykosocial adfærdstræning først. Resultatet af denne politik er, at 2 ud af 3 af alle børn med ADHD, nu også har en langt højere risiko for at få ODD!
Du kan vælge enten at læse videre, eller se Dr. Barkley’s sidste foredrag, inden han gik på pension, som er fra Lynn University (2014), hvor han i et af de i alt 3 foredrag fra den dag, her fortæller om hvorfor Emotion skal tilbage i diagnosekriterierne for ADHD, således at vi kan blive bedre til at behandle de komorbide diagnoser, langt tidligere. Som altid er han værd at “spilde” en times tid på.
Sundhedsstyrelsens modvilje mod medicinering af ADHD, især børn, skaber fremtidens mulige sociopater.
Der er et direkte link fra ADHD til ODD og fra ODD til CD, som når barnet bliver 18-20 år og ikke er blevet behandlet medicinsk for sine lidelser i barndommen, og samtidigt opvokset i et psykosocialt ustabilt miljø, kan resultere i at diagnosen med CD senere i livet bliver forværret og ender ud med den langt mere alvorlige diagnose, Antisocial Personality Disorder, eller Dyssocial Personlighedsstruktur som man i lægefaglige kredse kalder det vi i hverdagssprog kalder for en Sociopat. Prævalenstallet for sociopater er på ca. 3% mænd og 1% kvinder, af hele den danske befolkning. Det svarer nogenlunde til 1/3 af alle der har prævalens for ADHD.
I UK har man lavet et stort studie af de indsatte og her viser det sig at mere end 60% har CD, og det gælder for både mænd og kvinder, hvilket forstærker argumentet for at ODD ikke kun skyldes genetik, men i høj grad inkonsekvent og impulsiv børneopdragelse, ikke af ond vilje nødvendigvis, fra forældrenes side, men fordi deres ubehandlede ADHD selv giver dem store vanskeligheder med at klare dagligdagen.
I Danmark er antallet af personer med ADHD ukendt, da idet der ikke findes nogen præcis opgørelse over antallet af personer med diagnosen ADHD, så de fleste researchere bruger tal omkring medicinforbruget af ADHD medicin fra Statens Serum Institut som reference.
Jeg har spurgt en af Danmarks førende forskere i angst og depression, Professor Poul Videbech, om hvordan det kan være at vi ikke ved det nøjagtige antal, og han svarede mig med denne udtalelse;
Kære Peter Vang.
Der er masser af sygdomme vi ikke ved præcist hvor mange der er af. Fx cancersygdomme, de psykiske sygdomme osv. Vi ved fx kun at ca 3-4% af befolkningen har en depression, men ikke mere nøjagtigt end det. Det hænger bl.a. sammen med, at psykisk syge og andre behandles mange forskellige steder i forskellige regier og der findes en del udiagnosticerede tilfælde. Så fx ADHD kan tænkes at blive behandlet af praktiserende læger, børnepsykiatere, neurologer, pædiatere, hospitalambulatorier osv osv. Professor Poul Videbech, Psykiatrisk Center Glostrup
Jeg har prøvet at lægge tallene for forbrug af medicin til behandling af angst, depression og ADHD sammen, for at se om der var en trend på alle tre områder og det må man sige at der var. Typisk har en person 2,5 diagnoser i snit, og de hyppigste er angst og depression, altså indtil vi begynder at se på ODD og CD om lidt. Tabellen her viser den samlede udvikling over 3, 5 og 10 år og er udtrykt som en samlet procent for det totale fald over disse perioder.
Nedenstående tabel viser den faldende udvikling i forbruget af medicin til behandling af ADHD, depression og angst, hvor gruppen med børn er mest dramatisk. I forhold til for 10 år siden, er antallet af nye tilfældet faldet med et gennemsnit på næsten 20%, hvilket medfører at 20% af de børn der burde være medicinerede, ikke er det.
Som det tydeligt fremgår af tallene, så har Sundhedsstyrelsen virkligt sat proppen i når det kommer til medicinering af ADHD og ADHD relaterede diagnoser. Hvorfor? Ingen anelse, for der er ikke nogen officiel forklaring at finde nogen steder, men brugerne på ADHD-foreningens Facebook gruppe har foreslået at det kunne skyldes en ændring i praksis om at de praktiserende læger ikke længere havde så vide beføjelser til at udskrive medicin af denne art.
En anden teori er, at det skyldes mediernes generelle modvilje mod ADHD og især mod ADHD medicin, som gør at den medieskabte negative offentlige forståelse af vores medicin, gør at lægerne og patienterne, begge har haft en manglende lyst til at bruge den medicin vores lidelse kræver, præcis diabetes kræver insulin. Dr. Barkley kalder ADHD medicin for “The Insuline of ADHD”, og det giver god mening, da begge har en fysisk komponent, der gør at man ikke producere nok af et stof, som kroppen mangler og derfor er nødt til at få det tilført via medicin.
Hvad end årsagen er, så er udviklingen alarmerende, da vi risikerer at tabe en eller to generationer på gulvet, pga. en uvidende og anti-medicinsk forståelse af ADHD medicin. Jeg ved godt at de fleste danskere slår korsets tegn, når jeg foreslår at børn ned til 4 års alderen skal i medicinsk behandling og afviser det som værende “typisk amerikansk”, hvilket der er, men ikke fordi de bare propper børn med piller, men fordi de ved, efter at have ført statistikker i 58 år nu, at medicinen virker, er sikker og giver den bedste mulighed for at undgå yderligere komorbide tilstande, senere i livet.
Det hjælper heller ikke debatten at Ole J. Storebø og Camilla Groth et al. går ud til pressen og skaber fantastiske overskrifter såsom “Forskere sår tvivl: ADHD medicin virker ikke” som vi så for en uges tid siden. Dels fordi deres konklusion er bygget på forudsætninger om at man ikke kan bruge de “Drug Trials” der er på ADHD medicin, med henvisning til “at man jo ikke har taget nogle rask, normale børn, og givet dem en nocebo pille der giver dem ADHD lignende symptomer og DEREFTER givet dem f.eks. Ritalin, for at måle på bivirkningerne”, samt at “alt for mange af de “Drug Trials” der er lavet, går over for kort tid til at kunne bevise noget som helt.
Jeg talte med Dr. Barkley om dette og han blev ganske oprørt over at de havde truffet denne konklusion, bl.a. med henvisning til de mangle beviser over lang tid, hvor han gjorde opmærksom på at han havde amerikanske data der gik 58 år tilbage i tiden, som de kunne bruge i deres studier, samt at den nocebo pille de efterspørger, ikke findes og at et sådan forsøg bygger på ren fantasi da ingen i et etisk råd for forsøg ville tillade at udsætte raske børn for denne behandling. Selvfølgeligt blev Storbø et al. gode nyhed, nemlig at de havde påvist at der ingen alvorlige bivirkninger var ved Methylphenidate og at de mest almindelige bivirkninger var nedsat appetit og indslumringsproblemer.
Alligevel bragte medierne fra MetroXpress, DR Nyheder, og Dagens Medicin m.fl., artikler med den “saftige overskrift”. I går fandt jeg en amerikansk læge der havde fået den lille overskrift kørt helt ud på et sidespor og her ser man så resultatet af den misinformation som den danske undersøgelse som Storebø et al gav i deres kommentarer til deres studie. Her kan du læse Dr. Mercola’s artikel “Research Raises Questions over ADHD Drugs“.
Hmm, måske er medierne i virkeligheden, det største handicap ved at have ADHD?
Der er massevis af videnskabeligt evidens for dette, og I går læste jeg en undersøgelse fra UK, hvor dr. Young et al. påviste at over 60% af indsatte i engelske fængsler lider af CD.
“The differences between the effect estimates for youths and adults found in the present study suggest an incremental effect (in both frequency and severity) for the devel- opment of co-morbidities. It is likely that a cumulative effect of psychiatric morbidity takes its toll on the young person’s social and personal development, lead- ing them to become emotionally less resilient and in- creasing the risk for the development of clinical and personality co-morbid pathology as they mature.” – Dr. S. Young.
Tabel 2 her nedenfor, viser hvor stor en procent (f.eks. 0.61 = 61%) af indsatte i engelske fængsler, der har komorbide lidelser, udover deres ADHD. Bemærk at der ikke er forskel på mænd og kvinder, hvilket indikerer at de psykosociale forhold er mere fremtrædende end de genetisk arvelige, hvilket er modsat ADHD.
Dr Susan Young er Clinical Senior Lecturer in Forensic Clinical Psychology in the Centre for Mental Health, Imperial College London og har i mange år behandlet indsatte i fængsler og har stor både klinisk og forskningsmæssige viden, på netop dette område.
Dette underbygger teorien om, at ubehandlet ADHD i barndommen, i høj grad har risiko for at udvikle ODD til CD, når barnet bliver voksent!
Derfor har jeg måttet beregne tallet selv, på baggrund af statistiske oplysninger fra Danmark Statistik og Statens Serum Institut, samt Danske Regioner. Ved at bruge det nyeste internationale prævalenstal, som den statistiske sandsynlighed for at få en sygdom kaldes, der siger at det er ca. 7,7% af børn mellem 0 – 19 år der har ADHD. I Danmark er der ca. 1,2 mio. børn i den aldersgruppe og jeg har derfor beregnet at prævalens af ADHD i Danmark ligger på ca. 90.000 børn.
Da Sundhedsstyrelsen i Danmark, ikke følger nyeste internationale anbefalinger for udredning og behandling af ADHD, er det blot 22,2% der får medicin mod ADHD, hvilket betyder at 1 ud af 4 børn, der burde være i medicinsk behandling for ADHD, i realiteten er det. I følge Danske Regioner er ca. 3.000 børn i behandling hos en psykolog og 25.000 børn i behandling i Psykiatrien. Så vi ved altså at 28.000 børn får psykologisk eller psykiatrisk behandling og at 20.000 børn får medicinsk behandling for deres ADHD. Da tallene fra Danske Regioner ikke er udspecificeret på diagnoser, kan jeg ikke sige præcis hvor mange af de 28.000 der har ADHD, men mit kvalificerede bud er 80% af dem, er i behandling for ADHD.
Uanset hvordan jeg vender og drejer tallene, så kan jeg ikke finde de resterende mere end 50.000 børn, som prævalens diktere der burde være diagnosticeret, i nogen former for statistikker og jeg må derfor antage at de ikke modtager nogen behandling for deres ADHD.
Siden 2004 er antallet af nye medicinerede børn faldet fra et stabilt leje på omkring 25% nye diagnosticerede om året, helt frem til 2010, hvor tallet af nye diagnosticerede pludseligt begynder at falde til 17,9% (2010), til 7,3% (2011), til 3,1% (2012) og seneste tal fra 2013 viser at nye tilfælde næsten er helt gået i stå, med blot 1,3% nye medicinerede børn. Som det kan ses i tabellen nedenfor, så er denne trend generel for alle aldersgrupper.
I Danmark er der ca. 60.000 drenge og 30.000 piger der burde have en diagnose og få behandling medicinsk, men tallet er dog langt anderledes i virkeligheden, da Sundhedsstyrelsen stadigvæk anbefaler at behandle ADHD med psykosociale tiltag (adfærdstræning, forældretræning og pædagogik), på trods af at al nyere forskning viser at det ingen langsigtet effekt har, hvis barnet ikke er medicineret, før man påbegynder den psykosociale adfærdstræning.
Samtidigt viser nyeste forskning at risikoen for at et barn med ubehandlet ADHD udviklet den komorbide diagnose, Oppositional Defiant Disorder (ODD) er helt oppe på mellem 30-80% (alt efter om blot en eller begge forældre selv har ADHD), hvis barnet ikke bliver medicineret allerede fra 4 års alderen.
I følge ADHD Institute har 67% af børn med ADHD også ODD og 46% har ADHD og CD, så nu begynder vi at se et billede af ADHD hvor de mest almindelige komorbide diagnoser før var angst (44%) og depression (32%) nu ikke længere er i top!
ADHD Institute referere til denne undersøgelse fra 2009 fra University of Zurich, hvor en dansk forsker har været med til at lave undersøgelsen. ADHD Institute er sponseret af medicinfirmaet Shire, men jeg har grundigt tjekket alle oplysninger på dette site og har tillid til at det er videnskabeligt underbygget, hvilket jeg har kunnet konstatere i alle mine kilde check på de data jeg har anvendt fra dette site.
Hvis man, som Sundhedsstyrelsen anbefaler, venter med at begynder diagnosticeringen til barnet er omkring 7 år og derefter insistere på at prøve med psykosociale foranstaltninger først, altså indirekte forøger risikoen for at danske børn udvikler ODD i forholdsmæssig høj grad, set i forhold til udlandet. Derudover har studier vist, at får man først en diagnose som voksen, så er risikoen for at dø inden man bliver 45 år, 3 gange større end for befolkningen bredt set. Årsagen er depression, misbrug, selvmord og ulykker (særligt i trafikken). En ny dansk undersøgelse har vist at børn der er medicinsk behandlet for deres ADHD, har 43% færre ulykker og 45% færre besøg på skadestuen, end de der ikke er medicinsk behandlet for deres ADHD. For hele gruppen af personer med ADHD af alle aldre, er det en overdødelighed på 50% i forhold til befolkningen bredt set. Så ubehandlet ADHD er ikke blot med til at skabe alle de negative sociale statistikker om ADHD, men er direkte med til at give os en alt for tidlig død.
Undersøgelser fra USA har vist, at det er muligt at behandle 2/3 af disse tilfælde med ADHD medicin, da ODD er skabt af følgerne af medicinsk ubehandlet ADHD og sociale faktorer, f.eks. inkonsekvent forældreopdragelse. Årsagen til at de sociale faktorer spiller en så stor rolle i forbindelse til ODD, hvorimod det ingen betydning har for udvikling af ADHD der er en neuro-genetisk (70%) og neuro-biologisk (30%) sygdom alene, er at mellem 35 – 50% af forældre til børn med ADHD, selv har ADHD. Da 90% af alle voksne der burde have en ADHD diagnose og være i medicinsk behandling, ikke er det, så spiller manglende evne til impuls -og selvkontrol, samt konsekvens i børneopdragelse, hos forældrene en så stor rolle.
Hvis et barn ikke får medicinsk behandling for sin ADHD, og dermed begynder at udvikle ODD allerede fra 4 års alderen og ikke kommer i medicinsk behandling inden puberteten, så øges risikoen for at barnets ODD udviklet sig til den langt mere alvorlige lidelse, kaldet Conduct Disorder (CD) eller Adfærdsforstyrrelser på dansk, som man så risikerer udvikler sig til egentlig Antisocial Personality Disorder eller på dansk Dyssocial personlighedsstruktur (Sociopat).
55% flere piger og 83% flere latinamerikanere, bliver nu diagnosticeret med ADHD, siger ny amerikansk undersøgelse!
I 2011 viste en undersøgelse fra Centres for Disease Control (CDC) i USA, at omkring 12% af alle amerikanske børn mellem 5 og 17 år, havde ADHD.
Som sagt ligger det nyeste internationale prævalenstal for ADHD, på 7,7% for børn, hvilket er noget over de 5% som Sundhedsstyrelsen siger at prævalens er i Danmark.
Det tal er dog ikke særligt brugbart, da man ikke har korrigeret for at vi i Danmark har en befolkning bestående af primært samme genetiske race, den hvide, hvorimod man i andre lande, der er langt mere multi-kulturelle, som f.eks UK og USA, ser en større diversifikation mellem de forskellige etniske grupper, end i Danmark. Jeg har valgt at følge den seneste internationale prævalens, af ovenstående begrundelse.
I tirsdags kom så en mere dybdegående analyse af samme data fra den store nationale amerikanske undersøgelse fra 2011, der blev offentliggjort i Journal of Clinical Psychiatry, d. 8. december 2015.
Bag undersøgelsen står hovedforfatter, Sean D. Cleary, Ph.D., der er Associate Professor of Epidemiology and Biostatistics ved Milken Institute School of Public Health at George Washington University.
I denne nye undersøgelse, har Cleary brudt dataene fra 2011, ned i race og etnicitet.
Som forventet, så man en stigning i ADHD prævalens over alle racemæssige og etniske undergrupper, og forekomsten var stadig højest blandt hvide, mens stigningstakten var størst blandt latinamerikanere med 83%. Piger viste også en større stigningstakt på 55% end drenge (40%).
Cleary gætter på, at stigningerne primært skyldes generelt bedre adgang til sundhedspleje (som i USA jo ikke er gratis som i Danmark) og at uddannelse om ADHD når ud til andre end blot hvide amerikanere, den gruppe, hvor de fleste forekomster af personer med ADHD diagnosen, forekommer.
“Uanset om det skyldes øget bevidsthed og forståelse omkring tegn og symptomer på ADHD, skyldes større åbenhed omkring ADHD, bedre adgang til sundhedspleje, eller om det skyldes at der er kommet flere tosprogede læger og sundhedspersonale, der kan hjælpe med til bedre at diagnosticerer ADHD, kan Cleary ikke sige noget med sikkerhed om – alle disse muligheder kan spille en rolle,” siger Cleary.
“Min største bekymring omkring ADHD er dog den fortsat manglende diagnosticering, siger Cleary.
“Hovedbudskabet af undersøgelsen er, at vi nu er blevet bedre informeret omkring ADHD blandt piger, samt blandt racemæssige og etniske grupper, således at forældre, lærere, pædagoger eller hvem det nu måtte være, i højere grad er blevet uddannet om tegn og symptomer på ADHD, således at de nu føler sig i stand til at anbefale en udredning af barnet, såfremt barnet skulle udvise symptomer på ADHD.” siger Cleary.
Endnu engang må jeg konstatere at Sundhedsstyrelsens politik på ADHD området lider af alvorlige misforståelser af hvad ADHD vides at være af forskningen i dag, og fortsætter med at gentage deres mantra om ikke-farmakologiske interventioner som sammen med den offentlige forståelse og negative medieomtale af ADHD, nu betyder at stort set ingen børn bliver diagnosticeret med ADHD og dermed ikke får den medicin deres handicap kræver, alene baseret på forældet viden og sejlivede myter om ADHD medicin.
Kære forældre, jeg ved at I elsker jeres børn og vil dem det bedste. Alt jeg beder jer om er, at tage kvalificeret stilling til medicinering af jeres børn med ADHD og samtidigt sørge for selv at blive udredt og medicineret, så vi sammen kan bryde den negative sociale arv og den stigmatiserende offentlige holdning til ADHD, i håb om at næste generation ikke ender som vi, på offentlig forsørgelse som 80% af denne generation lever af, på bunden af samfundet.
[fblike]
This website uses cookies.
Tilføj din kommentar her - Feedback er altid velkomment!