ADHD: Rockere – bander og ADHD

Unge med ubehandlet ADHD der kommer fra svage sociale kår, er oplagte kandidater til et liv på kanten af samfundet. Jeg ser her på, hvorfor …

Det var en politipatrulje, der tilfældigvis befandt sig på Ringvej B3, lige i nærheden af Glostrup Hospital, der var først på stedet. Først til at lægge armen om de nysgerrige sygeplejersker, der kort efter dukkede op, først til at nærme sig den allerede næsten udbrændte bil og først til at dække Mickey Borgfjord Larsens sønderrevne overkrop over med et tæppe.

Underkroppen var sprængt væk, og overalt på parkeringspladsen blandede ligdele sig med forvredne rester fra den engang sorte Toyota Corolla.

Klokken var tyve minutter over ni, onsdag d. 17. september 2003.

Uddrag fra “Expect No Mercy” af Søren Baastrup og Lennart Elkjær, 2013

UPDATE – 4/08/2017: Hør Nedim’s radioprogram fra Radio24syv, hvor han taler med retsordfører, Trine Bramsen (S), om den nu eskalerede bandekonflikt, samt taler om konkrete forslag. Klart anbefalingsværdigt! Det er i øvrigt Nedim’s tatoverede hånd, der er på billedet til denne artikel, som er skrevet 02/07/2017 🙂

Fødekæden

I rocker -og bandeverdenen, er det et ‘must’ at skaffe nye, unge og villige aspiranter. Livet som medlem af en sådan gruppering er hårdt, stressende og fuld af farer, særligt for misbrug af stoffer, anabole steroider og alkohol. Derfor er det kutyme, at de ældre medlemmer rykker op i hierakiet og påtager sig de mere administrative opgaver. Målet er derfor, hele tiden at sikre sig, at der er en løbende overdragelse af opgaver og erfaringer, således at der ikke opstår huller som andre grupperinger så kan se sig fristet til at udfylde.

I Politiets rapport “Rocker og banderapport 2016”, skriver de følgende:

Undersøgelser fra Justitsministeriets Forskningskontor viser, at en række risikofaktorer relateret til skoleforhold, familiebaggrund, opvækstforhold og indgåelse i kriminelle fællesskaber, kendetegner personer, der er involveret i rocker- og bandegrupperinger. Det anbefales derfor at sætte fokus på disse faktorer i forebyggelsen af rekruttering til miljøerne.

Uddrag fra rapporten, “Rockere og banderapport 2016”, Politiet (2017)

I bogen “Bad Standing” fortæller eks-præsidenten fra “Outlaws” i Norge, og hvem der senere blev medlem af Bandidos i Danmark, danskeren Mick Sørensen, hvordan hans hovedfokus i forbindelse med at styrke det nye chapter af Outlaws i Jessheim, uden for Oslo,  var at tage rundt i biker miljøet for at rekruttere nye medlemmer, samt dernæst sørgede for at holde nogle fede fester for de nye medlemmer. Manglede der ‘damer’ til festen, sørgede Mick for at finde nogen der var klar til fest, på de lokale værtshuse og inviterede dem med til fest. Senere hen sørgede han for at der altid var et bordel i nærheden, hvis festen nu skulle gå lidt død i det.

I bøgerne “Exit Hells Angels”, “Kronvidnet” og “Guldfuglen”, beskrives ligeledes hvordan disse fremgangsmåder er klassiske hvervningsredskaber i rocker -og bandemiljøet.

I det, i vores ADHD-verden, famøse interview på Go’ Morgen på TV2, udtalte daværende Justitsminister, Søren Pind (V), d. 18. november 2015, om “unge mænd med ADHD” i et interview der handlede om det frygtelige terrorangreb i Paris, dagen før. Søren Pind udtalte:

Er det virkeligt så svært at forstå at hvis man er en yngre mand med en ADHD diagnose hvor ens mor ikke rigtig har styr på tingene, faren gennemtæsker en, at man render rundt uden at få passet sin skole, ikke lærer noget, og så i sidste ende så det eneste sted man møder struktur, det er i et bandemiljø hvor der er regler, penge, konkrete aktiviteter, vold og hvor man så bliver lokket ind i et krydsfelt hvor så religion spiller en rolle. Er det virkelig så svært for os at forstå at det er noget som har en attraktion på nogle bestemte mennesker og hvor vi så skal gå ind og bryde den mekanisme? Det synes jeg faktisk ikke, jeg synes der er nogle ting hvor vi bliver nød til at tænke os om istedet for bare at stemple folk som idioter, og det har der jo nok været en tendens til.

Søren Pind (V), i Go’ Morgen på TV2, 18. november 2015.

BTW: @SørenPind, jeg venter fortsat på din offentlige undskyldning, hvor du anerkender hvor helt ufattelig grov du var med disse udtalelser og hvor du, som både fungerende Justitsminister og tidligere Adjunkt i forfatningsret – udemærket – ved at du har begået en kriminel handling, ved at udtale dig offentligt, med grove generaliserende, stigmatiserende og fuldstændigt usaglige og ikke-faktuelle påstande, som det er blevet påvist af både videnskaben (ved Dr. Barkley personligt med sin kritik af dine udtalelser, samt fra den magtfulde amerikanske ADHD organisation, CHADD som fordømte disse udtalelser og støttede både Dr. Barkley, ADHD-foreningen og undertegnede). Er det virkeligt så svært at forstå, Søren Pind?

Bekymringssamtaler

At der er fokus på de unge, og særligt på de unge med ADHD (hvor størstedelen af de der vælger denne vej, ikke er i medicinsk behandling) fra både Justitsministeriet, politiet og rockere -og bandemiljøet, er der vist ingen tvivl om. I rapporten “Rockere og banderapport 2016” skriver politiet iøvrigt at de er begyndt at gennemføre de såkaldte “bekymringssamtaler” med udsatte unge fra belastede miljøer.

Politiet arbejder målrettet med at forebygge tiltrækning og rekruttering til rocker- og bandemiljøerne […],  Arbejdet foregår i tæt samarbejde med kommunale myndigheder og andre aktører og er i høj grad forankret i det lokale SSP-samarbejde […], Der blev i løbet af 2016 afholdt 42 bekymringssamtaler med unge, der var i risiko for at blive rekrutteret til en rock-er- eller bandegruppering.

Det lyder jo som en fremragende idé og jeg ville ønske at dette koncept blev udvidet til alle unge med ADHD, da alle har det samme behov for ekstra støtte for at kunne klare sig med de handicap de møder, når de står overfor samfundets normer og krav, særligt på uddannelses -og arbejdsmarkedet.

Kriminalitet

Det er velkendt at mellem 35-40% af de indsatte i danske fængsler, lider af ubehandlet ADHD. Det har flere udenlandske studier, både i Sverige og England fastslået for år tilbage. I 2016 kom der en såkaldt meta-analyse, altså en videnskabelig analyse der sammenholder forskningsresultater fra en lang række studier på dette område for ADHD i barndommen og den senere risiko for at barnet med ADHD udvikler sig til en voksen med ADHD, der begår kriminelle handlinger.

I deres konklusion skriver forskerne fra Ålborg Universitet følgende:

A total of 15,442 individuals with childhood ADHD from nine unique samples were included. Childhood ADHD was significantly associated with adolescent and adulthood arrests (RR: 2.2, 95% CI: 1.3-3.5), convictions (RR: 3.3, 95% CI: 2.1-5.2) and incarcerations (RR: 2.9, 95% CI: 1.9-4.3). Individuals with ADHD had a younger age at onset of antisocial involvement and an increased risk of criminal recidivism. The most frequently committed criminal offenses were theft, assault, drug- and weapon-related crimes. Early antisocial behavior problems, childhood maltreatment, sex, and IQ were identified as potentially relevant predictors for antisocial outcomes. The findings support a substantial long-term risk associated with ADHD for later antisocial involvement. Early intensive and specifically targeted multimodal intervention including psychosocial, and pharmacological treatment is warranted to alter these negative long-term developmental trajectories.

Kilde: “A meta-analysis and systematic review of the risks associated with childhood attention-deficit hyperactivity disorder on long-term outcome of arrests, convictions, and incarcerations.” (Mohr-Jensen C et al.), 2016 – https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/27390061

Forskerne skriver at unge med ADHD har en stærkt forhøjet risiko for at komme ud i kriminalitet og at de samtidigt i højere grad bliver arresteret, dømt, fængslet og begår gentagne kriminelle handlinger. Risikoen ligger på mellem 2 og 3 gange den risiko som man ser i befolkningen generelt.

I analysen konkluderer forskerne, at vejen frem er de såkaldte “psykosociale og farmakologiske” tiltag, er det som giver den bedste mulighed for at sikre at en ung med ADHD ikke kommer ud i en usund livsstil og bliver tiltrukket af det kriminelle miljø. Det er et faktum at børn med ubehandlet ADHD i barndommen, allerede ved 3. klassetrin INGEN venner har (for 76% vedkommende) fordi den manglende impuls -og selvkontrol simpelthen har skabt så store sociale konsekvenser at de andre børn (og deres forældre) har trukket sig helt væk og dermed isoleret denne gruppe af børn.

Tidlig behandling

Lægger man alle disse informationer sammen, så tegner der sig et klart og tydeligt billede af hvad problemerne for unge med ADHD er. De kommer fra en familie der oftest har store sociale vanskeligheder med fattigdom, vold og misbrug, går i en skole hvor de er udenfor og hvor hele 33% aldrig når til at få Folkeskolens Afgangsbevis og derfor begynder på deres tidlige voksenliv, uden nogen uddannelse, venner eller stabil familierelation.

De har intet arbejde og derfor ingen penge. De havner på endeløse uafsluttede uddannelsesforløb (for at få SU) og når de passerer 25 år, så ryger de på kontanthjælp og i endeløse ressourceforløb, der heller ikke fører til noget. De har typisk oparbejdet et seriøst misbrug af stoffer og/eller alkohol som koster mere end hvad en kontanthjælp kan understøtte.

Derfor er de nødsaget til at lære at “lave penge” via kriminalitet. Her er rockere – og bandemiljøet en glimrende læreplads. Her er sammenhold, kammeratskab, imødekommenhed og ‘højt til loftet’ i forhold til sociale kompetencer. Derudover findes der flere personer med en kriminel baggrund i disse miljøer, så de unge kommer hurtigt i lære som “hang-arounds” og arbejder sig gradvist op i fødekæden til “prospects” og nogle ender endda med at blive fuldgyldige medlemmer af en gruppering.

Som Bandidos-medlemmet, Lennart Elkjær skriver i sin bog, “Expect No Mercy”:

I forbindelse med nogle undersøgelser, havde lægerne i øvrigt fundet ud af, at mine raserianfald blandt andet skyldtes, at jeg havde ADHD, eller DAMP, som det hed førhen.

Det var derfor, jeg altid havde haft svært ved at koncentrere mig, og det var derfor, jeg ikke havde haft ret meget tålmodighed.og ind imellem bare havde gjort ting, uden at tænke ret meget over dem først, sagde lægerne. Det var egentlig meget rart at få at vide. Pludselig var det som om jeg, med mange års forsinkelse, forstod, hvorfor jeg havde opfattet tiden i Grantofteskolen så forskelligt fra alle andre. Og hvorfor jeg passede så godt ind i klubben. Og hvorfor jeg bare sådan lige kunne slå Mickey ihjel, måske.

Måske.

Jeg er i øvrigt også holdt op med at tage steroider nu, og sammen med ADHD-medicinen har det gjort mig mere rolig. Jeg kunne såmænd godt skaffe steroider herinde også, for man kan sgu skaffe alt, men det skidt skal jeg ikke i gang med igen.

Der er ikke plads til Hank herinde. I ved, ham, der går amok og slår folk ned uden grund.

“Hank” er en reference til den del af Lennart’s personlighed der tager over når hans impuls -og selvkontrol slå fra og er et nickname som hentyder til filmen ‘Me, Myself & Irene’. Jim Carrey spillede hovedrollen som en fyr med personlighedsspaltning, der halvdelen af tiden var sød og rar, halvdelen af tiden var aggressiv og hidsig. Den rare del af ham hed Charlie. Den ikke så rare hed Hank.

Jeg synes at Lennart er inde på noget helt rigtigt og ganske velkendt for vi der lever med ADHD. Vi er søde, rare og hjælpsomme langt det meste af tiden, men indimellem så havner vi i en blindgyde hvor ret og uret bliver blandet sammen og alt bliver en gråzone.

Det kan vi ikke håndtere, for I vores verden er alt enten sort eller hvidt, godt eller ondt, rigtigt eller forkert. Vi mangler simpelthen de forbindelser i mellem forskellige dele af hjernen, der gør at man kan se tingene i farven grå. Vores følelser tager 100% over og vores indre “Hank” kommer til overfladen og vi reagerer prompte, verbalt eller non-verbalt.

Personligt har jeg engang siddet til et stormøde med min dengang, højtbetalte konsulentgruppe, hvor vores chef fortalte om det opkommende seminar, hvor vi skulle overnatte på et lækkert hotel og være der i nogle dage. Han fortalte at han arrangeret at vi kunne lave bål ned på stranden, drikke rødvin og spille guitar. Uden så meget at tænke mig om et sekund, røg min hånd i vejret og jeg proklamerede højlydt “Dét der lort, det gider jeg sgu ikke deltage i, det siger mig ikke en skid!”. Der blev helt stille i lokalet og min chef blev kobberrød i hovedet af ophidselse. På vejen hjem fra mødet, modtog jeg et mobilopkald fra min chef, hvor han i utvetydige vendninger, gjorde mig klart, at dén adfærd var ikke acceptabel, når man var ansat som udkørende konsulent til 50.000 kr om måneden. Jeg kunne jo kun give ham ret … men jeg mente 100% hvad jeg sagde 🙂

Pointen her er, at der er ting som selv ikke den bedste psykolog eller pædagog kan gøre en pind ved, og det er vores fysiske udviklingsforstyrrelse som gør at vores hjerne ikke har de forbindelser som kræves, for at få kontrol over ens impuls – og selvkontrol. Det er der hvor medicin kommer ind i billedet. ADHD medicin skaber, kunstigt og midlertidigt, de nødvendige forbindelser der så igen gør at vi kan styre vores impulser, følelser og temperament. Men kun sålænge medicin har sin virkning i kroppen og når den forsvinder, så er ‘Hank’ tilbage …

For at opsummerer, vil jeg her beskrive hvad vi gør i dag og hvad vi bør gøre i fremtiden, for at bryde denne onde cirkel.

I dag:

I dag bruger vi vores ressourcer på dels forebyggende arbejde i skolen, hos politiet og i kommunernes sociale forvaltninger. Der findes ca. 180.000 personer med ADHD i alderen 16-66 år, hvoraf blot 30.000 får ADHD medicin og blot 1% modtager nogen form for psykosocial terapi. Det koster svimlende summer at holde dette system kørende, ikke blot i offentlige ydelser, men også i de offentlige systemer iøvrigt, da personer med ADHD ofte bliver gift hurtigt og skilt hurtigt, oftest med børn i disse forhold.

De selvmedicinerer sig med stoffer og alkohol og mere end 20% af alle voksne med ADHD har et misbrug, for heroin-misbrugeres vedkommende, udgør personer med ADHD mere end 50%. Som tidligere nævnt, er 35-40% af de indsatte i fængslerne der på grund af deres utøjlede ADHD med tilhørende vold og anden kriminalitet. Der er f.eks. 12 gange større risiko for at blive dømt for personfarlig kriminalitet når man har ADHD og hele 33% af de unge mænd havde fået et barn – i kontrolgruppen var det 3% og listen fortsætter med at mere end 66% ikke har et arbejde og at de resterende der har et job, har en gennemsnitslig årlig lønindkomst, for voksne som først blev diagnosticeret med ADHD som voksne, der er 114.000 kr. lavere end befolkningen bredt set.

Nåh ja, så må vi ikke glemme at voksne som først blev diagnosticeret med ADHD som voksne, har en overdødelighed på 50%, set i forhold til befolkningen generelt. Årsagen skal findes i ulykker, livsstilssygdomme, misbrug og ikke mindst … selvmord! Dette skyldes at 80% af de der har ADHD også har mindst en tillægsdiagnose, typisk angst eller depression, og hele 55% har ADHD og tillægsdiagnoserne angst OG depression. Der er klassisk at når man når 40 års alderen, enten har udviklet angst, depression eller misbrug, såfremt man ikke har fået medicinsk behandling i barndommen.

Se her hvad Dr. Barkley (redaktøren på Speciallægehåndbogen for ADHD, samt verdensanerkendt forsker på ADHD området gennem 40 år) sig om vi der først er blevet “opdaget” som voksne:

Derudover har medierne, sundhedsprofessionelle, visse politikere og ikke mindst forældregrupper til børn med ADHD (og deres nationale forening) haft en tendens til at være stærke opponenter mod medicinering af børn med ADHD medicin. Først var det pga. af at den indeholdte amfetamin, som man ikke kunne forlige sig med at give til børn. Dernæst var det bivirkningerne der var det store problem og da dette er blevet afvist af have alvorlige og langvarige konsekvenser, har man nu kastet sig over forældre der vælger at give deres barn med ADHD medicin og kalder dem for “dovne, dårlige forældre”.

I perioden 2009-2013 lykkedes det at få overbevist Region Hovedstadens Psykiatriudvalg om at “ADHD medicinering af børn med ADHD var kørt helt af sporet og var ude af kontrol. Bannerfører for denne udtalelse, kom fra en ledende børnepsykiater der havde lavet et oplæg til udvalget, hvori hun viste den kraftigt stigende tendens for medicinering af børn, siden 2000.

Det hun imidlertid ikke lagde særlig vægt på i sin fremlægning var, at denne eksplosive vækst rent faktisk var og er, helt normal, når man introducerer en ny diagnose, såsom ADHD var blevet det i slutning af 90’erne og dermed afløste den gamle DAMP diagnose. Samtidigt var vi i Danmark endeligt blevet færdige med at indføre WHO’s nye diagnosesystem, ICD-10, som klart udvidede rammerne for selve diagnosen, men også anbefalede at man begyndte at medicinere bør, fra 6 år og opefter.

Resultatet er nu blevet, at i den seneste 10 års periode har sket en komplet opbremsning af nye børn der kommer på ADHD medicin og rent faktisk har set en negativ udvikling i alderen 16-19 år, hvor antallet af nye patienter er faldet fra 2.246 nye i 2010 til blot 36 nye i 2016, en vanvittig udvikling, set i lyset af vores nærværende diskussion om unge og bandemiljøer, kriminalitet og misbrug.

Vi ser samtidigt at det er de 40-44 årige som har den absolut største stigning i medicinering med ADHD medicin, hvilket skyldes at vi er mange der efter at have kæmpet i 30-40 år med uopdaget og ubehandlet ADHD, ender med at udvikle en depression, angst og/eller et misbrug, simpelthen fordi vi er brugt op, udmattede af at leve et liv i overhalingsbanen og med konstant dårlig samvittighed overfor os selv og alle andre, da vi gang på gang får rodet os ud i noget hvor vi ikke kan bunde, samt har fået nedbrudt vores egen selvtillid og selvværd i processen.

Når medierne og selv den fungerende Justitsminister så går ud med groft diskriminerende, stigmatiserende og direkte ulovlige, generaliserende udtalelse om personer med ADHD (der iøvrigt strider imod såvel Grundloven som FN’s Menneskerettigheder), så bliver det til en sprængfarlig cocktail, så enten ender i vrede og reaktion eller afmagt og apati.

I morgen

Så hvordan ændrer vi så hele denne negative spiral og får vendt skuden om? Her kommer mit forslag:

Vi ved fra videnskabelige studier, at kombinationen mellem medicin og terapi, er den eneste langsigtede løsning for personer med ADHD. Vi ved at medicinering giver en væsentlig højere sandsynlighed for at børnene får både flere venner, færre ulykker og dødsfald, samt bedre akademiske evner. Det betyder igen at unge med ADHD vælger at følge deres kammerater videre til Gymnasie og Universitet, samt har så meget kontrol over deres symptomer og de handicap de medfører, at de rent faktisk klarer sig på niveau med deres jævnaldrende.

Vi ved også, at mange med ADHD vælger at blive selvstændige for at undgå at skulle være underlagt de sociale spilleregler som en ansættelse normalt medfører. Som selvstændige kan de arbejde som de vil og med korrekt medicinering og terapi, vil de være i stand til at klare sig endnu bedre, det er der talrige eksempler på.

I Danmark kan man ikke blive ansat ved hverken militæret, politiet eller i redningstjenesten, hvis man har ADHD og får medicin. Hvis man derimod skjuler sin diagnose og ikke tager medicin, så er man velkommen, præcis som med “Don’t Ask – Don’t Tell” som vi kender fra USA omkring homoseksuelle i det amerikanske militær.

Til gengæld er man i USA gudskelov nået så langt i sin udvikling på ADHD området (som er mindst 10 år forud for Danmark), at man i stor stil ansætter personer med ADHD i alle former for job, hvor mod, energi og udholdenhed er et must. Blandt de største aftagere af voksne, medicinerede, personer med ADHD, er US Marines, Politiet og ikke mindst i Fire/Rescue, samt på traumecentrene på hospitalerne, hvor det har vist sig at personer med ADHD er i stand til at bevare roen, i højere grad end gennemsnittet. Men det har taget lang tid.

Jeg kan godt blive lidt bitter, når jeg læser om Det Nationale Exitprogram hvor der stilles alle former for hjælp, både psykologisk, praktisk og økonomisk, til rådighed for de personer der gerne vil forlade rocker -og bandemiljøet. Her tilbydes de alle de ydelser som er dem jeg efterspørger til de unge med ADHD.

Det er da paradoksalt, at vi venter med at lave en målrettet indsats til EFTER de unge har været igennem hele møllen med vold, kriminalitet, fængsling og misbrug, fremfor at lægge indsatsen i barn -og ungdoms årene, hvor vi har mulighed for massivt at bremse “fødekæden” til miljøet og ovenikøbet skabe positive samfundsborgere, med gode uddannelser og gode job (der betaler god SKAT).

@MaiMercado – Ministeren for området, har netop fremsat et forslag til initiativer for at få gen-aktivereet de omkring 75.000-100.000 voksne der befinder sig på offentlig forsørgelse, grundet psykiske lidelser, og hvor de (mig selv inklusiv) er tvunget ud i årelange og udsigtsløse ressourceforløb, ene og alene for at fastholde os på den lavest mulige ydelse, kontanthjælp, og fornægte os førtidspension i stor stil siden reformen i 2013, alene for at spare penge på de sociale udgifter.

I dag bruger vi, ifølge Mai Mercado, ca. 30 mill. på personer med psykiske lidelser, men det tal er efter mine egne beregninger på de samme rådata fra Danmarks Statistik, alt for snævre i deres betragtning, idet man kune har medtaget de direkte omkostninger, hvorimod jeg har medregnet de indirekte også (f.eks. fængselsophold, skilsmisser, tabt skatteindtægt osv.). Efter mine beregninger kan disse 30 mill. ganske enkelt ganges med (mindst) 2, således at de reelle omkostninger ligger tættere på 60 mill. årligt.

Hvis vi vente ‘sparegrisen’ på hovedet og brugte pengene på forebyggende arbejde, terapi og medicinering i barn -og ungdom, fremfor at bruge dem på at ‘rydde op efter sig’, så ville vi med en investering på ca. 11 mill. årligt, kunne tilbyde gratis medicin og terapi, til alle 280.000 personer i Danmark der lider af ADHD, og dermed spare 30-40 mill. kr om året på passiv forsørgelse, øget livskvalitet, samt mindske både den negative sociale arv og de kriminelles “fiskedam” for nye medlemmer.

Og ved du hvad? Vi har siden 2012 haft en National ADHD Handleplan som er klar til implementering, men er skrinlagt af kommunerne, fordi staten ingen penge har sendt ud til dem, sammen med planen. Vi har al den viden vi har brug for og alle de værktøjer der skal bruges, men vi gør bare det samme i dag, som vi gjorde i går, hvilket jo er definition på vanvid …

Det er jo ikke raket-videnskab det her, det er sgu da logik for burhøns, så det er da bare at komme i gang ASAP, ikke sandt?

/ADDspeaker

[fblike]