ADHD: TikTok spreder misinformation om ADHD i stor stil

TikTok-videoer om ADHD er i overvejende grad vildledende, afslører ny undersøgelse. Mere end halvdelen af ​​de mest populære TikTok-videoer om ADHD indeholdt misinformation, og kun en femtedel blev anset for nyttige, ifølge forskere i et nyt studie.

TikTok-videoer om ADHD er i overvejende grad vildledende, afslører ny undersøgelse. Mere end halvdelen af ​​de mest populære TikTok-videoer om ADHD indeholdt misinformation, og kun en femtedel blev anset for nyttige, ifølge forskere i et nyt studie.

Resumé

Halvdelen af ​​de mest populære TikTok-videoer om ADHD (Attention Deficit Hyperactivity Disorder) er vildledende, ifølge en ny undersøgelse i The Canadian Journal of Psychiatry.

TikTok var den mest downloadede sociale medieapplikation i 2020 med mere end 1 milliard månedlige aktive brugere; indhold på #ADHD kan nu prale af tilsammen 10,6 milliarder visninger – op fra 2,4 milliarder visninger for 18 måneder siden.

Datagrundlaget

I studiet vurderede forskere de 100 mest populære TikTok-videoer om ADHD, som havde mere end 2,8 millioner visninger i alt og et gennemsnit på 31.000 delinger hver.

Kun 11 af de 100 bedste ADHD-videoer stammede fra godkendte sundhedsudbydere (Health Care Providers, HCP), og ingen blev uploadet af virksomheder, sundhedsorganisationer eller for-profit- og non-profit-organistationer.

Benchmarkkriterierne Patient Education Materials Assessment Tool for Audiovisual Materials (PEMAT-A/V) og Journal of American Medical Association (JAMA) blev brugt til at vurdere videoernes overordnede kvalitet, forståelighed og indvirkningsevne.

Misinformation om ADHD

Af de gennemgåede videoer blev:

  • 52% klassificeret som vildledende (manglende videnskabelig evidens)
  • 27% blev klassificeret som personlig erfaring (personlig eller anekdotisk oplevelse af ADHD-symptomer eller behandling)
  • 21% blev klassificeret som nyttige (indeholdende videnskabeligt korrekte oplysninger om ADHD vedrørende symptomer, diagnose eller behandlinger)
  • Personlige oplevelsesvideoer, der indeholdt vildledende udsagn, blev klassificeret som vildledende

Resultater

Undersøgelsen viste, at ikke-sundhedsudbydere uploadede de fleste af de unøjagtige videoer. Derudover udtalte forskerne, at “Ingen af ​​de vildledende videoer anbefalede seerne at opsøge en medicinsk, psykiatrisk eller psykologisk vurdering, før de tilskrev disse symptomer til ADHD,” viste deres undersøgelse.

Sundhedsudbydere (HCP) kan have uploadet flere nyttige videoer af høj kvalitet sammenlignet med ikke-sundhedsudbydere, men 27% af HCP-videoerne blev anset for at være vildledende.

Personlige oplevelsesvideoer havde det største engagement (dvs. visninger, likes og delinger) og fik den højeste PEMAT-A/V-forståelighedsscore (98 %), men havde lav indvirkningsevne.

Konklusion

Forskere fandt ud af, at de fleste TikTok-videoer om ADHD var meget forståelige af seerne (med over 90 % på PEMAT-A/V-forståelighedsscore), men havde lav handlingsevne.

“Dette tyder på, at seerne er mest tiltrukket af videoer lavet af personer med levet erfaring, og i mindre grad mod institutionelle eller HCP-skabte videoer,” sagde undersøgelsens forfattere, som advarede: “Forståelighedsresultatet afspejler ikke nøjagtighed, men blot at informationen præsenteres på en forståelig måde.

Således kan enkeltpersoner se videoer om ADHD på platformen, som er meget forståelige og alligevel vildledende. Dette blev set i vores kvalitative gennemgang af vildledende videoer, som ofte havde en forsimplet eller reduktionistisk forklaring på ADHD.”

Sociale medieplatforme som TikTok, hvor #ADHD er det syvende mest populære sundheds-hashtag, er nu en allestedsnærværende måde at dele medicinsk information på.

TikTok er dog den mindst undersøgte af de store sociale medieplatforme. Så vidt forskerne ved, er dette den første undersøgelse, der vurderer kvaliteten af ​​medicinsk information, der deles i TikTok-videoer om ADHD.

Eksempel på vildledende TikTok-videoer citeret af undersøgelsen:
(Det der er skrevet i parantes er ADDspeaker’s fortolkning)

  • Video, der beskriver “ADHD-lammelse” som et ADHD-symptom, hvor hjernen “fysisk ikke vil lade mig gøre noget” (hypoaktivitet pga dopamin-mangel) og “nogle gange er ADHD ikke forårsaget af noget specifikt” (at ADHD ingen biologisk årsag har)
  • Video, der siger, at personer med ADHD mangler “objektpermanens” (se nedenfor)
  • Video, der siger, at “angst-rystelser” (panikangst anfald), “tilfældig støjfremstilling” (verbal og nonverbal uønsket adfærd) og “at være konkurrencemenneske” (manglende evne til at vente på tur) er symptomer på ADHD.

Objektpermanens indebærer forståelse af, at genstande og mennesker stadig eksisterer, selvom du ikke kan se eller høre dem. Dette koncept blev opdaget af børnepsykolog Jean Piaget og er en vigtig milepæl i en babys hjerneudvikling.


ADDspeakers kommentar til emnet

Dagligt ser jeg utallige eksempler på misinformation, myter og bevidst vildledende information der deles via de sociale medier, men i dén grad også via mainstream-medierne, se bare min artikel om Henrik Day Poulsen’s debatindlæg i Ugeskrift for læger fra tidligere i denne måned.

Personligt har jeg siden jeg begyndte denne blok, primært anvendt information fra PubMed, den amerikanske database for peer-reviewed videnskabelige studier, samt information fra Sundheds- og Lægemiddelsstyrelsen, EMA, WHO, og FN.

Derudover har jeg været på heldig, at jeg siden 2015 har haft et (uofficielt) mentorskab med Dr. Russell A. Barkley, PhD, som har hjulpet mig med at forstå den videnskabelige evidens jeg har researchet, så jeg er sikker på, at den information jeg videregiver, både er korrekt forstået og korrekt formidlet, rent videnskabeligt.

Systematisk misinformation om ADHD fra Scientology

En anden og meget vigtig ting er, at det desværre er ganske få der ved, at den viden de spreder, rent faktisk stammer fra Scientology’s propoganda. Som eksempel så brugte Scientology mange ressourcer på, at bebrejde den amerikanske sundhedsstyrelse, FDA, fordi de havde godkendt en ny behandlingsform til behandling af ADHD, Transcranial direct current stimulation (tDCS)  hvor de skriver følgende:

Forældre Alarm: Kontroversiel ny behandling for ADHD: Citizens Commission on Human Rights (CCHR) organiserede et samfundsmøde i Scientology Kirken i Washington, D.C., for at advare forældre om FDA’s kontroversielle godkendelse af en el-zapping-enhed til børn 7-12 år diagnosticeret med Attention-Deficit/Hyperactivity Disorder (ADHD). En artikel på Australian Academy of Sciences hjemmeside siger: “Forskerne ved ikke præcist, hvordan eller hvorfor brugen af tDCS (transkraniel jævnstrømsstimulering) kan påvirke dig,” og påpeger, “visse grupper af mennesker anses også for at være højere risiko, bl.a. ældre, små børn, dem med humørsygdomme, epilepsi eller implantater, eller dem, der kommer sig efter slagtilfælde.” – ScientologyNews (Juni 2019)

Citizens Commission on Human Rights (CCHR) er Scientology’s propaganda organisation (der i Danmark kalder sig for Medborgernes Menneskerettigheds Kommission, MMK) der står bag deres systematiske misinformation om især ADHD) taler her om en ny behandlingsmetode, som forskere på UCLA i Los Angeles har brugt år på at udvikle, teste og få godkendt, kaldet Trigeminal Nerve Stimulation (eTNS).

Men hvad er det egentligt vi taler om her?

eTNS består af et apparat med et 9-volts batteri, hvortil der er tilknyttet nogle ledninger med nogle små patches (svarende til dem du får sat på hos lægen, når du får taget dit EKG), som man påsætter på tindingen, ved kindbenet og på kæbemusklen. Disse ledninger sender så en meget svag og helt ufarlig strøm-impuls gennem huden, der så stimulerer de nervebaner der kaldes for de Trigeminusnerven.

Trigeminusnerven

Stimuleringen af denne nerve aktiverer subkortikale kerner, såsom locus coeruleus og kernen i solitærkanalen, og derfra forplanter aktiveringen sig til cortex. Selvom der er behov for mere forskning, konkluderer forskere, at denne stimulering af trigemisnusnerven øger niveauet af neurotransmitterne Noradrenalin (NE) og gamma-aminobutyric acid (GABA), samt påvirker NE- og GABA-relaterede kognitive funktioners præstationsevne.

Sagt på forståeligt dansk, så virker eTNS ved at stimulere nogle nervebaner, der så øger produktionen af Noradrenalin (præcis som ADHD-medicinen Intuniv og Strattera gør det, biokemisk), hvilket har den effekt, at hvis barnet sover med eTNS tilkoblet om natten, så vil deres krop have et overskud af Noradrenalin når det vågner. Da ADHD medfører, at man ikke naturlig producere nok Noradrenalin, så har denne behandling en positiv effekt på barnets ADHD-symptomer (særligt i forhold til hæmningskontrol), viser studier og derfor er eTNS blevet godkendt af FDA.

Husk ALTID kilde kritikken!

Min pointe er, at KILDE-KRITIK er absolut nødvendigt i forhold til al information om ADHD, da der findes mere misinformation og propaganda om ADHD på de sociale medier (og nettet generelt) end der findes faktuel, evidensbaseret information.

Så tjek altid kilden til den information om ADHD du støder på, medmindre du ikke har noget imod at medvirke til, at folk som Scientology får held med at påvirke samfundsdebatten negativt, og dermed reducere behandlingsmulighederne for børn med ADHD.

/ADDspeaker

Referencer

Oversættelse til dansk af artiklen: TikTok Videos About ADHD Largely Misleading, New Study Reveals (April 2022).

BBC Nyheder. (august 2021). TikTok kåret som den mest downloadede app i 2020. BBC, 10. august 2021.https://www.bbc.com/news/business-58155103

McGough, J. J., Sturm, A., Cowen, J., Tung, K., Salgari, G. C., Leuchter, A. F., Cook, I. A., Sugar, C. A., & Loo, S. K. (2019). Double-Blind, Sham-Controlled, Pilot Study of Trigeminal Nerve Stimulation for Attention-Deficit/Hyperactivity Disorder. Journal of the American Academy of Child and Adolescent Psychiatry58(4), 403–411.e3. https://doi.org/10.1016/j.jaac.2018.11.013

Yeung, A., Ng, E., Abi-Jaoude, E. (2022). TikTok og Attention-Deficit/Hyperactivity Disorder: En tværsnitsundersøgelse af sociale mediers indholdskvalitet. The Canadian Journal of Psychiatry. https://doi.org/10.1177/07067437221082854

Zenone, M, Ow, N, Barbic, S. (november 2021). Tiktok og folkesundhed: en foreslået forskningsdagsorden. BMJ Glob Health.. https://doi.org/10.1136/bmjgh-2021-007648

Tilføj din kommentar her - Feedback er altid velkomment!