ADHD: Op imod 50% med misbrug lider af ikke-medicineret ADHD!

ADHD: Videnskabelige studier påviser, at medicinsk behandling i barndommen reducerer risikoen for senere misbrug med op imod 50%,

Indledning

Formålet med denne undersøgelse var at vurdere den langsigtede risiko for at udvikle SUD hos børn med ADHD sammenlignet med kontroller og at undersøge, om varigheden af medicinsk behandling med stimulerende medicin i barndommen forudsagde senere SUD og alkoholmisbrug i voksenalderen. (Dalsgaard et al., 2014)

ADHD – Fakta om SUD

• Mellem 5 – 50% af unge og voksne med SUD anslås at have ADHD.
• SUD var syv gange mere sandsynligt og alkoholmisbrug fem gange mere sandsynligt i tilfælde med ADHD end i kontroller.
• Den nærværende undersøgelse viste, at tidlig initiering af medicinsk behandling med stimulerende medicin i barndommen var forbundet med en reduceret risiko for senere SUD og alkoholmisbrug.
• Videnskabelige undersøgelser har påvist, at medicinsk behandling af ADHD med stimulerende medicin ikke er forbundet med udvikling af SUD.
• Videnskabelige undersøgelser har derimod påvist, at medicinsk behandling af børn med ADHD med stimulerende medicin, faktisk nedsatte risikoen for senere udvikling af SUD.
• Varighed af medicinsk behandling med stimulerende medicin i barndommen eller alder ved initiering af behandlingen var ikke forbundet med senere SUD. Ved opfølgningen i en alder af 22 år var der en beskyttende effekt på SUD (HR = 0,5/50%).
• Hos 140 børn med ADHD reducerede medicinsk behandling med stimulerende medicin i barndommen risikoen for SUD (HR = 0,27/27%) og cigaretrygning (HR = 0,28/28%), men ikke alkoholmisbrug i en alder af 16 år.

Highlights fra nærværende undersøgelse

• 208 børn med ADHD blev fulgt indtil en gennemsnitsalder på 31 år.
• ADHD i barndommen øgede risikoen for SUD i voksenalderen.
• Både piger og drenge med ADHD var i øget risiko.
• Tidlig initiering af medicinsk behandling med stimulerende medicin i barndommen reducerede risikoen for senere SUD.

Baggrundsinformation

Det er veldokumenteret, at børn med opmærksomhedsunderskud hyperaktivitetsforstyrrelse (ADHD) har øget risiko for at udvikle alkohol- og stofmisbrug (SUD) og brug af nikotin i ungdomsårene og voksenalderen. Dopamin menes at være neurotransmitteren hovedsageligt involveret i patofysiologien af ADHD, og methylphenidat har også dopamin transportør som sit hovedmål. Imaging undersøgelser tyder på, at hjernen kredsløb moduleret af dopamin er involveret i udviklingen af afhængighed. Der har været en betydelig stigning i receptpligtige satser for methylphenidat og andre lægemidler til patienter med ADHD i løbet af det sidste årti over hele verden. Der er en bekymring med hensyn til de mulige sammenhænge mellem ADHD og behandling med methylphenidat og risikoen for at udvikle SUD. Tidligere opfølgningsstudier, der undersøgte effekten af farmakologisk behandling, har imidlertid været begrænset af korte perioder med opfølgning og høje frafaldsrater. (Dalsgaard et al., 2014)

Udbredelse og relativ risiko for stofmisbrug

De estimerede relative risici og prævalensraterne er i overensstemmelse med de fleste tidligere undersøgelser, alle med kortere opfølgning. En undersøgelse af en klinisk prøve, der omfattede 85 drenge med ADHD, der ikke havde adfærdsproblemer i barndommen, viste, at 19% af probanderne og 7% af kontrollerne havde en SUD i en alder af 24 år og en øget risiko for ikke-alkohol SUD. En anden undersøgelse viste, at 102 tilfælde med ADHD havde dobbelt så stor risiko for nikotin, alkohol eller stofafhængighed ved 22 års-alderen. Ved få af de tidligere undersøgelser fandt msn ingen øget risiko for senere SUD eller alkoholmisbrug sammenlignet med kontroller. Vi fandt, at kvinder med ADHD havde større risiko for SUD end drenge med ADHD. Ingen tidligere undersøgelse har rapporteret om resultatet af SUD hos voksne kvinder med ADHD.  En opfølgende undersøgelse af kvinder med ADHD i ungdomsårene fandt en lignende øget risiko for SUD sammenlignet med mænd med ADHD; en anden fandt en lavere risiko for SUD hos kvinder sammenlignet med mænd. (Dalsgaard et al., 2014)

Forebyggende effekt ved medicinsk behandling i barndommen på senere stofmisbrug

En undersøgelse af medicinsk behandling med stimulerende medicin i barndommen påviste, at hverken forøgede eller formindskede risikoen for senere stofmisbrug i voksenalderen. En metaanalyse af seks undersøgelser fra 2003 konkluderede derimod, at medicinsk behandling med stimulerende medicin i barndommen beskyttede mod senere udvikling af SUD modsat en 50% forøget risiko hos ubehandlede personer. Tre opfølgende undersøgelser om emnet er offentliggjort siden metaanalysen, hvoraf to fandt en beskyttende effekt. Hovedvirkningen i begge undersøgelser kan imidlertid have været forårsaget af den høje forekomst af brug af nikotin, som var inkluderet i definitionen af enhver SUD. I en undersøgelse rapporterede unge med ADHD med god overholdelse af deres farmakologiske ADHD-behandling lavere forekomst af SUD og brug af nikotin og alkohol end en matchet kontrolgruppe af unge uden symptomer på ADHD. Få undersøgelser har undersøgt dette problem, man fandt lignende resultater. Vores konstatering af, at komorbid adfærdsforstyrrelse (ODD)hos børn med ADHD er stærkt forudsigende for senere SUD, er i overensstemmelse med en række tidligere undersøgelser. Kun én undersøgelse af ADHD viste, at risikoen for senere SUD blev forøget af komorbid adfærdsforstyrrelse (ODD). (Dalsgaard et al., 2014)

Konklusion

Både drenge og piger med ADHD har øget risiko for SUD i voksenalderen. Alder ved initiering af medicinsk behandling med stimulerende medicin i barndommen er positivt korrelateret med en reduceret risikofor SUD i voksenalderen, ved tidlig initiering. Varigheden af medicinsk behandling med stimulerende medicin i barndommen var ikke forbundet med senere SUD. Vores resultater om den prædiktive værdi [forudsigende resultat] af køn berettiger øget fokus på den øgede risiko for SUD hos kvinder med ADHD, sammenlignet med mænd med ADHD. (Dalsgaard et al., 2014)

Referencer

Dalsgaard, S., Mortensen, P. B., Frydenberg, M., & Thomsen, P. H. (2014). ADHD, stimulant treatment in childhood and subsequent substance abuse in adulthood — A naturalistic long-term follow-up study. Addictive Behaviors, 39(1), 325–328. https://doi.org/10.1016/j.addbeh.2013.09.002