ADHD medicin for begyndere

On 25. August 2017 by Peter 'ADDSpeaker' Vang

Der findes få emner der er så megen debat om, som ADHD medicin, særligt i forhold til børn. Desværre bygger den gængse viden på en lang række fordomme, myter og misforståelser som gør at man efterlades i vildrede om hvad der er fakta og hvad der er fiktion. Det råder jeg her bod på!

Som altid vil jeg foreslå at du lige tjekker Fakta om ADHD artiklen for de helt basale ting omkring ADHD, for jeg bruger nogle begreber i denne artikel, som jeg går ud fra at du ved. Ellers kan du med fordel læse den før du læser denne artikel.

Kilder:

Primære kilder til denne artikel er:

Lægemiddelhåndbogen
Midler mod ADHD, 2017

National Institute of Mental Health
Behavioral inhibition, sustained attention, and executive functions: constructing a unifying theory of ADHD.
by Dr. Russell A. Barkley, Ph.D., 1997

Unified Theory of ADHD
ADHD and the Nature of Self-Control
by Dr. Russell A. Barkley, Ph.D., 1997

ADHD Speciallægehåndbogen
Attention-Deficit Hyperactivity Disorder Fourth Edition A Handbook for Diagnosis
by Dr. Russell A. Barkley, Ph.D., 2015

Frontiers in Behavioural Neuroscience

Top-Down Dysregulation—From ADHD to Emotional Instability

by Petrovic & Castellanos, 2016

American Medical Association

DOPAMINE REWARD PATHWAY IN ADHD

Swanson et al. 2009

Hvad er ADHD medicin?

ADHD medicin er en særlig type af medicin, der trods deres forskellighed i navn og indholdsstof, for 70%’s vedkommende fungere i de samme centre i hjernen. De resterende 30% er der hvor de er forskellige, har forskellige styrker og svagheder, samt er årsagen til at mange rent faktisk har godt af at få en blanding mellem to forskellige typer af ADHD medicin, for samme symptombillede.

ADHD medicin er for personer med ADHD, særligt børn, hvad Insulin er for en diabetiker

Diabetes er en fysisk, kronisk og kompleks lidelse, der gør at kroppen ikke producerer nok af et hormon der hedder Insulin. Derfor skal man som diabetiker injicere sig flere gange dagligt med Insulin, for at hjælpe kroppen med at nedbryde den glukose som jo er en vigtig del af vores metabolisme, der ellers ville hobe sig op i kroppen og give svære symptomer, såsom træthed, sløvhed, tørst og faktisk mange af de samme kognitive problemer, som vi oplever ved ADHD, når vi ser på ting som koncentration og fokus.

ADHD er en fysisk, kronisk og kompleks psykisk lidelse, der gør at hjernen er forsinket i sin udvikling, rent fysisk, set i forhold til jævnaldrende. Dette medfører at et barn med medicinsk ubehandlet ADHD, rent faktisk har en ‘modenhedsalder’ der ligger 30% under hvad man kan forvente på det pågældende alderstrin.

I praksis betyder det, at man skal trække 30% fra barnets fysiske, kronologiske alder, f.eks. 10 år, for at finde deres ADHD-mæssige ‘modenhedsalder’, hvilket vil sige at barnet rent faktisk har en modenhedsalder på 7 år, på væsentlige områder, især på impuls -og selvkontrol, konsekvensforståelse, sanser og følelser, samt ofte også på selve indlæringssystemet.

ADHD medicin fjerner, stort set, denne 30% forskel og er dermed et af de bedste lægemidler, af alle, til at behandle en lidelse, sikkert og effektivt!

ADHD er hjernens diabetes. og ligesom diabetes kræver insulin, flere gange dagligt, så kræver ADHD og sin medicin, amfetamin, flere gange dagligt. Forskellen er ens!

I en hjerne med ADHD, er der et kronisk lavt niveau af et stof (eller rettere neurotransmitter, men vi kalder det bare et stof her for at gøre det lettere), der hedder dopamin. Dopamin er hjernens belønningsstof, som er ur-gammelt og er en stor medvirkende årsag til at vi i dag har overlevet som menneskerace, igennem alle de mange generationer som vi har, indtil i dag.

Dopamin produceres naturligt i hjernen, og sendes så rundt i kroppen, når ‘nogen’ gør noget godt, f.eks. når du spiser noget, bevæger dig, går på toilettet, og ikke mindst – dyrker sex. Men dopamin har også det ansvar at få os i gang med at overhovedet at gøre noget, lave noget, som en slags kickstarter på at vi kommer i gang med dén opvask, vasketøjet, støvsugning, regningerne, lektierne, madlavningen, indkøb osv osv osv. Dopamin er en slags kemisk Gold Star system hvor man bliver kemisk belønnet for at gøre noget, som kroppen mener er godt for den.

Da dopamin niveauet hos personer der er født med ADHD udviklingsforstyrrelse er kronisk lavt, lad os sige 25% af normalen (for eksemplets skyld), så har personer med ADHD i særdeleshed svært ved at ‘få lettet røven og komme i gang’.

Dette skyldes ikke, som man har beskyldt personer med ADHD for i årevis, dovenskab … men derimod at vores krop, rent fysisk, ikke er med på at give os lidt hjælp med at komme i gang. Dopamin er derfor en meget central del af både vores fysiske, men også sociale liv, da det påvirker vores adfærd i allerhøjeste grad.

Når man er født med ADHD, så har man som sagt et lavt niveau af dopamin, og derfor har vi brug for at få et ‘kosttilskud’ i form af noget der kan øge produktionen af dopamin og hjælpe os med at komme i gang med at leve mere produktivt. Det er her stoffet amfetamin kommer ind i billedet. Amfetamin er et stof der virker på den del af hjernen der står for produktionen og forbruget af dopamin. Når hjernen får tilført amfetamin, så sætter det produktionen af dopamin op.

Det har den effekt på mennesker uden ADHD, at de oplever en euforiserende virkning, altså bliver høje eller skæve af amfetamin. Det gør de, fordi deres naturlige dopamin niveau jo allerede er på omkring 100% af normal niveauet og dermed kommer op over 100% og derfor oplever denne ‘narkotika’ effekt.

Det gør amfetamin ikke, i en hjerne med ADHD. Husk på at en hjerne med ADHD kommer fra et kronisk lavt niveau, 25%, og når der så bliver tilført ADHD medicin med amfetamin, så hæves produktionen af dopamin i ADHD hjernen og man kommer måske op i nærheden af 80-90% af normalt-iniveauet, men aldrig over 100%.

Derfor virker ADHD medicin IKKE euforiserende på en hjerne med ADHD, og derfor har det ingen ‘narko’ effekt på en hjerne med ADHD, og i særdeleshed ikke på børn, der jo hverken ryger, drikker kaffe eller dyrker sex, og derfor ikke får dopamin ind i ‘knoppen’ af andre veje, end via medicin.

Så helt kort: ADHD medicin er IKKE euforiserende i en hjerne med ADHD! Så du giver IKKE dit barn/barnebarn eller mor/far/bedsteforældre NARKO når de får ADHD medicin. De får bare deres ‘insulin’ til deres ‘diabetes’, præcis som hvis man havde haft sukkersyge. Det må selv den hårdeste medicinfornægter da i det mindste kunne anerkende …

 

 

Hvordan virker ADHD medicin?

For at forstå hvordan de forskellige medikamenter virker i vores hjerne, er vi nød til at forstå lidt om vores hjerne.

Det Limbiske System:
Det limbiske system er der hvor vores impuls -og selvkontrol bor, der hvor vores følelser bor, der hvor vores hukommelse styres fra og der hvor vores urgamle instinktive adfærd (Frys, Flygt eller Kæmp) bor.

Det Præfrontale Cortex:
Det præfrontale cortex medvirker til planlægning af sammensat erkendelse, udtrykkelse af personlighed, beslutningstagning samt tilpasning af social adfærd. Det er også i dette område, at samordning af tanker og handlinger i overensstemmelse med den indre målsætning foregår.

 

De Eksekutive Funktioner:

De generelle eksekutive funktioner synes at bestå i en kraft til skjult at sanse for sig selv (nonverbal arbejdshukommelse), skjult tale (verbal arbejdshukommelse), skjult følen og motivering af sig selv samt skjult eksperimentering med egen adfærd (reorganisering). Jeg har forsøgt at vise, at disse funktioner deler en fælles oprindelse og har et fælles formål. De har deres oprindelse i offentlige adfærdsformer, som bliver vendt mod personen selv og derpå bliver private eller skjulte i form – dvs. at visse adfærdsformer internaliseres under udviklingen og dermed muliggør selvregulering i forhold til tid, så adfærden kan rettes mod en forventet fremtid. De eksekutive funktioner indebærer et skift i adfærdskontrol fra eksternt til internt repræsenteret information, fra kontrol ved hjælp af den umiddelbare kontekst og det øjeblikkelige nu, til kontrol ved hjælp af langsigtede kontekster og de konsekvenser, de rummer. Denne internt styrede og motiverede adfærd organiserer adfærden i tid og retter den mod fremtiden for at sikre det størst mulige langsigtede udbytte for personen. Deri består dens endelige psykologiske værdi.

Når man er født med ADHD som jo ikke er en opmærksomhedsforstyrrelse, men en udviklingsforstyrrelse, rent fysisk i hjernen, så er det i samspillet mellem disse deler af hjernen (og deres funktioner) at symptomerne på det vi beskriver som ADHD, opstår.

ADHD er i bund og grund en lidelse der er forårsaget af at flere forskellige systemer i hjernen, ikke udvikles som forventet, rent kronologisk og aldersmæssigt, samt at den kommunikation der er imellem disse dele af hjernen, ikke er god nok, hvilket skyldes den mangel på dopamin som jeg har beskrevet tidligere, samt på nogle andre stoffer kaldet noradrenalin og serotonin. Det betyder at vi ser en hyperaktiv/impulsiv og uopmærksom adfærd, hvor manglende evne til selvmotivation, regulering af egne følelser, styring af impuls -og selvkontrol (temperament, handlinger, tale, kropssprog) ikke fungerer som normalt set hos jævnaldrende.

ADHD medicin er således ikke helbredende, men blot symptombehandlende og dens virkning forsvinder i takt med at medicinens virkning forsvinder. Når stoffet er ude af kroppen, så er symptomerne (og dermed den psykiske funktionsnedsættelse, handicappet) også tilbage.

 

Medicinens forskellige virkninger

ADHD medicin virker enten som et såkaldt Centralstimulerende medikament, hvilket betyder at det påvirker det centrale nervesystem, og dermed også hjernen. Disse kaldes som gruppe for ‘Stimulanter’.

Disse stimulanter virker primært ved at regulere på de systemer som styrer vores adfærd, følelser, hukommelse og ikke mindst impuls -og selvkontrol. De centralstimulerende medikamenter indeholder en mindre portion af stoffet amfetamin, samt andre virknigsstoffer.

Der findes også to andre typer, Atomoxetin og Guanfacin som ikke er centralstimulerende medikamenter, men som virker andre steder i hjernen, f.eks. i det Limbiske System og i Det Præfrontale Cortex, og udover de også dækker de samme ting som stimulanterne, så er de særligt effektive på at regulere på sanseindtryk, følelser og de Eksekutive Funktioner.

Dette gøres ved at påvirke visse dele af hjernen, på en lidt mere ‘avanceret måde’ som dermed giver en bedre kontrol af evnen til at ‘stoppe, tænke og så handle’.

Atomoxetin og Guanfacin indeholder IKKE amfetamin og påvirker dermed hjernens funktioner via nogle andre ‘kanaler’ end blot via dopamin regulerering.

Helt overordnet betyder det altså at alle 5 midler virker på de symptomer vi ser hos en hjerne med ADHD, hvoraf 70% er de samme dele af hjernen, men hvor de sidste 30% er forskellige, fra medikament til medikament.

Derfor viser seneste forskning også, at ved at blande en stimulant og en ikke-stimulant, f.eks. Lisdexamfetamin og Guanfacin, så opnår man en bedre helhedsdækning af alle de forskellige symptomer på ADHD, ikke blot på enten de rent fysiske symptomer, hyperaktivitet, men også på deres mere psykiske symptomer, impulsivitet og uopmærksomhed.

 

Hvilke typer ADHD medicin findes der?

ADHD medicin virker ved at man indtager en pille, tablet eller drikker en væske, der indeholder et af 5 forskellige indholdsstoffer;

1. Metylphenidat

2. Atomoxetin

3. Dexamfetamin

4. Lisdexamfetamin

5. Guanfacin

Disse 5 stoffer er de som er godkendt i EU og dermed også i DK. Det kaldes som en gruppe for ADHD medicin. Du kan se den fulde beskrivelse af alt omkring ADHD medicin på ADHD Midler på Pro Medicin.

Jeg har ovenstående forklaret hvordan de 70% fungerer, så jeg vil nu beskrive hvad de resterende 30% så medfører.

METYLPHENIDAT

Metylphenidat er en stimulant. Den virker dermed på de fleste af de symptomer på ADHD som er de mere synlige, primært på impuls -og selvkontrol, koncentration, fokus, opmærksomhed og hyperaktiv adfærd. Metylphenidat er det mildeste ADHD medicin der findes på markedet, og anvendes derfor som det såkaldte ‘førstevalg’ i God Praksis for behandling af ADHD, hos både børn og voksne, jvf. National Klinisk Retningslinje for udredning og behandling af ADHD fra Sundhedsstyrelsen.

De præparater som indeholder Metylphenidat hedder:

  • Ritalin
  • Concerta
  • Conmet
  • Equasym Depot
  • Medanef
  • Medicebran
  • Medikinet
  • Motiron
  • Samt en længere række af kopipræparater

 

DEXAMFETAMIN

Dexamfetamin er en stimulant. Den virker dermed på de fleste af de symptomer på ADHD som er de mere synlige, primært på impuls -og selvkontrol, koncentration, fokus, opmærksomhed og hyperaktiv adfærd. Til forskel fra Metylphenidat så er Dexamfetamin dobbelt så potent som Metylphenidat og virker derfor bedre hvis man har middel til svær grad af ADHD.

Det præparat som indeholder Dexamfetamin hedder:

  • Attentin

 

LISDEXAMFETAMIN

Lisdexamfetamin er en stimulant. Den virker dermed på de fleste af de symptomer på ADHD som er de mere synlige, primært på impuls -og selvkontrol, koncentration, fokus, opmærksomhed og hyperaktiv adfærd.

Til forskel fra Dexamfetamin så er Lisdexamfetamin et såkaldt ‘prodrug’ hvilket betyder at det først bliver til Dexamfetamin, når man har slugt pillen og det kommer ned i mavetarmsystemet, hvilket gør at det kan anvendes til personer med nuværende eller tidligere misbrug, uden misbrugspotentiale.

Det præparat som indeholder Lisdexamfetamin hedder:

  • Elvanse
  • Aduvanz

 

ATOMOXETIN

Atomoxetin er en ikke-stimulant. Den virker dermed på de fleste af de symptomer på ADHD som er de mere synlige, primært på impuls -og selvkontrol, koncentration, fokus, opmærksomhed og hyperaktiv adfærd.

Til forskel fra Metylphenidat, Dexamfetamin og Lisdexamfetamin, så indeholder Atomoxetin ikke amfetamin, hvilket gør at det kan anvendes til personer med nuværende eller tidligere misbrug, uden misbrugspotentiale. Derudover behandler Atomoxetin også angst symptomer.

Det præparat der indeholder Atomoxetin hedder:

  • Straterra

 

 

GUANFACIN

Guanfacin har været anvendt i mange år til behandling af forhøjet blodtryk, men da man har set at det også har en positiv effekt på ADHD symptomer, så har man lavet det i en version som kan anvendes til behandling af ADHD.

Til forskel fra Metylphenidat, Dexamfetamin og Lisdexamfetamin, så indeholder Guanfacin ikke amfetamin, hvilket gør at det kan anvendes til personer med nuværende eller tidligere misbrug, uden misbrugspotentiale.

Derudover behandler Guanfacin også angst symptomer, OCD, Tics, Tourettes og (endnu uofficielt) også visse symptomer på autisme, primært de rituelle. Det præparat der indeholder Guanfacin hedder:

  • Intuniv

 

Bivirkninger

Et emne som altid kommer op ved brug af medicin, og i særdeleshed ved ADHD medicin specifikt, er bivirkninger. Der er bivirkninger ved brug af ADHD medicin og nogle af dem er ganske alvorlige, men for langt hovedparten af alle personer med ADHD, så er medicin et godt, sikkert og meget effektivt hjælpemiddel til at blive sine ADHD symptomer kvit.

Det virker med det samme, og det virker i en varierende periode, alt efter variant, men det helbreder ikke. Når virkningen forsvinder, så vender symptomerne tilbage.

I USA har man en database over forbrug af ADHD medicin og de erfaringer man har gjort sig i praksissektoren, der strækker sig 58 år tilbage. I Danmark og EU er man dog mere skeptiske og henviser udelukkende til de videnskabelige studier der er foretaget på ADHD medicin.

Kritikken i Danmark går oftest på at disse studier er af for kort varighed og at vi derfor ikke med sikkerhed kan sige noget om langtidsvirkningen af ADHD medicin, hvilket er helt korrekt, men de tager altså ikke hensyn til den store viden der er fra USA, som er af absolut videnskabelig kvalitet, da den stammer fra det amerikanske receptsystem, som er meget lig vores eget og i lige så høj grad under statslig kontrol.

Så det er en smagssag hvad man tror på, og det er for såvidt op til den enkelte at mene hvad de vil om Big Pharma, men helt faktuelt så er ADHD medicin både sikkert, effektivt og kan bruges af alle fra 4 år og opefter (i DK er grænsen 6 år).

Så burde den ged sgu være barberet, ikke?

/ADDspeaker