I den største og første danske MMPI-2-RF undersøgelse af sen-diagnosticerede med ADHD og Autisme kan det konstateres, at samfundet har svigtet kvinderne.
I den største og første danske MMPI-2-RF undersøgelse af sen-diagnosticerede med ADHD og Autisme kan det konstateres, at samfundet har svigtet kvinderne.
TIP: Hvis du har lidt for meget ADHD og ikke orker at læse alt mit faktuelle, autistiske ævl, så kan du finde en PDF med forklaringer på hele molevitten lige her 😉 PDF
Hos ADDspeaker har vi siden 2018 foretaget en mængde undersøgelse af hvordan det at leve med ADHD/Autisme påvirker individets livskvalitet.
Seneste har vi foretaget den til dato største psykometriske undersøgelse af 113 sen-diagnosticerede med brug af det videnskabeligt velansete værktøj, MMPI-2-RF.
MMPI-2-RF er det psykometriske værktøj som blev brugt under retsagen mellem Amber Heard og Johnny Depp, til at afgøre hvorvidt Amber Heard opfyldte betingelserne for at have PTSD, samt om hun led af diverse personlighedsforstyrrelser, og er det mest omfattende (338 spørgsmål over 51 skalaer) der findes, med mere end 10.000 offentliggjorte studier baseret på denne test.
Da vi ikke har råd til at bruge den licenserede version, har vi skabt vores eget indrapporteringssystem, samt oversat testen til dansk, af hensyn til forståelighed og akkuratesse af testresultaterne.
Efter at have modtaget mere end 100 testresultater der opfylder de kliniske validitetskrav, kan vi nu præsentere vores analyse og resultat.
Spørgeskema med 338 spørgsmål fordelt over 51 kliniske og substantive skalaer, samt de nyeste videnskabelige research-skalaer for Triachic Measurement (Psykopati), Personlighedsdomæner og personlighedstræk (ICD-11) (svarer til Forstyrrelse af Personlighedsstrukturer under ICD-10), Personlighedsforstyrrelser (DSM-5), samt en række skalaer for psykosociale faktorer og slutteligt for seksualitet.
Demografisk består gruppen af 113 personer (gennemsnitsalder 43,6 år), hvoraf 79,7% identificerer sig som kvinde, 19% som mand og 1,3% som kønsneutral.
87,3% havde en officiel diagnose på ADHD, 25,3% Autisme, 38% Angst og 40,5% Depression. Dette betyder, at over hver tredje individ lider af mindst 3 psykiske lidelser, hvilket er i overensstemmelse med den videnskabelige empiri, som har påvist, at 80% af personer med ADHD lider af mindst én komorbid psykisk lidelse (angst/depression) (2 lidelser i alt) og at 55% lider af ADHD med komorbid angst og depression (3 lidelser i alt) (Barkley et al.)
Gennemsnitsalderen for udredning lå på 36,2 år, med overvægt af tidlige diagnoser af ADHD og senere diagnoser med Autisme, hvilket igen er i overensstemmelse med den empiriske evidens, idet kvinder overvejende overses for ADHD og/eller Autisme i barn og ungdom, og først bliver opdaget, udredt og anerkendt, når de udvikler en stress- eller belastningsreaktion omkring 30-års alderen, typisk i forbindelse med at kravene stiger pga. forældreskab, afsluttet uddannelse og opstart på arbejdsmarkedet.
Modsat hvad konventionel videnskabelig evidens normalt har påvist, så har testgruppen et langt højere uddannelsesniveau end forventet. I den videnskabelige litteratur fremgår det, at 6 ud af 10 personer med ADHD ikke afslutter folkeskolens afgangseksamen (Dalsgaard et al.),.
Her kan vi så se i vores analyse, kombinationen af at være kvinde, have både ADHD og Autisme, samt have en IQ over den gennemsnitlige (fra tidligere research ved vi, at gennemsnits IQ for denne gruppe af kvinder lå på 123 point på IQ skalaen, hvilket er 13 standard point over den normative topgrænse på 110 IQ point), tilsammen medvirke til bedre akademisk funktionsevne end forventet.
Ser vi på arbejdsmarkedsstatus for testgruppen, så finder vi at, hele 27,3% er i normal ansættelse, hvilket igen går imod evidens for området. Ifølge Socialstyrelsens tal fra Socialpolitisk Redegørelse 2017, så var 85-90% af gruppen med ADHD/Autisme på offentlig forsørgelse.
Vores undersøgelse her viser således, at den samme kombination som giver en positiv effekt i forhold til uddannelse, også gør sig gældende for adgang til arbejdsmarkedet.
Men vores undersøgelsen viser også, at 17,7% var i fleksjob, 12,7% var i Ressourceforløb og 16,5% var tilkendt Førtidspension, hvilket betyder at knap halvdelen af gruppen var på offentlig forsørgelse (46,9%).
Det bemærkes samtidigt, at blot 6,3% var sygemeldt, hvilket blot er omkring 50% af den forventede andel, i det Regeringens Psykiatri-rapport fra 2016 viste at ca. 13% af de sygemeldte var sygemeldt pga. psykisk lidelse, og da ADHD og Autisme tilsammen udgør mere end 30% af denne personkreds, var forventning i denne undersøgelse, at tallet lå på et tilsvarende niveau.
Vores undersøgelse er opdelt i 16 hovedområder, med 85 underområder, fordelt på både somatiske, psykologiske, neuropsykologiske, neurofysiologiske, psykopatologiske og personlighedsmæssige skalaer, som hver især giver en detaljeret indsigt i, hvilke problematikker der er gennemgående for testgruppen.
Det som gør denne psykometriske test så klinisk nøjagtig er, at spørgsmålene ikke går direkte på et symptom/vanskelighed/personlighedstræk, men at test svaret for hvert spørgsmål indgår i komplekse algoritmer der rent matematisk beregner personens grad af dysfunktion for det pågældende område.
Ydermere består selve testen af 10 validitets skalaer som måler på sandsynligheden for sandfærdighed, nøjagtighed og overensstemmelse med de normative grupper (1.138 personer), samt foreskriver specifikke værdier for hver skala som skal opfyldes, for at et testresultat er klinisk validt og kan indgå i vores analyse. Disse standarder er overholdt og vi har frasorteret 13 besvarelse (ud af 113 modtagne) da disse ikke opfyldte de krav som testens validitet påkræver.
Bemærk: Alle angivelse af procentuelle andele, indeholder alene den andel hvor personen har scoret – over – den kliniske grænse (cutoff) for klinisk anerkendt dysfunktion, og er altså ikke blot den procentuelle andel af testresultaterne, totalt set.
Af analysen fremgår det, at over halvdelen led af emotionelle/internaliserende dysfunktioner, knap hver tredje led af tanke dysfunktion (kognitive/perceptuelle dysfunktioner, inklusive Theory of Mind, Mentalisering, Kognitiv Fleksibilitet), samt at blot 1% led af adfærdsmæssige dysfunktioner, kontra hvad var forventeligt, da 9 ud af 10 testpersoner havde en officiel diagnose på ADHD. Henholdsvis 19 og 9% opfyldte de diagnostiske krav for dysfunktion for dette område.
MMPI-2-RF indeholder 9 specifikke skalaer for kliniske, diagnostiske faktorer, som tilsammen giver et komplet psykosomatisk helhedsbillede af personens grundlæggende psykopatologi.
Som det tydeligt fremgår af nedenstående grafik, så er ADHD og Autisme forbundet med signifikante somatiske følgevirkninger. Dette er i overensstemmelse med videnskabelig empiri for området, der har påvist en signifikant risiko for ulykker 43% højere end baggrundsbefolkningen (Dalsgaard, et al.), samt en overdødelighed på 50% i forhold til baggrundsbefolkningen (Dalsgaard et al.).
Derudover har man påvist en lang række somatiske komorbide lidelser til ADHD og Autisme, bl.a. Restless Legs Syndrome, Astma- og Allergi, Diabetes Type II, Mavetarmproblemer, Slidgigt, Psoriasis, Stofskiftesygdomme, Reproduktive dysfunktioner (PCO, Infertilitet), samt Cirkadisk Døgnrytmeforstyrrelse der medfører signifikant højere risiko for Metaboliske, Hormonelle og Kræftsygdomme (Instanes et al., Dalsgaard et al., Barkley et al., Kooij et al.)
De mere forventelige dele af symptomatologien såsom hyperaktivitet og impulsivitet, samt letafledelig adfærd er derimod de som scorer lavest, sammenlignet med de affektive og somatiske områder.
Ser vi på de specifikke skalaer for somatisk/kognitiv dysfunktion, så gentager billedet af overvældende somatisk dysfunktion sig, samt at 3 ud af 4 opfylder de kliniske betingelser for kognitive dysfunktioner, heriblandt Theory of Mind (nedsat evne til at “sætte sig i en andens sted” rent kognitivt), Kognitiv Infleksibilitet (nedsat evne til at selvregulere og modificere perceptuel diskrepans).
Vi ved fra videnskabelig evidens, at personer med ADHD har en 6x højere risiko for at lide “en tidlig, unaturlig død” (selvmord), og at personer med ADHD har en 3x forhøjet risiko for at død, inden det fyldte 43. år. Ser vi på resultaterne herunder, viser de et tydelig billede af hvilke faktorer der har signifikans set i forhold til disse triste statistikker.
Hyperarousal (kronisk forhøjet stressniveau) er desuden den mest korrelerede faktor for helbredet, da kronisk stress påvirker den Cirkadiske Døgnrytme, som igen påvirker alle kroppens systemer, fra søvn til metaboliske og endokrine systemer.
Ineffektivitet er “manglende tro på at man kan opnå/indfri sin målsætninger“, og som du kan læse senere, så skyldes dette overvejende de psykosociale faktorer, specifikt selvtillid.
Det har længe været “parti-parolen” at ADHD hænger sammen med øget kriminalitet og afhængighed, så det er med stor glæde, at vi her kan konstatere, at kombinationen af at være kvinde, og have Autisme sammen med ADHD, har en medierende indflydelse på disse dyssociale dysfunktioner. Fysisk aggressivitet er over klinisk niveau for hver femte, hvilket er højt, og kan hænge sammen med de psykosociale faktorer.
Når man altid har “følt sig anderledes” end de andre, så er social angst, generthed og asocialitet (ikke antisocialitet, asocialitet) resultatet. Ydermere er ADHD og Autisme fremtrædende, rent genetisk, i familier (hvis barnet har ADHD, har mor 25% risiko, far 30% risiko og søskende 35% risiko, for selv at have ADHD) så er det ikke overraskende, at 30% har familiære problemer der ligger over det kliniske niveau.
Disse to skalaer måler “omvendt”, hvilket vil sige, at dysfunktion betyder, at man har en lavere interesse for emnet, end den normative gruppe. Så som det kan ses, så har halvdelen ingen intellektuelle interesser og hver 4. ingen interesser i fysiske aktiviteter.
Tilbage i 2018 lave vi et research projekt hvor vi bad samme testgruppe (frivillige fra vores Facebook gruppe med knap 900 voksne med ADHD/Autisme), gående på Systemizer (autisme) og The Big Five (OCEAN). Sammenlagt fik vi 160 besvarelser og har derfor et meget indgående kendskab til testgruppen psykopatologiske faktorer.
I MMPI-2-RF anvendes der er en afart af The Big Five, som minder om dem, men som er lidt anderledes rent psykometrisk/teknisk. Men som analysen her viser, så er nedenstående tal i høj grad overensstemmende med de allerede modtagne testresultater fra 2018.
MMPI-2-RF indeholder i alt 51 skalaer og er dem jeg har præsenteret ovenfor.
Men da jeg følte at de manglede nogle væsentlige faktorer som har speciel interesse for denne gruppe, har jeg gennemsøgt den videnskabelige litteratur, og har fundet en lang række, 44 i alt, specifikke research-skalaer, som jeg ligeledes har inddraget i denne analyse.
Som noget helt nyt fra videnskaben verden har jeg tilføjet Triachic Measurement, en ny skala som måler på tre faktorer omhandlende Psykopati. Som det fremgår af nedenstående, så er hver 5. over den kliniske grænse for at opfylde Dristighed og Uhæmmethed, og det kan kun tilskrives at mange tester “falsk positive” på denne skala, kva deres ADHD symptomatologi.
Den mest omfattende og informative af de yderligere skalaer jeg har inkluderet, er dem for Psykosociale faktorer. De består af 4 forskellige studier, samt fra den kliniske manual fra MMPI-2, som jeg har omdøbt og grupperet herunder, for at skabe et mere homogent overblik.
Den mest betydelige observationer er, at algoritmen angiver at hver tredje person har været udsat for seksuelle overgreb i barndommen, samt 10% for fysiske overgreb, samlet set er disse tal desværre i overensstemmelse med den videnskabelige evidens, som har påvist, at personer med ADHD/Autisme har – 60% – risiko for at blive offer for seksuelle krænkelser henover deres livsforløb.
Omsorgssvigt, skyld, skam og ego/identitetsproblemer er medvirkende årsager til den høje andel der udviser perceptuelle og emotionelle dysfunktioner, som du har kunnet læse ovenfor og som du vil kunne se af afsnittene omkring personlighedsforstyrrelser nedenfor.
96% lider af dårligt selvværd/selvtillid og 30% har social isolation med sig i rygsækken fra barndomsårerne, og husk på, at disse kun inkludere den andel som opfylder de kliniske kriterier, ikke blot en andel af den totale gruppe!
Dette er det mest tydelige bevis på den “fremmedgørelse” som er symptomatisk med en barndom med uopdaget/medicinsk ubehandler ADHD/Autisme. Ikke nok med at barnet ikke kan blive udredt, anerkendt og medicinsk behandlet, så bliver barnet tillige tillagt skylden og skammen ved deres “dårlige opførsel”.
Vi ved fra videnskabelig evidens, at 95% af den “dårlige opførsel” er dikteret af de genetiske faktorer ved ADHD, så det at bebrejde barnet (eller barnets forældre) for den “dårlige opførsel”, svarer til at bebrejde barnet med syns- eller hørehandicap, at de ikke kan leve op til samfundets normer og krav – på lige vilkår med alle andre, og samtidigt gøre dette uden medfølelse, indsigt og forståelse. Resultatet taler sit tydelige sprog her.
Der findes ingen specifikke skalaer for ADHD eller Autisme der er i stand til at “fange” de symptomer som vi der lever med disse lidelser, ved er udbredte og gennemgribende, samt set hos de fleste, da den videnskabelige litteratur fortsat er langt bagud for den viden og indsigt som vi som patienter selv har i dag, kva vores egen research og erfaringsudveksling.
Derfor er nedenstående skalaer ikke repræsentative for den reelle dysfunktion, og som du kan se nedenfor, så fanges den autistiske og emotionelle dimension primært via skalaerne for personlighedsstruktur og personlighedsforstyrrelser såsom Skizoid og Tvangspræget for autisterne og Ængstelig/Evasiv og Dependent for ADHD’erne.
Der findes meget lidt om seksualitet for denne gruppe, så derfor har jeg brugt omfattende indsigt fra forskningen i kriminel adfærd med seksuelle korrelationer, kombineret med studier i kønsidentitet for personer med især autisme.
Det viser sig nemlig, at personer med autisme har nogle helt særlige gennemgående kendetegn; hver tredje betragter sig selv som kønsneutrale, ikke som værende hetero, homo eller biseksuelle, samt at BDSM har en særlig stor tiltrækning for denne gruppe. Umiddelbart kunne man antage at dette skyldes “at autister jo har ingen eller nedsat empati”, og derfor trives med BDSM.
Men det er meget misvisende, da min research har afdækket, at det derimod er; ritualer, rutiner, regler og “forudsigelig uforudsigelighed” som elementer ved BDSM, der tiltrækker, ikke den upersonlige, mere smerte-relaterede del af BDSM.
Ydermere viser det sig, at da mange med autisme lider af “særlig sanse-sensitivitet”, så foretrækker mange den mere “hårde” berøring fremfor den mere “blide” berøring, da den kan føre til overstimulering af sanserne og dermed til ubehag.
Parafile tendenser er ligeledes udbredte, men det skyldes primært, at de flydende kønsidentiteter kombineret med forkærligheden for BDSM, tilsammen kommer til udtryk på skalaerne for Parafili.
For at teste denne antagelse har jeg ligeledes medtaget en skala for Pædofile tendenser som kontrol, samt (ikke medtaget her) kontrolleret op imod studier for Voldsdømte Seksualforbrydere, og i begge tilfælde kan jeg ikke finde nogen signifikante korrelationer. Ergo er jeg meget konfident om at nedenstående er et retvisende billede af denne gruppe seksualitet.
Den 1. januar 2022 – burde – Danmark have implementeret WHO’s nye ICD-11 diagnosesystem, men det har man ikke magtet og indtil nu findes der ingen officielle, offentlige planer for hvornår ICD-11 implementeres herhjemme.
Det er en grov overtrædelse af menneskerettighederne for personer med psykiske lidelser, da der med ICD-11 er udkommet nogle helt nye og videnskabeligt evidente, kriterier for diagnosticering af ADHD og Autisme, samt for forstyrrelser af personlighedsstruktur.
Årsagen er, at de nye kriterier ikke indeholder nogle specifikke grænseværdier/kernesymptomer, men derimod omhandler de “specifikke , kontekstafhængige funktionsnedsættelser” som en person med ADHD/Autisme oplever som være begrænsende for deres fulde inklusion i samfundet.
Disse nye kriterier tilgodeser i høj grad kvinder med autisme, da de nu er evident at visse symptomer først bliver synlige og kliniske, efterhånden som kravene stiger i løbet af livet.
I dag bliver disse kvinder overset som børn og miskrediteret/fejldiagnosticeret med emotionelle personlighedsforstyrrelser eller angst, fordi man ikke kan gennemskue den komplekse kombination af ADHD/Autisme, som den præsenterer sig hos kvinder med høj intelligens.
Vi har som resultat af vores research fra 2018, fremlagt evidens for hvordan disse kvinder “ser ud” på Systemizer og The Big Five (i kombination) og har derved fået defineret en “profil” som klinikere kan anvende til at adskille denne gruppe af kvinder, fra de der har reelle personlighedsforstyrrelser.
Vi har ligeledes udviklet en speciel kognitiv terapi protokol, som tager hensyn til disse kvinders kognitive profil, samt deres psykosociale “arv”. Hvis du er terapeut eller kliniker er du velkommen til at kontakte mig for yderligere information om dette.
Som det fremgår af de spritnye ICD-11 skalaer, så er det fortsat de emotionelle faktorer der er fremherskende, samt den nye Anankastia, som omhandler tvangspræget, repetitiv og rigid kognitiv/adfærdsmæssig afvigende adfærd, eller sagt med andre ord: klassiske karaktértræk ved autisme …
Borderline-mønster er i ICD-11 ikke en decideret diagnose, men derimod en tillægs dimension, som man tilføje til en af de 5 reelle diagnoser. Den indeholder mange af de symptomer som ses ved medicinsk ubehandlet ADHD/Autisme, såsom emotionel ustabilitet og depression/angst.
Løsrivelse eller tilknytning (Detachment) er i fuld korrelation til de resultater som jeg har fremlagt fra de psykosociale skalaer, primært omsorgssvigt.
Igen ses at antisocial, dyssocial eller dissocialitet som ICD-11 kalder det, fortsat er meget lavt, kontra den populære “myte” omkring den “følelseskolde, egocentriske autistiske person”, hvilket jeg hermed igen kan afvise er den faktuelle evidens.
Som et forsøg på at perspektivere de nye ICD-11 dimensioner og træk, har jeg brugt de amerikanske skalaer for diagnosticering af personlighedsforstyrrelser (DSM-5). Her fremgår det igen tydeligt, at Dependent og Ængstelig/Evasiv, samt Tvangspræget personlighedsforstyrrelse er de mest udbredte.
Igen skyldes dette “falske positive” idet der er tale om at de bagvedliggende algoritmer “ser” de autistiske, feminine karaktértræk som værende, psykologiske, fremfor neuropsykologiske som de retteligt er.
Forskellen ligger i, at man ved en neuropsykologisk dysfunktion – ingen – viljestyret adfærd/kognition har, man reagere blot på de neurofysiologiske stimuli som modtages fra “kroppen” til “knoppen”.
Ved klassiske personlighedsforstyrrelser opstår selve dysfunktionen i den perceptuelle/skematiske evaluering af stimuli, baseret på dysfunktionelle værdier/overbevisninger, skabt af erindringer/traumer fra fortiden.
Modsat ovenstående, så har den “præsentation” som kvinder med autisme udviser, ingen – perceptuel/skematisk komponent, idet der er tale om at dysfunktionen opstår som resultat er “garbage in – garbage out”, altså af den sansemæssige dysfunktion i kombination med de kognitive dysfunktioner (Theory of Mind, Kognitiv Ufleksibilitet, Egocentrisme etc.) er årsag til den adfærd som kommer til udtryk som “Borderline-lignende, Dependent-lignende, Ængstelig/Evasiv-lignende”, og derfor fejldiagnosticeres af de fagprofesionelle som ikke har denne indsigt.
KompleksPTSD er endnu en af de ting som er kommet med ICD-11 og da kvinder med ADHD/Autisme, især de der er sen-diagnosticerede, ofte lider af “mange episoder med traumer” fremfor “en episode med ét traume”, så har mange svært ved at få deres PTSD anerkendt i dag. Også dette vil blive ændret, når ICD-11 bliver implementeret herhjemme.
For at belyse denne problematik har jeg udvalgt 6 forskellige skalaer der måler på hver deres dimension af PTSD, og har opdelt dem i emneområder, for at synliggøre, at kun et fåtal opfylder de “klassiske” kriterier for en PTSD diagnose (3%), så opfylder hele 24% af testgruppen den kombinerede KompleksPTSD diagnose, som den er defineret i ICD-11.
Dette bør føre til en øjeblikkelig revurdering af den anerkendelse af disse kvinders posttraumatiske symptomatologi, og særligt set i lyset af resultaterne fra de psykosociale og somatiske skalaer, må være evidens for, at deres behandlingsbehov er klinisk validt og reelt.
Da Spiseforstyrrelser er meget udbredte blandt denne gruppe, har jeg medtaget en enkelt skala for dette område. Årsagen til at så få opfylder de kliniske kriterier, antager jeg skyldes, at Spiseforstyrrelser er mest udbredte i teenage/ungdomsårerne, og gennemsnitsalderen for udredning i denne gruppe var 36,2 år, med gennemsnitsalderen på 43,6 år i dag, og dermed er de udenfor den umiddelbare risikogruppe for Spiseforstyrrelser.
Formålet med denne undersøgelse var to ting; dels af få skabt en MMPI-2-RF Profil som afspejlede denne personkreds testresultater på MMPI-2-RF, og sekundært at undersøge hvorvidt MMPI-2-RF kunne anvendes til at afdække denne gruppes specifikke symptomatologi.
Efter at have brugt knap 4 måneder på dette projekt, så er det min erfaringsbaserede holdning, at Ja MMPI-2-RF kan anvendes, men også at den skal fortolkes med “særlige briller på”, således at man er opmærksom på de “blindgyder” som den klassiske fortolkningsmanual for MMPI-2-RF foreskriver, særligt i forhold til at forstå hvordan emotionel dysfunktion kommer til udtryk på hos denne gruppe.
Ydermere er det af absolut tvingende nødvendighed for mig her at påpege vigtigheden af tidlig opdagelse, diagnosticering og medicinsk behandling af disse kvinder, for at undgå eller i det mindste minimere senfølgerne af at leve med 2-3 udiagnosticerede psykiske lidelser i 30+ år af sit, og de konsekvenser som dette medfører.
Samfundet vil kunne spare enorme summer i tidlig opsøgende og forebyggende indsatser, frem for som nu at skulle betale prisen for inaktion i disse personers barndom, uanset køn!
Til slut vil jeg her påpege, at dette er et Not-for-Profit research-projekt og ikke et kommercielt/videnskabeligt research projekt, og på trods af at vi har udvist den største opmærksomhed for at følge alle regler og protokoller, så er der ikke tale om videnskabelig valid evidens, men det er derimod det mest omfattende research-projekt for dette område i Danmark, og derfor kan dette forhåbentligt tjene til inspiration, indsigt og udbredelse af viden, i håb om at samfundet vil revidere deres anerkendelse af og respekt for – disse fantastiske kvinder!
/Peter ‘ADDspeaker‘ Vang
Interpreting the MMPI-2-RF (2012), Yossef S. Ben-Porath
MMPI-2-RF (Restructured Form) Technical Manual— Corrected Reprinting (2008, 2011), Auke Tellegen, Yossef S. Ben-Porath
Psychological Assessment with the MMPI-2/MMPI-2-RF (2015), Alan F. Friedman, P. Kevin Bolinskey, Richard W. Levak, David S. Nichols
Dansk oversættelse af MMPI-2-RF (338 spørgsmål), udviklingen af spørgeskema, samt algoritmer til scoring og rapportering, er udviklet af Peter ‘ADDspeaker’ Vang, (2022) ADDspeaker.net
Patrick, C. J., & Drislane, L. E. (2015). Triarchic Model of Psychopathy: Origins, Operationalizations, and Observed Linkages with Personality and General Psychopathology. Journal of personality, 83(6), 627–643. https://doi.org/10.1111/jopy.12119
Sellbom, M., Drislane, L. E., Johnson, A. K., Goodwin, B. E., Phillips, T. R., & Patrick, C. J. (2016). Development and Validation of MMPI-2-RF Scales for Indexing Triarchic Psychopathy Constructs. Assessment, 23(5), 527–543. https://doi.org/10.1177/1073191115590853
Tarescavage, A. M., Cappo, B. M., & Ben-Porath, Y. S. (2018). Assessment of Sex Offenders With the Minnesota Multiphasic Personality /Inventory-2-Restructured Form. Sexual abuse : a journal of research and treatment, 30(4), 413–437. https://doi.org/10.1177/1079063216667921
Martin-Fernandez, K. W., & Ben-Porath, Y. S. (2020). Associations among eating disorder symptoms and the Minnesota Multiphasic Personality Inventory-2-Restructured Form (MMPI-2-RF) in college students. Eating and weight disorders : EWD, 25(5), 1311–1320. https://doi.org/10.1007/s40519-019-00764-y
Johnston, S. A., French, A. P., Schouweiler, W. F., & Johnston, F. A. (1992). Naivete and need for affection among pedophiles. Journal of clinical psychology, 48(5), 620–627. https://doi.org/10.1002/1097-4679(199209)48:5<620::aid-jclp2270480507>3.0.co;2-x
Murray J. B. (2000). Psychological profile of pedophiles and child molesters. The Journal of psychology, 134(2), 211–224. https://doi.org/10.1080/00223980009600863,
Sellbom, M., Drislane, L. E., Johnson, A. K., Goodwin, B. E., Phillips, T. R., & Patrick, C. J. (2016). Development and Validation of MMPI-2-RF Scales for Indexing Triarchic Psychopathy Constructs. Assessment, 23(5), 527–543. https://doi.org/10.1177/1073191115590853
Anderson, J. L., & Sellbom, M. (2021). Assessing ICD-11 personality trait domain qualifiers with the MMPI-2-RF. Journal of clinical psychology, 77(4), 1090–1105. https://doi.org/10.1002/jclp.23099
Tarescavage, Anthony M.; Azizian, Allen; Broderick, Charles; and English, Peter, “Associations Between MMPI-2-RF Scale Scores and Institutional Violence Among Patients Detained Under Sexually Violent Predator Laws” (2019). 2019 Faculty Bibliography. 11. https://collected.jcu.edu/fac_bib_2019/11
Munley, P. H., Bains, D. S., Bloem, W. D., & Busby, R. M. (1995). Post-traumatic stress disorder and the MMPI-2. Journal of traumatic stress, 8(1), 171–178. https://doi.org/10.1007/BF02105415
Korbanka J. E. (1997). An MMPI-2 scale to identify history of sexual abuse. Psychological reports, 81(3 Pt 1), 979–990. https://doi.org/10.2466/pr0.1997.81.3.979
Korbanka, J. E., & Gaede, R. C. (2003). An MMPI-2 scale to identify reported history of emotional abuse. Psychological reports, 92(2), 593–594. https://doi.org/10.2466/pr0.2003.92.2.593
Sellbom, M., Lee, T. T., Ben-Porath, Y. S., Arbisi, P. A., & Gervais, R. O. (2012). Differentiating PTSD symptomatology with the MMPI-2-RF (Restructured Form) in a forensic disability sample. Psychiatry research, 197(1-2), 172–179. https://doi.org/10.1016/j.psychres.2012.02.003
McNulty, J. L., & Overstreet, S. R. (2014). Viewing the MMPI-2-RF structure through the Personality Psychopathology Five (PSY-5) lens. Journal of personality assessment, 96(2), 151–157. https://doi.org/10.1080/00223891.2013.840305
Bolinskey, P. K., Arnau, R. C., Archer, R. P., & Handel, R. W. (2004). A replication of the MMPI-A PSY-5 scales and development of facet subscales. Assessment, 11(1), 40–48. https://doi.org/10.1177/1073191103257397
Catalá-López, F., Hutton, B., Page, M. J., Driver, J. A., Ridao, M., Alonso-Arroyo, A., Valencia, A., Macías Saint-Gerons, D., & Tabarés-Seisdedos, R. (2022). Mortality in Persons With Autism Spectrum Disorder or Attention-Deficit/Hyperactivity Disorder: A Systematic Review and Meta-analysis. JAMA pediatrics, 176(4), e216401. https://doi.org/10.1001/jamapediatrics.2021.6401
Dajani, D. R., & Uddin, L. Q. (2015). Demystifying cognitive flexibility: Implications for clinical and developmental neuroscience. Trends in neurosciences, 38(9), 571–578. https://doi.org/10.1016/j.tins.2015.07.003
Attention-Deficit Hyperactivity Disorder, Fourth Edition:
A Handbook for Diagnosis and Treatment (2015), Russell A. Barkley, PhD
Ballester, P., Richdale, A. L., Baker, E. K., & Peiró, A. M. (2020). Sleep in autism: A biomolecular approach to aetiology and treatment. Sleep medicine reviews, 54, 101357. Advance online publication. https://doi.org/10.1016/j.smrv.2020.101357
Dewinter, J., De Graaf, H., & Begeer, S. (2017). Sexual Orientation, Gender Identity, and Romantic Relationships in Adolescents and Adults with Autism Spectrum Disorder. Journal of autism and developmental disorders, 47(9), 2927–2934. https://doi.org/10.1007/s10803-017-3199-9
Young, S., Adamo, N., Ásgeirsdóttir, B. B., Branney, P., Beckett, M., Colley, W., Cubbin, S., Deeley, Q., Farrag, E., Gudjonsson, G., Hill, P., Hollingdale, J., Kilic, O., Lloyd, T., Mason, P., Paliokosta, E., Perecherla, S., Sedgwick, J., Skirrow, C., Tierney, K., … Woodhouse, E. (2020). Females with ADHD: An expert consensus statement taking a lifespan approach providing guidance for the identification and treatment of attention-deficit/ hyperactivity disorder in girls and women. BMC psychiatry, 20(1), 404. https://doi.org/10.1186/s12888-020-02707-9
Wymbs, B. T., & Gidycz, C. A. (2020). Examining Link Between Childhood ADHD and Sexual Assault Victimization. Journal of attention disorders, 1087054720923750. Advance online publication. https://doi.org/10.1177/1087054720923750
Hvolby, A., Christensen, J., Gasse, C., Dalsgaard, S., & Dreier, J. W. (2020). Cumulative incidence and relative risk of sleep problems among children and adolescents with newly diagnosed neurodevelopmental disorders: A nationwide register-based study. Journal of sleep research, e13122. Advance online publication. https://doi.org/10.1111/jsr.13122
Sciberras, E., Heussler, H., Berthier, J., & Lecendreux, M. (2019). Epidemiology and Etiology of Medical Sleep Problems in ADHD. In Sleep and ADHD (pp. 95–117).
https://doi.org/10.1016/b978-0-12-814180-9.00004-1
Kuiper, M., Verhoeven, E., & Geurts, H. M. (2019). Stop Making Noise! Auditory Sensitivity in Adults with an Autism Spectrum Disorder Diagnosis: Physiological Habituation and Subjective Detection Thresholds. Journal of autism and developmental disorders, 49(5), 2116–2128. doi:10.1007/s10803-019-03890-9
Coogan Andrew N., Baird Alison L., Popa-Wagner Aurel, Thome Johannes, Circadian rhythms and attention deficit hyperactivity disorder: The what, the when and the why, Progress in Neuropsychopharmacology & Biological Psychiatry (2016),
doi: 10.1016/j.pnpbp.2016.01.006
Carmassi C, Palagini L, Caruso D, et al. Systematic Review of Sleep Disturbances and Circadian Sleep Desynchronization in Autism Spectrum Disorder: Toward an Integrative Model of a Self-Reinforcing Loop. Front Psychiatry. 2019;10:366. Published 2019 Jun 6. doi:10.3389/fpsyt.2019.00366
Barkley R. A. (1997). Behavioral inhibition, sustained attention, and executive functions: constructing a unifying theory of ADHD. Psychological bulletin, 121(1), 65–94. https://doi.org/10.1037/0033-2909.121.1.65
Barkley R. A. (2010). Differential diagnosis of adults with ADHD: the role of executive function and self-regulation. The Journal of clinical psychiatry, 71(7), e17. https://doi.org/10.4088/JCP.9066tx1c
Wehmeier, P. M., Schacht, A., & Barkley, R. A. (2010). Social and emotional impairment in children and adolescents with ADHD and the impact on quality of life. The Journal of adolescent health : official publication of the Society for Adolescent Medicine, 46(3), 209–217. https://doi.org/10.1016/j.jadohealth.2009.09.009
Barkley, R. A., & Fischer, M. (2019). Hyperactive Child Syndrome and Estimated Life Expectancy at Young Adult Follow-Up: The Role of ADHD Persistence and Other Potential Predictors. Journal of attention disorders, 23(9), 907–923. https://doi.org/10.1177/1087054718816164
Barkley, R. A., & Dawson, G. (2022). Higher Risk of Mortality for Individuals Diagnosed With Autism Spectrum Disorder or Attention-Deficit/Hyperactivity Disorder Demands a Public Health Prevention Strategy. JAMA pediatrics, 176(4), e216398. https://doi.org/10.1001/jamapediatrics.2021.6398
Bijlenga, D., Vollebregt, M. A., Kooij, J., & Arns, M. (2019). The role of the circadian system in the etiology and pathophysiology of ADHD: time to redefine ADHD?. Attention deficit and hyperactivity disorders, 11(1), 5–19. https://doi.org/10.1007/s12402-018-0271-z
Dalsgaard S. (2021). More Evidence Linking Autoimmune Diseases to Attention-Deficit/Hyperactivity Disorder. JAMA pediatrics, 175(3), e205502. https://doi.org/10.1001/jamapediatrics.2020.5502
Instanes, J. T., Klungsøyr, K., Halmøy, A., Fasmer, O. B., & Haavik, J. (2018). Adult ADHD and Comorbid Somatic Disease: A Systematic Literature Review. Journal of attention disorders, 22(3), 203–228. https://doi.org/10.1177/1087054716669589
Faraone, S. V., Banaschewski, T., Coghill, D., Zheng, Y., Biederman, J., Bellgrove, M. A., Newcorn, J. H., Gignac, M., Al Saud, N. M., Manor, I., Rohde, L. A., Yang, L., Cortese, S., Almagor, D., Stein, M. A., Albatti, T. H., Aljoudi, H. F., Alqahtani, M., Asherson, P., Atwoli, L., … Wang, Y. (2021). The World Federation of ADHD International Consensus Statement: 208 Evidence-based conclusions about the disorder. Neuroscience and biobehavioral reviews, 128, 789–818. https://doi.org/10.1016/j.neubiorev.2021.01.022
Franke, B., Michelini, G., Asherson, P., Banaschewski, T., Bilbow, A., Buitelaar, J. K., Cormand, B., Faraone, S. V., Ginsberg, Y., Haavik, J., Kuntsi, J., Larsson, H., Lesch, K. P., Ramos-Quiroga, J. A., Réthelyi, J. M., Ribases, M., & Reif, A. (2018). Live fast, die young? A review on the developmental trajectories of ADHD across the lifespan. European neuropsychopharmacology : the journal of the European College of Neuropsychopharmacology, 28(10), 1059–1088. https://doi.org/10.1016/j.euroneuro.2018.08.001
Kooij, J., Bijlenga, D., Salerno, L., Jaeschke, R., Bitter, I., Balázs, J., Thome, J., Dom, G., Kasper, S., Nunes Filipe, C., Stes, S., Mohr, P., Leppämäki, S., Casas, M., Bobes, J., Mccarthy, J. M., Richarte, V., Kjems Philipsen, A., Pehlivanidis, A., Niemela, A., … Asherson, P. (2019). Updated European Consensus Statement on diagnosis and treatment of adult ADHD. European psychiatry : the journal of the Association of European Psychiatrists, 56, 14–34. https://doi.org/10.1016/j.eurpsy.2018.11.001
Loram, G., Silk, T., Ling, M., Fuller-Tyszkiewicz, M., Hyde, C., McGillivray, J., & Sciberras, E. (2021). Associations between sleep, daytime sleepiness and functional outcomes in adolescents with ADHD. Sleep medicine, 87, 174–182. https://doi.org/10.1016/j.sleep.2021.08.021
Plana-Ripoll, O., Musliner, K. L., Dalsgaard, S., Momen, N. C., Weye, N., Christensen, M. K., Agerbo, E., Iburg, K. M., Laursen, T. M., Mortensen, P. B., Pedersen, C. B., Petersen, L. V., Santomauro, D. F., Vilhjálmsson, B. J., Whiteford, H. A., & McGrath, J. J. (2020). Nature and prevalence of combinations of mental disorders and their association with excess mortality in a population-based cohort study. World psychiatry : official journal of the World Psychiatric Association (WPA), 19(3), 339–349. https://doi.org/10.1002/wps.20802
Sibley M. H. (2021). Empirically-informed guidelines for first-time adult ADHD diagnosis. Journal of clinical and experimental neuropsychology, 43(4), 340–351. https://doi.org/10.1080/13803395.2021.1923665
Sun, S., Kuja-Halkola, R., Faraone, S. V., D’Onofrio, B. M., Dalsgaard, S., Chang, Z., & Larsson, H. (2019). Association of Psychiatric Comorbidity With the Risk of Premature Death Among Children and Adults With Attention-Deficit/Hyperactivity Disorder. JAMA psychiatry, 76(11), 1141–1149. https://doi.org/10.1001/jamapsychiatry.2019.1944
World Health Organization (2019). International Statistical Classification of Diseases and Related Health Problems (ICD – 11th ed.). https://icd.who.int/
World Health Organization (2001). International Classification of Functioning, Disability, and Health (ICF). https://icd.who.int/dev11/l-icf/en
This website uses cookies.
Tilføj din kommentar her - Feedback er altid velkomment!